*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Asociale topskattelettelser

Hvis LA får gennemført partiets forslag om en lettelse af topskatten på 5 pct. vil det betyde, at borgere i Gentofte i gennemsnit vil få en skattelettelse på næsten 8000 kr. pr. voksen. På Langeland vil den gennemsnitlige gevinst være 163 kr. pr. voksen.

Disse tal dækker over, at de fleste overhovedet ikke får nogen skattelettelse. P.g.a. de høje indkomster er der flere i Nordsjælland, men selv her vil hoveparten ikke få glæde af LA's krav til efterårets forhandlinger.

Den markante topskattelettelse virker m.a.o. både socialt og geografisk skæv. De der har i forvejen, får endnu mere. De, der ikke har, står tilbage med en lang næse. Det er så hamrende asocialt, at man må tage sig til hovedet.

LA's kronargument er, at topskattelettelser vil øge det såkaldte arbejdsudbud og dermed beskæftigelsen. Nu er arbejdsudbud og beskæftigelse ikke det samme. At man er villig til at arbejde mere, er ikke det samme som at man faktisk får mulighed for det. Der er masser af arbejdsløse, som hellere end gerne vil arbejde, men det får de på ingen mulighed for af den enkle grund at der ikke er jobs til dem. Det har intet at gøre med, at de velstillede får skattelettelser.

Dertil kommer, at det er svagt funderet i virkeligheden, at topskattelettelser vil få folk til at arbejde mere. Jo, det spiller ind i de regnemodeller, som anvendes i Finansministeriet, men det er og bliver teoretiske modeller, som ikke er det samme som den faktiske vikelighed. Og der er til stadighed en faglig diskussion blandt økonomer om, hvorvidt skattelettelser i toppen har den virksning på folks adfærd, som det forudsættes.

Det er muligt, at nogle får et stærkere incitament til at arbejde mere, hvis de skal betale mindre i skat af den sidst tjente krone. Men der er andre, som er mere optaget af fritid og som derfor får en tilskyndelse til at arbejde mindre. Fordi skattelettelserne giver dem den samme indtægt ved mindre arbejde. Og så er der andre igen, som er tordnende ligeglade. Det er nok de fleste. De vil arbejde som de hele tiden har gjort og ellers sige mange tak for skattelettelsen. Hvis de ellers befinder sig i ét af de højere indkomstlag.

Under alle omstændigheder kan de tvivlsomme effekter på arbejdsudbud og beskæftigelse ikke begrunde den stigende ulighed, som topskattelettelserne vil medføre. Og de kan ikke begrunde det tab af velfærd, som også vil blive konsekvensen.

En styrke ved det danske samfund er sammenhængskraften. Modsat mange andre steder i verden har vi ikke voldsomme konflikter. Det skyldes i første række en høj grad af lighed og velfærdssamfundet. Som Grundvig skrev i sin tid: "Hvor få har for meget og færre for lidt".

Nu er Anders Samuelsen mere inspireret af Saxo Bank end af Grundtvig, så det er næppe en verslinie, som påvirker ham. Alligevel er det værd at have i baghovedet, at det tog mange år at opbygge velfærdssamfundet, men at det ikke vil tage langt tid at nedbryde det. Hvis det er, hvad man ønsker.

Mange af de såkaldte politiske eksperter mener, at Dansk Folkeparti til sin tid vil acceptere topskattelettelserne ved at få store lunser på udlændingeområdet. Det kan jeg dårligt forestille mig. Det vil være ren harakiri i forhold til vælgergrupper, som ikke får skattelettelser men i stadet forringet velfærd.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her