*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Københavns Kommune sagsøger borgerne langt ind i helvede for urimelige parkeringsbøder

En tastefejl skal ikke udløse en parkeringsbøde

Kommunen er til for borgernes skyld og ikke omvendt. Det ynder de fleste kommunalpolitikere, uanset politisk ståsted, at proklamere ved festlige lejligheder.

Virkeligheden er ikke overraskende ganske anderledes. Et trist eksempel på dette er Københavns Kommunens nidkærhed, når det gælder parkering. Det er ikke parkeringsvagterne der er emsige og urimelige, men derimod de embedsmænd der sidder bag rådhusets tykke mure.

Her bliver der ikke vist nogen nåde og hvis det er nødvendigt, så er Københavns Kommune med sin hærskare af dyrt betalte topadvokater klar til at føre sagen i landsretten for at indkradse 500 kr. – uanset hvor urimelig bøden er. Borgeren får som udgangspunkt ikke ret. Systemet frem for mennesket bogstaveligt talt.

Et frisk eksempel på denne DDR-tankegang er den sag som Københavns Kommune heldigvis tabte ved retten i Glostrup. Sagen drejede sig om, hvorvidt en tastefejl ved betaling for parkering skal udløse en parkeringsbøde. I det konkrete tilfælde havde en bilist tastet 0K med et nul i stedet for at bruge bogstavet O. Hverken selve parkeringen eller betalingen fejlede noget – der var udelukkende tale om en tastefejl.

Byretten mente, at det var en tastefejl og at den slags ikke skal udløse en bøde, når nu bilisten var i god tro og havde betalt det han skulle for at parkere sin bil. Det er sund fornuft og burde naturligvis aldrig have været en tur forbi retten, men burde have været klaret med et smil hos de ansvarlige hos Parkering København.

Så let giver kommunale embedsmænd sig imidlertid ikke og Københavns Kommune forsøgte derfor at føre sagen videre i landsretten. Det blev afvist, men illustrerer desværre meget godt styrkeforholdet mellem kommune og borger. Det er de færreste der har økonomi og overskud til at føre en principiel sag om 580 kr. hele vejen igennem retssystemet – tilmed overfor en modstander der har uanede ressourcer til at hyre advokater fra et af landets bedste og dyreste advokatfirmaer.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at man som borger skal opleve, at en offentlig instans på den måde forsøger at jorde borgerne. Det underminerer tilliden til offentlige myndigheder. Det burde være sådan, at hvis man som borger har vundet i byretten, så må en kommune ikke anke sagen og på den måde køre borgeren træt. Styrkeforholdet mellem borger og det offentlige er ganske enkelt så skævt, at det offentlige næsten altid trækker det længste strå. Om ikke andet så fordi de færreste har mod på at kaste sig ud i en bekostelig retssag der let kan løbe over flere år.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Jens-Kristian Lütken genopstiller til Borgerrepræsentationen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her