*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis robotterne kan løse problemerne, så lad dem starte på Christiansborg

Aldrig har alle sundhedsprofessionelle sagt fra på samme tid.

En kamp om at afskaffe effektiviseringerne på 2 pct. om året på hospitalerne er skudt igang. Aldrig i Danmark har alle sundhedsprofessionelle sagt fra på samme tid.

Finansministeren holder dog fast! Hans ord taler mere end andres!

Men, mærkeligt nok: når undersøgelser laves om de mest troværdige faggrupper i Danmark, topper sygeplejersker som de mest troværdige, mens politikere ender i bunden.

Indsamlede sure sko, de sygeste historier og fortællinger fra de sundhedsprofessionelle og ikke mindst fra patienterne er ikke nok.

Aldrig har de sundhedsprofessionelle og patienterne følt sig så værdiløse.

Hver gang politikerne bliver råbt op, lukker politikerne munden på sygeplejerskerne og lægerne ved at fortælle, at der er supersygehuse og nye teknologi på vej.

Men ingen forstår, at der også er brug for kyndige og kompetente mennesker til at få det murværk, som der bygges overalt, og som har kostet mange penge, til at fungere.

Ingen forstår, at teknologi alene ikke kan behandle og pleje mennesker. Der er også brug for mennesker for at få teknologien til at fungere.

Mens man overalt i verden taler om den mest relationelle og symmetriske sygepleje og behandling til patienterne i et nemt og overskueligt system, taler vores kære finansminister om mure og robotter og udsætter de syge og svage for et sygt system!  

I en undersøgelse stråler de svenske og norske og islandske sundhedsvæsener og placerer sig i toppen, mens det danske sundhedsvæsen er blevet skønnet til at være værst i hele Norden,  og det placerer sig som nummer 24 i undersøgelsen.

Professionelles opråb på bagrund af deres uddannelse, viden og erfaringer har ikke fyldt meget hos politikerne.

Og de sure sko, vi har sendt til finansministeren, har ikke været nok til at vække ham fra sin dybe søvn.

Men er det ikke også sådan i et samfund, der er på vej væk fra velfærden?

Når robotter og ny teknologi fremhæves, tier alle stille, og ingen fortæller politikerne, at de skal droppe ideen om at investere penge i robotter.

"For robotter har vi i forvejen".

Man kan ikke finde bedre robotter end sygeplejersker, læger og jordmødre, der løber på gangene!

Har politikerne ikke gennem mange år selv skabt robotter, der består af kød og blod?

Føler vi sygeplejersker os ikke som nogle robotter, der bare gør hvad der bliver sagt? Hvergang vi bad om bedre forhold både for os selv og vores patienter, blev forholdene værre og værre. 

Der blev gjort det modsatte af, hvad vi bad om!

Hver gang vi taler om travlheden og den blinde effektivisering, der går ud over patienter og får sundhedsprofesionelle til at gå ned med stress, får vores politikere nye ideer om at investere i maskiner i stedet for sørge for at afskaffe effektiviseringerne og investere i flere hænder.

Hvis de nye investeringer er ligesom det nye dokumentationssystem som sundhedsplatformen, hvis formål var at nedbringe administrationen og dokumentationstiden, kan de lige så godt droppe det!

For i dag skal man klikke 10 gange for at kunne komme til at dosere et præparat i medicinrummet. 

I dag ser lægerne færre patienter end før, da de i dag lige pludselig også skal udføre sekretærernes arbejde og dokumentere. 

Men hvor går der galt i vores kommunikation med politikerne? 

Da sundhedspersonalet blev spurgt om, hvad der forhindrede dem i at udføre en tilfredsstillende pleje og behandling, fortalte de altid, at de havde alt for travlt, og ingen tid havde til at sidde og dokumentere. 

Og hvad gjorde så politikerne?

Vores kære politikere har så leget gennem mange år med disse udtalelser og fik det til at se ud, som om dokumentationskravet var forhindringen for at opnå patient- og personaletilfredshed i hele sundhedsvæsenet, og fandt derfor på en ide om at købe et amerikansk dokumentationssystem, som har kostet dobbelt så meget som de egentlig regnede med, fordi de i stedet for at lave et dansk system, har købt et amerikansk og sat flere administrationsmedarbejdere til at omdanne hvert enkelt ord på engelsk til dansk. 

Og det arbejder de stadig på...

De viste det hele som lyserødt over for hele Danmark, som om problemet nu var løst, og nu kunne vi endelig passe og pleje patienterne.

Men egentlig, var problemet aldrig dokumentationen. 

For dokumentation er det, der sikrer kontinuitet i plejen og behandlingen af patienter. Det er den mest sikre måde at kommunikere fagligt med kollegaerne om patientens forløb og om, hvordan dagen har været for patienten.

Problemet var kun, at hvis sygeplejerskerne skulle passe flere patienter og blev effektiviseret konstant, så ville de hellere nedprioritere dokumentationen end at være hos vores patienterne.

Det var det, de fortalte!

Politikerne kunne vælge at sørge for at investere i flere hænder, så det slet ikke blev et problemat finde tiden til at dokumentere. 

Men, nej,  nej!

Det spillede de blinde og døve over for - og ved at komme med et nyt system lod de, som om de havde løst problemet.

Og nu sker der igen nøjagtigt det samme. 

Vi fortæller tydeligt, at effektiviseringen forhindrer den gode pleje og gode behandlingsforløb, og mener den skal afskaffes. De tænker, at problemerne kan løses med robotter og maskiner og melder koldt og kynisk ud:

" Vi investerer nok! Det er mærkeligt, at I ikke kan arbejde smartere med teknologi!"

Så derfor vil jeg høre jer ad, om vi ikke også kunne sørge for den nye teknologi på Christiansborg, så det ikke kun var os, der skulle arbejde smartere, men også dem.

"Det er da noget mærkeligt noget, hvis politikerne ikke kan arbejde smartere med ny teknologi og skabe bedre velfærd og gøre os lige så gode som vores naboer".

 Med kærlig hilsen

Sygeplejerske

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Harun Demirtas (f. 1989) er tidligere flygtning, sosu- assistent og nu sygeplejerske, der bl.a. ytrer sig om sundhedsvæsenet. Tidligere rådgiver for unge LGBT-personer, samt rådgiver om hiv og aids.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.08.17, 15:33
Og det kan venstrefløjen takke sig selv for. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
21.08.17, 13:59
Danmarks længste stadionpølser fås i Sundby Idrætspark Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.08.17, 12:52
Det må ikke være kreative leasingmodeller og dermed statskassen, der skal der gøre udslaget for forbrugerens valg. Derfor skal bilafgifterne omlægges til en teknisk model baseret på sikkerhed og miljø. Læs mere
Af Siddik Lausten
21.08.17, 11:55
Vores muslimske landsmænd skal i langt højere grad aktiveres i kampen mod radikalisering og terrorisme. Læs mere
Af Mikael Jalving
21.08.17, 11:17
Så stedmoderligt har vi behandlet historien, at vi kalder den fortid. Den var død, borte, forbi. Men nu kommer den igen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere
Af Annika Smith
18.08.17, 15:18
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.08.17, 08:19
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her