*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mai Mercado sikrer de danske familier

Ministeren har relanceret et klassisk konservativt budskab: Familien skal i centrum

Mai Mercado har gentagne gange talt og skrevet om, hvorfor familien er en af de vigtigste institutioner: ”Som forældre har vi et ansvar for, at vores børn trives. Det handler ikke kun om at tage dem med på Glyptoteket eller ARoS. Dannelse skal først og fremmest ske i hverdagen, f.eks. under noget så almindeligt som aftensmaden.”

Mai Mercado skrev i går på sin facebook side vedr. sit nyt udspil ”Når forældre går fra hinanden, er det altid deres ansvar, at børnene ikke bliver klemt i skilsmissen” Korrekt og sandt, men først mere om konservativ familiepolitik.

Jeg er helt enig med Mai Mercado, og jeg har flere gange selv skrevet om konservativ familiepolitik og nødvendigheden heraf. Det har jeg bl.a. gjort med mine kronikker i Dagbladet Børsen, hvor jeg argumenterer for, at vi skal genindføre separationsperioden. Jeg sikker på, at Mai Mercado er enig med mig i, at vi skal fjerne muligheden for at blive skilt med det samme. Men sagen er, at hun sidder i regering med Liberal Alliance, og de har ikke den samme holdning til familieværdierne. Det er også økonomisk mere fordelagtigt at bo på polsk end at være gift. Det skal ændres, så vi i Danmark er med til at bevare fundamentet for ægteskabet i stedet for at smadre det. Desværre kan dette heller ikke lade sig gøre med den nuværende regering. Til sidst skal vi selvfølgelig sænke skatten, så familier i Danmark selv kan styre deres økonomi, uden at skulle bede staten om hjælp.

Bedre dagtilbud

For en måneds tid siden lancerede Mai Mercado et nyt udspil til bedre dagtilbud.

Her var fokus bl.a. på, hvordan vi sikrer bedre sammenhæng mellem pasning af børn og forældres arbejdstid. De røde partier er stærkt uenige i dette forslag. De ser hellere, at børnene bliver placeret i institutionerne i aftentimerne. Det virker unægtelig som om, at de røde fokuserer mere på pædagogstillinger end på børnenes ve og vel.

Igen ville en endnu bedre løsning være en skattesænkning, der gjorde tilskuddet til børnepasning unødvendigt. Det er desværre ren ønsketænkning med vores mandattal. Vi må gøre det så godt, vi kan, og det gør Mai Mercado heldigvis også.

Skilsmisser

I dag præsenterer Mai Mercado også rammerne for en ny familieretlig myndighed, der kan beskytte børn i skilsmissesager. ”Det vil være et mere "enstrenget" system, så skilsmissesagerne ikke cirkulerer mellem Statsforvaltningen og fogedretten”. Et mere simplificeret system kan man tilføje.

Personligt kender jeg flere familier, hvor forældrene desværre ikke kunne få kærligheden til at blomstre. Det er svært, og det er til tider ”nemmere” at gå fra hinanden end at blive i et ulykkeligt ægteskab. 

Skilsmisser er hårde for de berørte børn, og der behandles årligt omkring 100.000 familieretlige sager i Danmark. Derfor er forslaget om en egentlig familieretlig myndighed en rigtig god idé.

Der kommer altså endnu mere fokus på familien med Mai Mercados mange forslag. Det er en positiv politisk udvikling, der tydelig understreger, hvad der sker med en konservativ familieminister bag roret.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Jens Kindberg (f. 1982) er iværksætter, selvstændig og erhvervsmand. Han er cand.merc i Finansiering og Regnskab og har siden teenagealderen oprettet og udviklet flere forskellige forretninger og driver nu flere firmaer i ind- og udland. Dette er bl.a. inden for bygge- og finansieringssektoren. Derudover har han en baggrund i finanssektoren i London, Stockholm samt København. Han ser med stor skepsis på offentligt bureaukrati og karrierepolitikere, og har en grundholdning om, at de stærke skal have frihed til at gøre Danmark rigere - uden at vi mister fokus på de svageste. Jens Kindberg er kandidat til Borgerrepræsentationen og til Folketinget for Det Konservative Folkeparti.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her