*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vil skære 92 øre i lommepengene – det er for sølle

Folketinget vedtager i dag med støtte fra blå blok og S regeringens såkaldte asyl-pakke – 34 forslag, der har bragt Danmark i skammekrogen internationalt – med god grund: Pakken indeholder horrible, infame stramninger.

Folketinget vedtager i dag regeringens asyl-pakke: 34 forslag, der skal gøre tilværelsen endnu surere for asylansøgere og flygtninge, der får opholdstilladelse. Det er lovgivningen om de famøse smykker, som hele verden raser over.

En af stramningerne, der vedtages i den samme pakke i dag er der ikke er blevet talt så meget om, men den siger sådan set det hele: I dag får en asylansøger 9,15 kroner i lommepenge om dagen. Det beløb vil blive skåret ned med 10 procent – svarende til 92 øre om dagen. Så fra i morgen får asylansøgere således 8,23 kr.

Det er simpelt hen for sølle. 92 øre!

Vi kan ikke være det bekendt.

Jeg spørger hver enkel af Jer MF’ere, der stemmer for asyl-pakken i dag: Mener I virkelig, at vi kan være det her bekendt: 92 øre?

Der er andre horrible ting i strammer-pakken.

Rigtig mange asylansøgere, der får opholdstilladelse i Danmark, får efter pakkens vedtagelse i dag først lov til at få familiesammenføring efter tre år – mod et år i dag. Hertil kommer den tid sagsbehandlingen tager.

Et år er m e g e t lang tid, tre år er inhumant.

Vi taler typisk om børn og kvinder. Børn og kvinder, der lige nu oplever Assad-regimets bomber regne ned over dem – eller børn og kvinder, der holdes i et jerngreb af Islamisk Stat.

Tre år! Tæl dagene, Jer S-folketingsmedlemmer, Jer konservative, Jer Venstre-folk, Jer LA’ere, Jer DF’ere, når I trykker på ja-knappen i dag. Tæl til 1.095.

Så mange dage vil I adskille familier – 1.095 dage vil I tvinge børn og kvinder til at opholde sig i krigszoner.

Det er ikke alene inhumant, det er ondt.

Jeg ved godt, at det koster, at huse ekstra asylansøgere og flygtninge. Men Danmark bryder ikke sammen, fordi vi modtager ekstra flygtninge over et par år. Vi bliver udfordret af asyl-presset. Ja, det gør vi. Men Danmark klarer også denne opgave. Og hvis vi er kloge, så satser vi alt på at integrere de nye borgere, sørger for at de får gode naboer eller en mentor, der vil hjælpe med kontakten til myndighederne. Satser hele butikken på, at de nye borgere kommer i gang med en rigtig tilværelse i Danmark. En tilværelse med skolegang, uddannelse – og især arbejde.

De, der stemmer ja til strammer-pakken i dag, skal vide, at de stemmer ja til at nytilkomne får vanskeligere ved at blive integreret – får vanskeligere ved at komme i arbejde, får vanskeligere ved at blive fuldt og helt integreret. Får vanskeligere ved at blive gode skatteborgere, der kan yde sit til fællesskabet. Og det betyder, at den samlede regning til samfundet – efter strammerpakkens vedtagelse i dag - i sidste ende bliver dyrere for Danmarks skatteydere.

Med den ene hånd stemmer I ja til tåbeligheder, som de 92 øre og konfiskation af flygtningenes værdigenstande. Tåbeligheder, som med rette har bragt Danmark i skammekrogen internationalt, men som rent økonomisk er helt uden betydning for Danmark.

Den store regning til skatteyderne udskrives i dag – med strammerpakkens vedtagelse. Fordi strammerpakken vanskeliggør integrationen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Gitte Seeberg (f. 1960) er strategirådgiver og uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU.

Seneste blogs
Af Mikael Jalving
16.08.17, 13:40
Hvis blot de muslimske ghettoer var parallelle fænomener – lidt som ufo'er – kunne vi sove roligt om natten. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.08.17, 12:04
Gør det nogen forskel for europæerne, om migranterne trænger ind i Europa hjulpet af ”kyniske menneskesmuglere”, som gør det for penge, eller af selvfede menneskesmuglere, som mener, at de gør en god gerning? Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
14.08.17, 11:28
Som borgerlig vælger frygter man jo, hvad S og DF næste gang finder på. Læs mere
Af Eva Kjer Hansen
14.08.17, 08:04
Af Christina Egelund
13.08.17, 18:43
Nogle gange kan jeg undre mig. Undre mig over kommentatorkøbing i Danmark. Undre mig over, at tankerne og skriverierne kører i ring. JA! Liberal Alliance vil gerne have fjernet topskatten. Fordi vi mener, det er en urimelig skat, der hæmmer arbejdsglade danskere i at yde en ekstra indsats. Topskatten hæmmer udvikling og potentiel vækst i Danmark. Læs mere
Af Jens Kindberg
13.08.17, 16:05
De danske medier fortsætter i disse dage den negative diskurs, der har været om H.K.H. Prins Henrik i alt for mange år Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.08.17, 12:16
Det kommunale Folkets Hus på Nørrebro har fungeret som klubhus for LTF Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
12.08.17, 19:54
USA er helt fremme, hvad angår totalitær, politisk korrekthed. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.08.17, 10:21
Hvis Danmark også fremover skal bygge på solidaritet og lige muligheder for alle, skal vi tage et opgør med muslimske privatskoler. Læs mere
Af Samira Nawa Amini
11.08.17, 14:07
Mette Frederiksens forslag om at ville lukke alle muslimske friskoler er et alvorligt brud med religionsfriheden, som har været en bærende dansk værdi siden grundlovens indførelse. Det er paradoksalt, at politikerne i deres iver efter at beskytte danske værdier, sætter selv samme grundlæggende værdier over styr. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her