*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Glem myten om fejlslagen integration

Vi kan ikke blive ved med at omtale integrationen i Danmark som fejlslagen, når tallene viser det stik modsatte. Det er på tide, at vi taler hinanden og fællesskabet op. For ingen vinder ved at gøre udfordringerne større, end de er.

En ny publikation fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser, at det går langt bedre med integrationen i Danmark, end de fleste tror. Uddannelsesgabet mellem efterkommere og etniske danskere er blevet mindre. Faktisk er andelen af 20-24-årige efterkommere, der læser på en videregående uddannelse, større end andelen af etniske danskere. Og selvom der stadig er flest etniske danskere, der gennemfører en uddannelse, er gabet også dér ved at blive mindre.

Ligeledes kan man i regeringens økonomiske redegørelse, der udkom forleden, læse, at stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og flygtninge, der har været i Danmark i mindst fem år, stort set svarer til udviklingen for indvandrere fra vestlige lande. Og faktisk er den større end udviklingen for etniske danskere.

Det er en enormt positiv udvikling, som desværre ikke afspejles i den offentlige debat. Her florerer ideer om fejlslået integration, om ikke-vestlige indvandres manglende vilje til at deltage i det danske samfund og om efterkommeres haltende skolegang. Jeg betvivler ikke, at nogle af disse ideer har eksistensberettigelse. Men jeg mener, at de er ude af proportioner i den offentlige debat. Og det bekræfter Udlændinge- og Integrationsministeriets egne tal nu også.

Det er altafgørende, at vi som borgere har et ordentligt vidensgrundlag at diskutere ud fra, når vi skal tage stilling til vigtige emner som kvoteflygtninge, familiesammenføring og statsborgerskab. Hvis ideerne om fejlslået integration får lov at dominere den offentlige debat, som de har gjort de seneste mange år, bliver vi bange og tager vigtige beslutninger på et falsk grundlag. Beslutninger, der har afgørende betydning for alle de mennesker, der gerne vil være en aktiv af det danske samfund.

I år tager Danmark kun imod 9 kvoteflygtninge, selvom de er nogle af verdens mest udsatte mennesker og vi havde lovet at tage 500. Vi har indrykket misvisende annoncer i libanesiske aviser, vi har vedtaget den symbolpolitiske smykkelov og vi har sat asylansøgere i telte for at gøre Danmark mindre attraktivt. Alt sammen beslutninger, der i høj grad blev legitimeret med en argumentation om, at vi ikke kan finde ud af at integrere folk.

Men det passer ikke. Vi kan ikke blive ved med at omtale integrationen i Danmark som fejlslået, når tallene viser noget andet. Vi kan ikke blive ved med at generalisere på enkeltsager, som om alt er på vej i en forkert retning, når udviklingen faktisk går den rigtige vej både uddannelses- og beskæftigelsesmæssigt.

Det er på høje tid, at vi taler alt det op, vi kan og gør sammen, og skruer lidt ned for de store skræmmebilleder, der gør os unødigt bekymrede. Danmark er et af verdens lykkeligste, rigeste og mest velfungerende lande. Vi har et blomstrende civilsamfund, der rykker helt vildt, vi har virksomheder, der tager medansvar, og vi har mennesker, der kan og vil hinanden. Ja, vi har også udfordringer. Men vi skal kunne tale om dem, uden at de pludselig skal pustes op til, at vi nu ikke længere skal tage imod kvoteflygtninge, og at grænserne skal lukkes.

Vi er gode til at integrere udlændinge, og særligt i civilsamfundet og i NGO’erne er der masser af succeshistorier, som vi kan glædes over og blive inspireret af. Hvis vi vil fortsætte den gode udvikling, skal vi sørge for at tale hinanden og alt det, vi kan sammen, op. Kun på den måde kan vi tage de udfordringer alvorligt, der reelt findes, og gøre noget ved dem uden at puste til en ubegrundet frygt. For hvis der er noget, der er skadeligt for integrationen, så er det frygten. Vi kan godt, og vi er godt i gang. Ingen grund til panik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er medstifter af Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet og fungerer samtidig som asyl- og integrationsordfører samt finans-, økonomi- og retsordfører. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
25.07.17, 14:49
En tastefejl skal ikke udløse en parkeringsbøde Læs mere
Af Signe Munk
25.07.17, 14:37
"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
24.07.17, 14:34
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs over for kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.07.17, 10:38
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.07.17, 10:03
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene. Læs mere
Af Annika Smith
22.07.17, 12:51
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.07.17, 22:31
To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
21.07.17, 19:07
Hvad mere skal til, for at vi kan lukke Nordvest Privatskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.07.17, 12:09
Sagen fra Minneapolis fortæller om alvorlig slagside hos medierne. Læs mere
Af Finn Slumstrup
21.07.17, 11:10
En sammenhængende strategi for infrastrukturen er påkrævet. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her