*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Debattens Clement Kjersgaards manglende fokus forårsagede whataboutery og overfladiske politikersvar

Islamisk teologi havde været oplagt som hovedtema i aftes i Debatten på DR2 om TV2s afsløringer af Grimhøjsmoskeen, men var det ikke, til glæde for symbolpolitik og de overfladiske politikersvar på den ene side, og whataboutery og postfaktuel tilgang fra de muslimske debattører på den anden.
På et tidspunkt siger Clement Kjersgaard selv, at debatten lignede sig selv fra for 15 år siden, og det er en sørgelig kendsgerning, som du Clement, var medskyldig i. Nu skal du høre hvorfor.
 
Du havde ingen imamer eller islamiske talspersoner med, det er da besynderligt, og hvis de nægter at stille op, så skal du da meddele seerne om det.
 
Zubair Hussain som du så havde med, bliver du godt og grundig træt af selv, for han har ikke set dokumentaren, og vil hverken forholde sig til afsløringerne, og ej heller ville han udtale sig om islamisk teologi, selvom han i årevis har fungeret som talsmand for flere islamiske organisationer.
 
Spørgsmålet er hvorfor han overhovedet er interessant som gæst, for hvad kan han dog bidrage med?
 
Kære Clement, dine andre muslimske gæster ville enten ikke forholde sig til islam, for det handlede det i hvert fald ikke om, eller også så kom de alligevel kun med whataboutery om socioøkonomiske forhold og kultur, som forklaring på problemet.
 
Spørgsmålet er hvorfor en så erfaren og dygtig journalist som dig, ikke stiller kritiske spørgsmål når de muslimske debattører taler udenom.
 
Hvorfor går du ikke i kødet på udenomssnak, når Ayse Dudu Tepe påstår at problemerne med Grimhøjsmoskeen, i virkeligheden handler om socioøkonomiske spørgsmål?
 
For enhver kunne have forudset at dine muslimske gæster netop mente at der ikke var et generelt islamisk problem, og så er det man som vært må spørge; hvor henne er det så ikke et problem?
 
I hvilke moskeer er det ikke et problem, hvordan har disse retninger teologisk adskilt sig, og hvordan forklarer og fortolker de imamer, tekster som omhandler fx stening og barnebrude.
 
De muslimske debattørers påstande var også, at vi ikke havde empiri nok til at konkludere at der var tale om store problemer, og derfor var der ikke store problemer.
 
Problemet var nærmest at Debatten interesserede sig for emnet, og de var sådan set kommet for at sige at der ikke var noget stort problem.
 
Virkeligheden er bare den, at der findes undersøgelser, viden, forskning, rapporter og tal på hvordan det forholder sig med islamisk teologi, radikalisering og ønsket om en sammenblanding af religion, politik og jura.
 
Når Tina Magaard og andre forklarede at der faktisk findes empiri om radikalisering og viden om islamisk teologi, så var svaret fra de muslimske debattører at de unge var kritiske nok, og shoppede rundt?
 
Alle undersøgelser viser dog at shoppingen desværre har en tendens til at gå i den forkerte retning.
 
Særligt er en af dine muslimske gæster interessant, og du burde lære Zubair lidt bedre at kende, ham bruger du tit i debatter om islam.
 
Zubair der har pakistianske rødder, har i de danske medier fx støttet den pakistanske Tahir ul Qadri, Min Haj al Qurans formand. Zubair har været ude og forsvare denne mand som værende en moderat imam, og som en teolog der bekæmper radikalisering.
 
Vi taler om en Qadri hvis teologiske standpunkt islamforskeren Tina Magaard har studeret som forsker, og her stod Magaard så i aftes, og netop redegjorde for hvordan denne Qadri støtter den samme teologiske udlægning af stening, som de har i Grimhøjsmoskeen.
 
Men Zubair kender overhovedet ikke til teologi, siger han, da han ikke er uddannet i teologi, og vil derfor absolut ikke udtale sig om hverken Qadri eller stening.
 
Det er bemærkelsesværdigt at han ikke udtaler sig om netop det eksempel som Tina Magaard har med, når nu Zubair tidligere i offentligheden netop har taget Qadri i forsvar, og når Zubair og netop stening som straffemetode, desuden også har en forhistorie.
 
Og den må du da kende til, kære Clement, for han har vundet en injuriesag, hvor tidligere minister Karen Jespersen havde påstået, at Zubair gik ind for stening.
 
Men i aftes forspildte Zubair så endnu en mulighed for én gang for alle at tage afstand fra stening, og her havde han muligheden for at slå to fluer med et smæk, ved fx at sige:
 
”Øv, jeg har tidligere støttet Qadri, og nu viser det sig at han er endnu en radikal islamist. Stening om noget er simpelthen så grotesk en straffemetode, som vi som muslimer i 2016 ikke skal acceptere under nogen omstændigheder.”
 
Men det sagde han ikke. Spørgsmålet må være hvordan Zubair har teologisk viden nok til at forsvare en rabiat imam som Qadri, men ikke har den samme viden, når denne imam beviseligt viser sig at være tilhænger af stening.
 
Og hvorfor så ikke i det mindste bare tage afstand fra stening og Qadri?
 
Zubair efterlyser i programmet også forskning og fakta, men afviser så at forholde sig til forskning, og bl.a. så nægter han at modtage de papirer som islamforskeren Tina Magaard ligger på hans bord.
 
Zubair går direkte hen og leverer dem tilbage, uden end at kigge på dem.
 
Clement, der havde du som vært endnu en mulighed for at spørge til, hvorfor at Zubair ikke vil se på papirerne? Hvorfor er Zubair så afvisende? Zubair havde jo selv efterspurgt viden og fakta på området.
 
Clement, hvorfor kan du ikke være mere kritisk og stille de svære spørgsmål, når det kommer til islam, og jeg gentager, hvorfor var islamisk teologi ikke et gennemgående tema for debatten.
 
For Clement, du ønsker vel ikke at stå i DR-byen om 15 år, og så have den samme debat, blot med nye afsløringer?
 
 
 
 
 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Jaleh Tavakoli er født i Iran (f. 1982), i et hjem hvor politik fyldte, selvom Jalehs far, der var politisk aktiv imod det nyetablerede præstestyre, levede under jorden, fra hun blev født. Faderen flygtede fra Iran, og familien blev genforenet i Danmark, da Jaleh var ni år gammel. I dag er hun gift med en dansk-tyrkisk mand, og de er sammen (pleje)forældre til en lille pige. Hun er forfatter, samfundsdebattør og talskvinde for Frit Iran.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her