*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Private vagter er løsningen på politiets manglende mandskab

Bandekonflikten betyder, at politiet ikke har tid til de mindre opgaver. Dem bør private løse

Bandekonflikt og terrortrussel trækker tænder ud for politiet. Mange af de mindre opgaver bliver nedprioriteret. Det er forståeligt, men ikke acceptabelt. Det nytter ikke noget, at politiet ikke har tid til at patruljere i nattelivet. Borgere, der ringer til politiet i forbindelse med uro, larm eller voldsomt berusede nattelivsgæster, ser ikke skyggen af en betjent efterfølgende.

Det er frustrerende, og forklaringen med mangel på mandskab hjælper selvsagt ingenting. Vi kan ikke bare sådan lige trylle ekstra betjente frem. Det tager tid at uddanne betjente, og spørgsmålet er også, om det er den rigtige måde at bruge resurserne på?

I et debatindlæg i dagens udgave af Jyllandsposten forklarer formanden for sikkerhedsbranchen, Tom Laursen, hvilke muligheder der ligger i at tænke ud af boksen og bruge private aktører. Det er spændende tanker.

I stedet for at det kun er politiet, der kan løse patruljeringsopgaver, bør vi lade private komme på banen. Det er især på kommunalt plan, at det kunne være interessant med private løsninger. I København er der store udfordringer med uro i nattelivet. Gaderne ligner Jerusalems ødelæggelse, når der har været fest torsdag, fredag og lørdag. En stor del af problemet skyldes, at der ikke er nogen til at gribe ind overfor personer, der tisser op ad døre og porte eller kaster med flasker og affald. Private vagter ville kunne løse denne opgave, som ofte blot handler og at se myndig ud og bede folk om at gå hjem og sove branderten ud.

I de områder af København, hvor der er problemer med banderelateret kriminalitet, narkotikahandel og prostitution, kunne man ligeledes forestille sig, at private vagter kunne hjælpe til med at øge trygheden for lovlydige borgere, der færdes på gaden.

Sagen er jo, at der bliver brugt uendeligt mange midler på alle mulige forbyggende indsatser, men det kniber med tiltag, der skaber tryghed her og nu. Eksempelvis afsættes der på det kommende budget for Københavns Kommune yderligere 11,2 mio. kr. til såkaldte ”gadeplansmedarbejdere”. De skal gennem dialog afholde de unge fra at ende i banderne. Det kunne være smukt, hvis det lykkedes, men jeg tvivler. På trods af en massiv mængde af den slags gadeplansmedarbejdere, så er banderne jo stærke som aldrig før. Brugte vi i stedet skattekronerne på rigtig tryghed, i form af vagter, så ville vi se mærkbare resultater med det samme. Det skal stadig være offentlige midler der finansierer disse vagter, men det behøver ikke at være det offentlige der udfører opgaven.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
22.11.17, 13:16
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.11.17, 09:13
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands. Læs mere
Af Anders Vistisen
21.11.17, 12:23
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark. Læs mere
Af Rune Lund
20.11.17, 23:16
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.11.17, 20:42
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.11.17, 15:46
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.11.17, 13:23
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.11.17, 11:02
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej. Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.11.17, 09:54
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.17, 09:30
Protesten kan sagtens komme nedefra og igen og igen, det er faktisk livsnerven i et demokrati. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her