*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Millioner af klimaflygtninge venter forude

Klimaforandringer og ekstremt vejr vil sende millioner af mennesker på flugt fra deres hjem, hvis vi ikke handler nu.

I sommeren 2011 blev vi ramt af skybrud og massive oversvømmelser i Danmark. Mange, inklusiv mig selv, oplevede, at kælderen pludselig stod under vand, og det gik hårdt ud over hvidevarer, tæpper, gulve og interiør. Forsikring og Pension kunne tælle mere end 90.000 skader i hele landet, og de opgjorde den samlede regning for skybruddet til at være 6,2 milliarder kroner.

For nylig blev vi igen ramt af ekstremt vejr med voldsomt stigende vandstande. Stormflod – der i dag statistisk set kun sker en gang hvert 100. år – kan vi som følge af klimaforandringerne inden for en nær fremtid forvente måske hvert andet år. Det tegner altså til at blive en dyr fremtid for forsikringsselskaberne og for alle dem, der ikke har råd til forsikring. Og det skaber en grundlæggende usikkerhed, når man ikke ved, om det hjem, man forlader om morgenen, er det samme, når man kommer hjem om aftenen.

Heldigvis er Danmark et rigt land – selvom fordelingen af rigdom kunne være mere lige – og heldigvis er vores huse generelt godt rustede til uvejr. De privilegier er det langt fra alle i verden, der har. I verdens fattigste lande medfører klimaforandringerne allerede langt mere ekstremt vejr med lange tørkeperioder, massive regnskyl og voldsomme vandstigninger. Og her er det ikke kun folks interiør, der trues, men hele deres eksistensgrundlag i form af frugtbare marker, sikre boliger og farbare veje. Hvis de forsvinder, må befolkningen forlade deres hjem og flygte andre steder hen i verden, hvor de kan have en sikker tilværelse.

Ingen mennesker har fortjent en tilværelse på flugt, og vi bør derfor gøre, hvad vi kan for at forhindre en situation, hvor millioner af mennesker må forlade deres hjem, fordi deres eksistensgrundlag er blevet revet væk under dem af ekstreme vejrforhold. Når man samtidig ser, hvordan mange rige lande i dag afviser de relativt få flygtninge, der banker på vores dør og beder om hjælp, kan man undre sig over, at de rige lande ikke gør mere for at komme de ekstreme vejrforhold i forkøbet og dermed redde eksistensgrundlaget i folks hjemlande. Der er i alles interesse at undgå, at millioner sendes på flugt.

Derfor bør vi handle nu. Vi må bremse klimaforandringerne, mens vi stadig kan nå at gøre en forskel. Men det kræver politisk opbakning, og derfor må vi stoppe med at betvivle klimaforandringernes alvor. Det nytter ikke, at vi først indser problemerne, når millioner af mennesker allerede har forladt deres hjem, fordi gaderne blev oversvømmet eller markerne udtørret. Vi skal være klogere end det, for koblingen mellem klimaforandringer og mennesker på flugt er helt åbenlys.

Op til World Economic Forums topmøde i Davos udkom en rapport, der skulle danne grundlag for deres arbejde med at løse klodens største udfordringer. Denne rapport påpeger, at kombinationen af begrænsede vandressourcer, klimaforandringer, ekstremt vejr og ufrivillig migration er en potent cocktail og ”risk-multiplier”, særligt for i forvejen miljømæssigt udsatte og skrøbelige lande.

Ligeledes viser en rapport fra CARE Danmark, som udkom under klimatopmødet COP22, at tørke, oversvømmelser, orkaner osv. kan skubbe det samlede antal permanent fordrevne mennesker helt op til 250 millioner inden for de næste 35 år. Det er altså uomtvisteligt, at klimaforandringerne vil stresse vores økonomiske, sociale og politiske systemer i ekstrem grad, hvis ikke vi handler nu og bremser klimaforandringerne.

Ligeså afgørende er det, at vi hjælper de lande, hvis eksistensgrundlag trues af klimaforandringerne, med klimatilpasning. I Danmark taler vi om ’klimabistand’, men det bør slet ikke ses som bistand – det er kompensation for de ødelæggelser, den rige verden har påført verdens fattigere lande ved at være hovedårsag til, at klimaet er kommet ud af kontrol. Det handler om overlevelse, leveværdige liv og sikkerhed for sårbare befolkningsgrupper, og jeg mener, vi har et ansvar for at hjælpe til der, hvor det allerede er ved at være for sent.

Derfor foreslår vi i Alternativets finanslovsudspil, at klimabistanden til udviklingslandene hæves til 10 milliarder kroner fra i år og indtil 2020. Disse penge skal gå til både tilpasning til de klimaforandringer, der allerede finder sted, og til at bekæmpe fremtidige. Det er afgørende, at denne klimabistand bliver ny, så den ikke tages fra den allerede eksisterende udviklingsbistand, som allerede er blevet forringet alt for meget.

Som et privilegeret og rigt samfund har vi en humanitær forpligtelse over for de mindre privilegerede lande, som er dårligere rustet mod klimaforandringer og ekstremt vejr. Samtidig er det i alles interesse at undgå, at flere millioner af mennesker sendes på flugt fra deres hjem. Derfor bør vi gøre en langt større indsats for at bremse klimaforandringerne og prioritere klimatilpasningen i særligt Mellemøsten, Afrika og Asien. For hvis ikke vi vil se massive klimaflygtningestrømme i fremtiden, skal der for alvor sættes ind nu.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er medstifter af Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet og fungerer samtidig som asyl- og integrationsordfører samt finans-, økonomi- og retsordfører. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her