*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Pas på værdi-rusen!

Det virker nærmest som om, at der er lukket op for en pose, og nu strømmer det ud med frygt for fremmede og foragt for miljø-forkæmpere. Ud over alle medie-flader og blogge. Som et opsparet behov for at slå andre i hovedet. Som om vreden nu efter lang tid endelig får frit løb

Prøv at tænke et år tilbage. Hvad handlede den offentlige debat om, og hvordan blev den ført? Hvilke ord brugte vi, og hvilke emner var vi mest optagede af?

Jeg husker, at debatten for et år siden for eksempel var præget af, at mange mente, at EU slet ikke gjorde nok for at hjælpe de 700 flygtninge, som kæntrede i en båd ud for Lampedusa i Italien. Vi bebrejdede os selv, at noget så grusomt kunne ske lige uden for vores dør? Her et år efter handler flygtninge-debatten mest om, at Danmark er truet af indvandring fra syd, og hvordan vi kan få dem til helt at holde sig væk.

I det hele taget var debatten for et års tid siden blandt andet kendetegnet ved, at mange kritiserede den daværende SR-regering for ikke at gøre nok for at tage hånd om udsatte grupper. Debatter om normeringer i daginstitutioner, om fædrebarsel, om købesex.

Siden er der sket noget.

Især på områderne udlændinge og miljø er tonen blevet markant anderledes. Og netop de to emner fylder jo rigtig meget. Vi slynger i dag gerne et udtryk som ”asylshopper” efter mennesker på flugt. ”Humanist” er blevet et skældsord, og det værste man kan tilhøre er ”godhedsindustrien”. Altså næstefter at være ”miljøfanatiker” eller ”flygtninge-ven”.

Den forandring kan man mene om, hvad man vil. En del borgerlige debattører vil nok mene, at forandringen er udtryk for, at den hårdt arbejdende almindelige dansker har vundet over den blødsødne kulturradikale. At folket har vundet over eliten.

Andre vil mene, at det er populismen, der har vundet over for fornuften.

Ligegyldigt hvad man mener,, synes jeg, at det er værd at bide mærke i, at debatten om de ”danske værdier”  ikke kun foregår i Danmark. Rundt om i verden er det mildest talt ikke rosende ord, der siges om os. Så sent som tirsdag blev vi igen negativt omtalt i Washington Post for vores stramme kurs overfor flygtninge.

Men min pointe her er ikke så meget at deltage værdikampen.  Jeg skal dog ikke skjule, at jeg er bekymret, når fremmedfrygt får overtaget. Og jeg mener, at det er vigtigt, at vi passer på vores jord, og at det bestemt intet har med fanatisme at gøre. Mit ærinde er først og fremmest at gøre opmærksom på, at det er gået meget hurtigt. At debat-Danmark på kun et år – set med mine øjne – har rykket sig voldsomt. Både når det gælder emnerne, når det gælder tonen, og når det gælder værdierne.

Det virker nærmest som om, at der er lukket op for en pose, og nu strømmer det ud med frygt for fremmede og foragt for miljø-forkæmpere. Ud over alle medie-flader og blogge. Som et opsparet behov for at slå andre i hovedet. Som om vreden nu efter lang tid endelig får frit løb.

Jeg ved godt, at man ser samme tendens i andre lande. At Donald Trump siger ting, som ikke kunne siges i amerikansk politik før, og at Alternative für Deutschland har flyttet grænserne for debat-kulturen i Tyskland. Og jeg ved også godt, at udviklingen mod den hårde tone og med de vrede ord har været i gang i længere tid end et år. Alligevel synes jeg, at der er grund til at stoppe op nu og spørge os selv, om vi virkelig ønsker den debatkultur? Så hård en tone. Så meget foragt for andre. Så meget vrede.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er direktør i AutoBranchen Danmark og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her