*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis vi ikke havde EU, måtte vi opfinde det

Britisk udtræden af EU er en reel mulighed ved dagens folkeafstemning. Mange EU-modstandere har allerede taget forskud på glæderne. Fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj forudses, at EU vil bryde sammen, fordi nationalisterne i andre lande vil få blod på tanden. Nogle ønsker, at Danmark skal følge Storbritannien hvis et flertal stemmer nej. For det var jo den britiske indtræden, der var årsag til, at Danmark gik med i 1972, ikke sandt?

Det sidste er ubestrideligt rigtigt, men herfra kan man nu ikke slutte, at Danmark også i dag skal følge Storbritannien. Dengang handlede det om landbrugseksporten, i dag om - mildt sagt - mange andre ting. Der er løbet meget vand i åen de seneste 44 år.

Og påstanden om EU's snarlige død kan vise sig at være noget overdrevet. Ingen kan være i tvivl om, at fællesskabet er i store vanskeligheder. Den folkelige modstand er vokset i en række andre lande. Nationalismen stikker igen sit hæslige ansigt frem. EU-samarbejdet har ikke levet op til forventningerne om at løse problemer, der nødvendigvis skal løses internationalt. Det gælder i udpræget grad flygtningeproblemet, men heller ikke hvad angår vækst og beskæftigelse har EU-samarbejdet meget at prale af. Udenrigspolitisk er Europa fortsat en dværg. Alligevel er der et stykke herfra og så til at næsten 60 års samarbejde skylles ud i floden. Dertil er EU's betydning for kontinentet alt for gennemgribende.

I debatten glemmes ofte, at EU ikke er stærkere og mere slagkraftig end hvad medlemslandene gør det til. EU er et samarbejde mellem nationalstater, hvor der på udvalgte områder er overgivet suverænitet til fællesskabet og hvor der er opbygget stærke fælleseuropæiske institutioner. EU-kommisionen og EF-Domstolen er de vigtigste men EU-Parlamentet har de senere år også fået stor betydning. Det er hverken Kommissionen eller Parlamentet, som er årsag til, at eksempelvis flygtningeproblematikken er blevet håndteret så dårligt. Faktisk har begge institutioner leveret solide løsningsforslag.

Problemet ligger i medlemslandene, som alle (med få undtagelser) forsøger at skubbe problemet over på nabolandene. Kommissionen har foreslået en solidarisk fordelingsmekanisme, men det er svært når medlemslandene har valgt at være usolidariske. Når EU ikke har været i stand til mere effektivt at bekæmpe arbejdsløsheden, skyldes det at der i medlemslandene sidder reaktionære regeringer, som sværger til en neo-liberal økonomisk politik, hvor nedskæringer er blevet den gængse medicin.

EU er på mange måder et unikt samarbejde, som historisk set er ny i sin form. Tyngden ligger i nationalstaterne, men disse har erkendt at grænseoverskridende problemer må løses i et forpligtende internationalt samarbejde. Fordi det ikke giver mening at løse dem i de enkelte nationalstater.

Vist er der krise i EU-samarbejdet, men det er også på mange måder en succes. Tænk på, at det faktisk er lykkedes, at integrere tidligere kommunistiske diktaturer i et demokratisk samarbejde på forholdsvis få år. Ikke uden vanskeligheder, men i virkeligheden langt mere gnidningsfrit end man kunne frygte. Derfor er EU fortsat en magnet for lande, der i dag ikke er medlemmer.

I hele den vestlige verden er der i dag mistillid til de såkaldte magtpolitikere. Det giver sig udtryk i den amerikanske valgkamp og i en række europæiske lande, hvor nye populistiske bevægelser vokser frem. Det er ikke overraskende, at denne legitimitetskrise også forplanter sig til EU-samarbejdet. Men det er så også naivt at forestille sig, at den demokratiske krise løses ved at EU går i opløsning.

Nej, det er ikke naivt, det er dødsensfarligt. Et Europa, hvor staterne rivaliserer i stedet for et samarbejde, bliver et langt mere usikkert og utrygt Europa. Det vil udfordre demokratiet langt mere. Vi er nødt til at samarbejde og gøre det forpligtende. Hvis vi ikke havde EU, måtte vi opfinde det.

Den erkendelse er i virkeligheden ret rodfæstet, og derfor vil EU også overleve et evt. britisk nej. Men forhåbentlig besinder de sig.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Holger K. Nielsen (f. 1950) blev valgt ind i Folketingen første gang i 1981. Siden da har han været partiformand for SF, skatteminister og udenrigsminister. I dag er Holger K. Nielsen EU-, forsvars- og udenrigsordfører for SF. Holger blogger om konflikter i verdens brændpunkter og Danmarks svar herpå.

Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her