*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

100 år med socialdemokratisk ledelse gør ikke underværker

Hvis Frank Jensen var en ludobrik, så var han slået hjem.

Københavns Kommune har haft den ene socialdemokratiske overborgmester efter den anden, tja, faktisk i godt 100 år. Den seneste måling omkring kommunernes erhvervsplacering giver ikke just roser til Frank Jensen & Co. i Københavns Borgerrepræsentation. Sidste år fik byen placeringen 84 ud af landets 98 kommuner, men i takt med det seneste års ledelse i Københavns Kommune er byen nu rykket ned til en 95. plads, så om ikke andet kan Frank Jensen sikkert vinde bundplaceringen, og det er vel egentlig også en præstation i sig selv.

Som overskriften lyder, har Socialdemokratiet ledet Københavns Kommune i godt hundrede år, deraf miseren med bundplaceringen. Et stenkast fra Københavns Rådhus ligger Frederiksberg på en 57. plads, altså en placering med 38 kommuner imellem de to nabobyer. Frederiksberg har, i modsætning til København, haft konservativt styre i ca. 100 år. Så lad os få indført et konservativt styre i København. Og lad os få det indført den 21. november 2017. Vi har, lidt subjektivt vurderet, nok det bedste hold. Jeg har tidligere slået den tidligere overborgmester i at bygge boliger. Jeg har nemlig bygget flere boliger end Ritt Bjerregaard.

En mindre hyldest til Frank Jensen

Hvis man så endelig skal rose Frank Jensen for den utrolig dårlige placering, så må det være for, at han ikke udtaler sig i et valgår om dårlige sager. Det gør hans Socialdemokratiske kollega Henrik Zimino derimod, som udtaler følgende til TV 2 Lorry: ”Jeg er ligeglad med vores placering. Det interesserer mig overhovedet ikke”. Jo tak, så bliver det vist ikke mere rødt.

Men det viser essensen af den socialdemokratiske politik, det er ikke det offentlige, som holder samfundets hjul i gang. Det er det private erhvervsliv. Det er ikke DSB eller sågar PostNord, som forgylder de offentlige finanser. Det er det private erhvervsliv, som klarer den del. Det er det private erhvervsliv, som gør, hvad det kan for at overleve i København og nu i et endnu mere surt erhvervsklima.

Erhvervsklimaet er nu så slemt, at Københavns Kommune nu ligefrem bandlyser Dong og Mærsk i Københavnsområdet. Virksomhederne er ikke fine nok for Københavns Kommune, som jeg tidligere har skrevet om. Men kære Socialdemokrati i København, skal vi ikke hjælpe det københavnske erhvervsliv i stedet for at skamme dem ud?

Alt er ikke skidt

Hvis Socialdemokratiet fortsætter den erhvervsfjendtlige politik, kan det ligefrem ende med, at kommunekassen løber tør, hvorved kommunen ikke længere kan støtte Ungdomshuset eller Folkets Hus, hvilket jeg jo egentlig er positivt stemt overfor. Jeg så gerne de huse nedlagt. Men personligt så jeg nu helst, at København var Danmarks bedste erhvervskommune, og det tror jeg egentligt også, at mange af de privatansatte ville ønske.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er kandidat til Borgerrepræsentationen og til Folketinget for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her