*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skal man have eksamen for at stemme?

Dansk Folkeparti vil stille krav om at udlændinge for at stemme ved kommunale valg skal have bestået prøve i dansk 3. Det er ikke første gang, at de kloge bliver vrede over, at den uuddannede befolkning bruger sin stemmeret.

Det første demokratiske valg i Danmark, valget til den grundlovgivende rigsforsamling, bød på lidt af en sensation. I Præstø havde de nationalliberale opstillet den kyndige og respekterede professor H.N. Clausen, som mere eller mindre var garanteret valg. Hans modkandidat, væveren Hans Hansen, havde ikke samme beherskelse af sproget og det rygtedes, at han fik en tår over tørsten, hvorfor han ikke blev anset som den store trussel.

Men som vi politikere har lært mange gange siden, så føler befolkningen ikke nogen særlig forpligtelse til at indfri vores ønsker. Hans Hansen slog den anerkendte professor eftertrykkeligt, ovenikøbet på trods af, at professoren selv var en af idémændene bag den nye grundlov.

På trods af, at Junigrundloven kun gav 14,5% af den danske befolkning valgret, var det, i en europæisk kontekst, en ret anseelig andel. Der var valgret til alle uberygtede mænd over 30 år. Opfyldte man disse krav, havde man altså retten til at stemme og dermed sammensætte rigsdagen.

Forargelsen over nederlaget var til at tage og føle på i de nationalliberale kredse. Indtil valgets praksis vækkede dem til virkeligheden, havde de næret en illusion om, at folkestyret ville lade ”intelligensen” råde over landets dispositioner. Nu havde man endelig fået bugt med enevældens ineffektivitet, og så valgte bønderne i Præstø saftsuseme en væver over en professor!

Som reaktion på chokket forvandlede de nationalliberale sig til en reaktionær bevægelse. Efter førstehåndsoplevelsen med, hvad demokratiet kunne udrette af ulykker, blev de langt mere forbeholdne, og indskrænkede flere gang valgretten, for at sikre, at deres egen intellektuelle overlegenhed fortsat havde en plads ved magtens bord.

Først med systemskiftet i 1901 begyndte det igen af gå den anden vej. Valgretten blev fra 1908 og fremefter udvidet flere gange, til den vi har i dag, hvor alle danske statsborgere der er fyldt 18 år, har retten til at stemme. En sejr for alle, der vil demokratiet.

En af de seneste udvidelser af vores valgret er anerkendelsen af, at alle mennesker, der bor under et lokalt styre, bør have indflydelse på det styre. Derfor har Danmark gennem EU og FN forpligtet sig til, at tre års ophold i landet – og dermed et liv under landets love – er tilstrækkeligt til at stemme til kommunalvalget.

Den ret til indflydelse på det lokale styre, der bestemmer over ens hverdag, har Dansk Folkeparti længe villet fjerne. Da det ikke er lykkedes kræver de nu i stedet, at man fremover skal kunne bestå en danskprøve, på det såkaldte ”niveau 3”. Et niveau af skriftlig og mundtlig dansk, der ifølge eksperter svarer til gymnasieniveau og som ganske mange danskere heller ikke behersker.

Efter over 100 år med udvidelser af valgretten, med mere og mere demokrati, og mere og mere anerkendelse af menneskets ret til at vælge, hvem der bestemmer over os, ønsker Dansk Folkeparti nu at gå den stik modsatte vej. Værre er det, at Dansk Folkeparti med sit seneste forslag ønsker at indskrænke denne ret gennem videnskontrol. Dansk Folkeparti vil kort sagt basere retten til valgdeltagelse på, om folk har bestået en studentereksamen.

Noget af det smukke ved demokratiet er jo netop, at alle stemmer er lige meget værd. Juraprofessoren og den ufaglærte fabriksarbejder, har altså lige meget magt, når de står i stemmeboksen. Det samme gælder den rige og den fattige. Valgretten sikrer med sin bredde netop, at alle kan komme til orde, at alle kan blive hørt. Der stemmes, med en af andelsbevægelsens gamle principper, efter hoveder og ikke efter høveder.

Det klinger unægtelig noget hult, når Dansk Folkeparti på en gang kræver, at indvandrere tager en mere aktiv del i det danske demokrati, og samtidig vil forhindre dem fra at deltage i valghandlingen.

Det bedste vi kan gøre for at styrke integration her i landet, må da være at inkludere vores medborgere i demokratiet. Det gør man bedst ved fra start at indlejre de demokratiske regler og principper i deres virke som borgere i Danmark. Ikke ved at ekskludere dem fra deltagelse i det demokratiske fællesskab, på baggrund af, om de kan begå sig på et relativt højt niveau af dansk.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her