*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal ikke jage udenlandske læger ud af landet ved at stille emsige sprogkrav

Læger skal kunne operere, men ikke nødvendigvis tale dansk.

I store dele af Danmark er man dybt afhængig af udenlandske læger for at få vagtplaner og hospitalernes daglige drift til at hænge sammen. Det ville naturligvis være meget bedre, hvis vi havde rigeligt med danske læger, men sådan er virkeligheden bare ikke.

Heldigvis kan problemet løses ved at rekruttere udenlandske læger indenfor EU. Arbejdskraftens frie bevægelighed gør det let så længe at lægen er EU-borger og som udgangspunkt stilles der ikke krav om danskkundskaber. Det kan naturligvis give sproglige udfordringer, men mange steder er alternativet, at der slet ikke er nogen læge til stede. De sproglige problemer kunne dog løses ved hjælp af tolke. En tolk har trods alt en væsentlig lavere timeløn end de grotesk dyre lægevikarer.

Lægemanglen risikerer imidlertid at blive endnu mere udbredt eftersom Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne nu vil sætte en stopper for udenlandske lægers lette adgang til det danske arbejdsmarked ved at indføre sprogkrav for at kunne arbejde på et dansk hospitaler. Ind til nu har der ikke været krav om dansk kundskaber for læger, der kommer fra andre EU-lande. Det vil de to partier ændre på. Forslaget er problematisk af flere forskellige årsager. For det første kan det være i strid med EU-retten, i hvert fald hvis det bliver meget stramme krav. For det andet, så er forslaget intet andet en et velplaceret skud i foden. Hvis Danmark indfører en restriktiv ”tal dansk politik”, så søger læger fra andre EU-lande blot udenom Danmark. Så søger de eksempelvis til Norge, hvor der ikke er nogle sprogkrav og hvor lønnen er højere end i Danmark.

Forslaget forhindrer med andre ord Danmark i at udnytte en af de meget konkrete fordele som EU-medlemskabet givet os.

Dansk er et sprog som meget få mennesker taler, hvorfor i alverden lære det for at varetage et arbejde i en ofte kortere periode? Det giver ingen mening og på et globalt arbejdsmarked betyder det, at danske hospitaler vil trække det korteste strå.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraternes sommerromance risikerer derfor at blive et symbolpolitisk tiltag der vil få alvorlige konsekvenser for det danske sundhedsvæsen.

Der kommer sjældent noget godt ud af den slags hovedkulds indblanding i den daglige drift af den offentlige sektor. Som Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen udtrykker det i Berlingske i forbindelse med præsentationen af forslaget: ”Regionerne og de enkelte sygehuse har brug for en hjælpende hånd”. Ærligt talt virker det som en afgrundsdyb mangel på forståelse af hvordan virkeligheden er ude i kommunerne, regioner og på sygehusene. Her bliver der ikke efterspurgt mere regulering og statslige initiativer. Tværtimod er der et udbredt ønske om mere selvbestemmelse.

Det kan i mange tilfælde give god mening at en læge skal kunne tale dansk, men lad dog det enkelte sygehus afgøre det fremfor at presse nationale sprogkrav ned over alle.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Jens-Kristian Lütken (f. 1981) er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Venstre og næstformand for Europabevægelsen. Tidligere landsformand for SILBA.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
25.07.17, 14:49
En tastefejl skal ikke udløse en parkeringsbøde Læs mere
Af Signe Munk
25.07.17, 14:37
"Tillykke til jer. Eller hvad siger man? Det er jo bare fordi, I er også kvinder, og det er jo kvindelandsholdet", sagde han. Og jeg tænkte fandeme nej. Tillykke til OS og Danmark. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
24.07.17, 14:34
Selvom især de borgerlige partier gerne profilerer sig i medierne på en stram kurs over for kriminelle udlændinge, så sker der absolut ingenting. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.07.17, 10:38
Grænseforeningen fremstår i dag som en vækkelsesbevægelse for menneskerettigheder, minoriteter og asylindvandring. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.07.17, 10:03
Nej, er det korte svar. Ikke når man ser på tallene. Læs mere
Af Annika Smith
22.07.17, 12:51
Jeg er ikke et dumt svin. Altså ikke nødvendigvis. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.07.17, 22:31
To forskere har optrevlet et elitenetværk i Danmark fyldt med erhvervsfolk, som de hævder sidder på magten. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
21.07.17, 19:07
Hvad mere skal til, for at vi kan lukke Nordvest Privatskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.07.17, 12:09
Sagen fra Minneapolis fortæller om alvorlig slagside hos medierne. Læs mere
Af Finn Slumstrup
21.07.17, 11:10
En sammenhængende strategi for infrastrukturen er påkrævet. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her