*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

EU bygger på nationalstater

EM i fodbold har indtil nu ikke været en udelt fornøjelse. For mange hold, for mange dårlige kampe og slidte spillere gør, at der har været langt mellem snapsene. Med det islandske vulkanhold som undtagelsen. Om end det må erkendes, at fascinationen mere ligger i myten om David mod Goliath end i smukt fodboldspil.

Jeg har slukket for mange af kampene midt i 1. halvleg men har holdt fast i optakten, hvor spillerne vandrer ind på banen med pavestolte børn i hånden og hvor de derefter afsynger nationalsangen. Det er dybt interessant.

Ikke mindst fordi landsholdene afspejler den multikulturelle forskellighed, som ligger i det moderne Europa. Özil. Khadira, Boateng, Payet, Pogba, Lukaku,  - you name them - er alle efterkommere af det vi Danmark kalder "indvandrere". De tilhører en minoritetskultur i det land, de er vokset op i, hvilket imidlertid ikke forhinder dem i at repræsentere landet ved fodbold-EM. Her står de på stadion og synger med på nationalsangen. Ikke alle brøler som italienske Buffon. Nogle forsøger at finde en passende grimasse som Spaniens catalanske Barcelona-spillere. Men de står der og de er med.

De finder det ærefuldt at repræsentere deres land, også selvom de har haft en lang sæson i deres klubber og med sikkerhed har brug for ferie. Men at repræsentere landet er noget særligt, også selvom man er fodboldmillionær i Real Madrid, Arsenal eller Bayern München.

Nogle EU-modstandere forsøger at fremstille EU som et ondt væsen nede i Bruxelles, som vil fjerne de nationale forskelligheder og skabe en ensrettet europæisk superstat. Det er uomtvisteligt, at den slags tanker findes, men det overses, at det ikke er det føderalistiske men "nationernes Europa", som i disse år har vind i sejlene. Med den konsekvens, at eksempelvis EU-kommissionen er svækket. Vist fører Jean Claude Juncker sig frem, men han ved udmærket at hans indflydelse baserer sig på, hvad medlemslandene er med på.

Og de demokratisk valgte regeringer i medlemslandene ved også udmærket, at deres befolkninger vil fastholde den nationale identitetsfølelse, som bl.a. fodbold-EM er udtryk for. Europa er baseret på nationale og kulturelle forskelligheder. Sådan er det.

Men præcis derfor er det nødvendigt at samarbejde forpligtende om de grænseoverskridende problemer, som det er meningsløst at forsøge at løse i nationalstaterne alene. Miljø, klima, flygtninge, skattesnyd osv. Og det er nødvendigt med overnationale institutioner, som stiller forslagene og sørger for at de retsakter, medlemstaterne vedtager, faktisk også efterleves. At der med andre ord opbygges et demokratisk samarbejde, som er baseret på en retsorden, som medlemslandene har forpligtet sig på.

Efter Brexit har vi hørt de tilbagevendende proklamationer om, at EU skal tættere på folket, at det skal slankes, at det skal være mere demokratisk osv. Jeg er fuldstændig enig. Problemet er bare, at der ikke er enighed om, hvad det konkret betyder. Som venstreorienteret ønsker jeg mig et stærkere EU når det gælder kamp imod skattesnyd og forurening. Og jeg ønsker mig et slankere EU hvis man vil blande sig i strejkeretten eller undergrave velfærdssamfundet. Mange borgerlige vil have det på en anden måde. Der er med andre ord tale om politiske prioriteringer, som ligger i forlængelse af de demokratiske diskussioner, vi har i nationalstaterne.

Et samarbejde mellem 27 lande er vanskeligt. Det vil være nødvendigt med kompromisser ud fra både nationale og politiske interesser. Mange spørger om det er umagen værd at bruge kræfter på et samarbejde, der nødvendigvis vil indeholde mange kompromisser og dermed uklarheder. Mit svar er et ja. Ikke fordi det er ideelt, men  fordi alternativet vil være forfærdeligt. Og jeg kan garantere for, at den nationale stolthed ikke forsvinder ved et tættere samarbejde. Lige så lidt som den forsvinder ved at inddrage fremmede kulturer. Se bare på Özil.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.17, 09:04
Næ, det er der intet, der tyder på. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her