*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Danmark til Ejderen?

Én af de mest fremsynede politikere i den danske historie hedder H.P. Hanssen-Nørremølle. Han levede mellem 1862 og 1936 og var kun i en kort periode minister og medlem af det danske folketing. I stedet var han i mange år sønderjydernes repræsentant i den preussiske landdag og senere den tyske rigsdag og blev i den egenskab en hovedarkitekt bag den folkeafstemning, som i 1920 bragte Sønderjylland tilbage til Danmark

.

Hanssen-Nørremølles grundsynspunkt var, at grænsen skulle baseres på folkenes selvbestemmelse. Tysksindede i Slesvig skulle ikke tilhøre Danmark hvis de ikke selv ønskede det og det var vigtigt, at den nye grænse afspejlede det princip. Hanssen-Nørremølle var under pres fra flere revanchistiske kredse, som ønskede Danmark til Ejderen eller i det mindste sikkerhed for, at Flensborg blev en del af Danmark. Men han holdt fast, og denne Hanssen-Nørremølle’ske tilgang har siden været fundamentet for den danske grænsepolitik.

Den blev udfordret efter 2. verdenskrig, hvor de revanchistiske kredse igen fik vind i sejlene. Men fornuften sejrede. Det kostede i 1947 den daværende statsminister Knud Kristensen hans politiske liv men godt for det. Grænsen lå og ligger fast, hvilket siden har været den helt afgørende forudsætning for det tillidsfulde forhold mellem dansk og tysk i grænselandet, som vækker beundring overalt i verden.

Det vakte derfor mildest talt opsigt, da formanden for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, Søren Espersen, for nylig udtalte, at han har en drøm om ”Danmark til Ejderen”. Når man tænker på, at ikke mindst det slogan var baggrunden for krigen i 1864, kan det ikke undre at mange i Sydslesvig var bestyrtede. Søren Espersen er i denne sammenhæng ikke nogen hvem som helst. Han er formand for Folketingets Udenrigspolitiske Nævn og således en central aktør i dansk udenrigspolitik. Det var derfor heller ikke overraskende, at bestyrtelsen bredte sig til det øvrige Tyskland, hvor det blev en stor mediehistorie, at det yderste højre i Danmark nu ville til at diskutere en grænserevision.

Søren Espersen trak hurtigt i land. Det blev sagt med et lille smil og skulle ikke tages så alvorligt, hævdede han. Han har siden forklaret, at han stadig ønsker en genforening men dog ikke at flytte grænsen. Det hænger dog slet ikke sammen: hvordan kan det lade sig gøre at få Slesvig genforenet med Danmark uden at grænsen flyttes? Og ånden er kommet ud af flasken. Et emne, som der siden 1947 har været fuldstændig konsensus om, kan nu igen sættes på den politiske dagsorden.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Espersens udtalelser kommer på et tidspunkt hvor vi oplever en form for national-konservativ vækkelse i den danske debat. Det er ikke en folkesag (dertil er de national-konservative for højpandede) men det har alligevel givet så megen genlyd, at Jyllands Posten d. 12. februar bruger hele 2 sider på et tripple-interview med Iben Thranholm, Marie Høgh og Eva Selsing, som alle angives at være nogle af de mest fremtrædende debattører på højrefløjen.

Jeg skal ikke gå i polemik med deres forskellige udsagn. Meget af det er tågesnak i stil med følgende glansformulering: ”Hvis vi bare klapper lågen i, forbedrer det ikke vores egen åndelige forrådnelse”. Det interessante er deres næsegruse beundring for Donald Trump og Vladimir Putin.

Iben Thranholm har i adskillige år promoveret beundrende artikler om Putin og Ruslands storhed. Hun er på det seneste blevet hjulpet fint af Marie Krarup (som vist også er en del af netværket – og i alt fald en åndelig søster). Putins storhed skulle ligge i, at han forsvarer den russiske nation og kristendommen imod islam. At han så samtidig undertrykker enhver opposition, overtræder alle internationale regler ved annekteringen af Krim, sender moderbander ind i Østukraine, begår krigsforbrydelser i Syrien spiller i den forbindelse en mindre rolle. Det er ikke nyt at autokrater bruger kirken i deres magtspil, men jeg er ikke bekendt med at Putin skulle være særlig religiøs. Han er rent ud sagt ikke ét af Guds bedste børn.

Heller ikke Donald Trump er ét af Guds bedste børn og i det omfang har bruger ”Gud” i sine taler er det ikke ud fra indre overbevisning. Han har simpelthen været nødt til at forlige sig med den religiøse højrefløj, hvis han skal overleve som præsident.

Men det er godt nok bemærkelsesværdigt at Putin og Trump er ledestjerner for tre af de mest fremtrædende national-konservative. Skal vi igen opleve, at ønsket om den stærke mand bliver drivkraften for den danske højrefløj?

Med andre ord: Søren Espersens tanker om Danmark til Ejderen indgår i en sammenhæng hvor nationalismen og ønsket om den stærke mand blomstrer i Danmark, såvel som i andre europæiske lande. Når den tyske reaktion på udtalelserne blev så stærke, hænger det også sammen med at Alternative für Deutschland (AFD) har vind i sejlene i den tyske valgkamp. AFD taler ikke om revision af de tyske grænser (det vil stadig være politisk selvmord i Tyskland) men emnet ulmer under overfladen. Som det gør i de andre lande, hvor nationalismen i blomstrer.

Nationalisme og grænsestridigheder har været et helvede i de sidste 200 års europæiske historie. Det udfoldede sig senest i barbariet på Balkan i 90’erne da det tidligere Jugoslavien gik i opløsning. Man forsøgte i starten en fredelig skilsmisse, men små lunter fik hurtigt det hele ud af kontrol. Jeg kender Søren Espersen og opfatter ham ikke som en hårdkogt, ekspansionistisk nationalist. Men man skal ikke lege med ilden, når man har at gøre med nationalisme og revision af grænserne.

Det var derfor også fuldt fortjent, at han fik med krabasken fra det danske mindretal i Sydslesvig. Som Jon Hardon Hansen(SSF) og Flemming Meyer(SSW) bl.a. skrev i en fælles erklæring:

”Vi er i fællesskab kommet meget langt i det dansk-tyske grænseland. Vi lever fredeligt side om side. Og det er et meget stort gode, hvis man lige tænker på to dansk-tyske krige i det 19. årh. og to verdenskrige i det 20. årh. (….)Netop det danske og tyske mindretal har spillet en afgørende rolle som brobyggere for denne positive udvikling. Denne udvikling forudsætter accept af vores forskellige nationale udgangspunkt, og at befolkningerne har tillid til hinanden. Søren Espersens udtalelser bevirker desværre, at denne tillid drages i tvivl. Vi beder derfor om, at man passer på med sådanne udtalelser, idet de i Tyskland i den aktuelle situation bliver modtaget meget følsomt – såvel af offentligheden som af det politiske system.”

Chefredaktøren for Flensborg Avis, Jørgen Møllekær, var mere direkte:

”Espersen bringer os i mindretallet i forlegenhed ud over alle rimelige grænser. At en voksen mand, der bestrider den tunge og -må man formode -seriøse post som formand for det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget, og som er næstformand i sit parti og er en dybt erfaren politiker kan få sig selv til at sige noget så absurd sludder er dybt kritisabelt.”

Ikke mindst i disse år med Putin, Trump og nationalisme er det vigtigt at holde tungen lige i munden. Og så holde fast i H.P. Hanssen-Nørremølle.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her