*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ingen militær løsning på terrorproblemet

Så ramte den barbariske terror igen Storbritannien. Som ved tidligere angreb har Islamisk Stat igen påtaget sig ansvaret.

Islamisk Stat lever stadig – også selvom organisationen er stort set nedkæmpet i den regulære krig, der har været udkæmpet i Irak og Syrien siden 2014. Kalifatet er afværget men fjenden kæmper videre med andre våben. Det paradoksale er så, at den selvsamme militære sejr har fået som konsekvens, at krigen er kommet tættere på os alle. Der kæmpes ikke med traditionelle våben, men med en terror, der har vist sig at være effektiv i forhold til vores samfundsorden. Der er tale om desperation hos islamisterne, de opnår ikke andet end at sprede had og rædsel, men konsekvenserne er voldsomme for os.

Der er nogle, som underbetoner terrortruslen med at relativt få mennesker dræbes af terrorhandlinger. Det er rigtigt, at risikoen for at blive dræbt i trafikken er langt større end af et terrorangreb. Men problemet ligger på et andet plan: truslen om et evt. terrorangreb på hvert et gadehjørne kan gøre det uudholdeligt at leve det liv, vi holder af. Det er angsten mere end de konkrete angreb, som er terroristernes våben.

Det kan vi selv gøre en del ved. Vi kan insistere på at fortsætte det liv, vi er vant til. Vi kan blive mere årvågne i det offentlige rum. Vi kan også spørge medierne, om det nu også er nødvendigt at give terroristerne så megen opmærksomhed, som bliver dem til del.

Én ting er imidlertid sikkert: vi kan ikke vinde over terroristerne med militære midler. Også efter det seneste angreb har forskellige politikere været ude og sige, at der nu skal sættes hårdt mod hårdt, at vi må optrappe den militære kamp imod terrorismen osv. De glemmer, at vi siden 11. september 2001 har været involveret i militære indsatser i Afghanistan, Irak, Syrien og Libyen, som har kostet billioner af dollars og tusindvis af dræbte – uden at terrorismen på nogen måde er blevet udryddet.

Tværtimod har vores krigsindsats bidraget til øget terrorisme. Når Vesten kommer ind i rollen som besættelsesmagt er det ikke svært at rekruttere unge mennesker til Taliban, Al Queada, IS etc. i en kamp for at få de fremmede tropper ud. Osama bin Laden voksede sig i sin tid stærk i kampen imod den sovjetiske besættelse af Afghanistan – i øvrigt støttet af USA. Den rolle kunne fortsættes efter den vestlige besættelse. IS udsprang af Al Queada i Irak og blev samlingssted for de sunni-muslimer – herunder tidligere Saddam Hussein-støtter – som bekæmpede både USA og den shia-dominerede regering i Bagdad.

Da IS rykkede frem i 2014 var der tale om en regulær hær og militær offensiv. Det var rigtigt at støtte kampen imod IS’ fremmarch, hvad også Danmark bidrog til med vore F16-fly. Men i og med at IS har flyttet kamppladsen til vore egne storbyer og bruger terror som våben, er vi nødt til at tænke i andre baner. Man bekæmper ingen terrorceller i London, Berlin og København med F16-fly.

Bekæmpelse af terror er mere et anliggende for politiet og efterretningstjenesterne end for militæret. Efterretningstjenesterne skal have ressourcer til at kunne optrævle terrornetværk og forhindre terrorhandlinger. Det er man blevet bedre til – hvad også hænger sammen med, at der siden 2001 er tilført enorme ressourcer til området. Mange terrorhandlinger er blevet forhindret, men som eksemplerne viser, er også adskillige smuttet igennem nettet.

Problemet er her, at der findes terrorhandlinger som det stort set er umuligt at forhindre, også fordi de ikke kræver den store planlægning. Hvis man er villig til at ofre sit eget liv, er det ikke svært at køre en varebil ind i en menneskemængde eller begynde at stikke knive i folk. Men som London viste, gør det ikke terrorhandlingen mindre frygtindgydende.

Det er derfor helt afgørende at sætte en prop i rekrutteringen til terrorgrupperne.

Det handler i visse tilfælde om noget så banalt som penge. Når IS kan rekruttere unge sunni-muslimer i lande i Mellemøsten har det ikke altid baggrund i religionen. Det skyldes lige så meget at IS kan tilbyde de unge mennesker, som er uden job, penge og fremtidsmuligheder, en fast hyre hvis de vil stille deres liv til rådighed for ”sagen”. Det er vigtigt at der tilbydes dem andre muligheder.

Det er nødvendigt at gå mere aktivt ind i den ideologiske kamp. Det her er ikke en kamp mellem islam og kristendommen, som nogle national-konservative hævder. Islamistisk terrorisme er ikke en følge af islam som religion, men en politisk bevægelse som bruger religionen til at fremme egne mål. IS vil skrue tiden tilbage til Middelalderen men bruger paradoksalt nok de mest avancerede teknologiske værktøjer (opfundet og udviklet i det forhadte Vesten) til at fremme det mål. Internettet og sociale medier har været afgørende forudsætninger for rekrutteringen specielt i vores del af verden. Forvirrede, frustrerede og marginaliserede unge gribes af den forkvaklede tankegang – og pludselig er de i nettet. Det er vigtigt, at der skabes en systematisk ideologisk modoffensiv til den perverse fortolkning af religionen islam. Og vigtigt at vi kan gå ind og forstyrre påvirkningen på Internettet.

Der findes ingen nemme løsninger på det terrorproblem, som vi er nødt til at forholde os til. Det er nemt at sige, at nu skal militæret sættes kraftigere ind. Men det hjælper ikke. Det er politiet, efterretningstjenesterne, ideologisk kamp og en social indsats, der skal aktiveres.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her