*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Har Danmark deltaget i jagten på Snowden - og bagefter forsøgt at skjule det?

Dagens udmelding fra justitsministeren rejser en række spørgsmål, der griber helt ind i kernen af demokratiet. Spørgsmål jeg glæder mig til at få svar på til det kommende samråd.

Justitsminister Søren Pind (V) har i dag offentliggjort, at den danske stat tilbage i 2013 samarbejdede med USA om at udlevere whistlebloweren Edward Snowden, som offentliggjorde en lang række ulovlige overvågninger begået af den amerikanske efterretningstjeneste NSA. Helt konkret lod de danske myndigheder et amerikansk udleveringsfly lande på dansk jord i sommeren 2013. Hensigten var at lade USA pågribe Edward Snowden, hvis han landede i Danmark.

Det er i sig selv dybt kritisabelt, at myndighederne har hemmeligholdt kendskabet til flyets mission. Men det bagvedliggende problem er selvfølgelig, at Danmark overhovedet samarbejdede med USA om at fange Edward Snowden, som var han en gemen kriminel. I mine øjne er han et menneske, der sætter sit eget liv på spil for at kæmpe demokratiets sag. Derfor bør vi langt hellere give ham asyl end udlevere ham til USA. Noget som både Europa-Parlamentet og Amnesty International i øvrigt også har anbefalet.

Derfor indkaldte jeg sammen med SF i sidste uge justitsministeren til samråd om sagen, og det er min klare forventning, at justitsministeren her vil sørge for, at alt bliver belyst. Ikke mindst hvorfor ministeren tidligere har oplyst, at myndighederne ikke kendte til flyets mission. 

Det, der er det store spørgsmål lige nu, er om USA gav den danske stat en garanti på, at Snowden ikke ville blive udsat for tortur eller idømt dødsstraf. Ifølge den danske udleveringslov udleverer vi nemlig ikke personer, der risikerer at blive udsat for tortur eller dødsstraf. Det er et helt grundlæggende princip i vores retsstat. Derfor ligger det mig meget på sinde at få afdækket, præcis hvilken aftale, Danmark havde med USA. 

Derudover er der meget, der tyder på, at staten forsøgte at dække over samarbejdet med USA. Da en udenlandsk journalist i sommeren 2014 afslørede, at det pågældende fly havde landet i Danmark, tog en række danske journalister kontakt til myndighederne. Her svarede embedsmænd, at man ikke kendte til den specifikke sag, som er blevet behandlet af de danske flyvemyndigheder. Alligevel fremgår det af en række dokumenter, som denfri.dk har fået aktindsigt i, at sagen blev drøftet på højt plan af embedsmænd fra blandt andet Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og politiet. 

Hvis det rent faktisk viser sig, at man har forsøgt at hemmeligholde oplysninger for offentligheden, er det dybt problematisk. I Alternativet går vi ind for åbenhed og gennemsigtighed, og derfor vil jeg gerne vide, hvorfor regeringen holdt samarbejdet med USA hemmeligt for Folketinget og offentligheden. Forhåbentlig vil justitsministeren sørge for, at vi til samrådet endelig får en fyldestgørende redegørelse om, hvilken rolle embedsværket og eventuelt tidligere ministre har haft i sagen. Det ser jeg frem til. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er medstifter af Alternativet. Hun er gruppeforkvinde i partiet og fungerer samtidig som asyl- og integrationsordfører samt finans-, økonomi- og retsordfører. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her