*

 

Du glemte fiskerierhvervet, fru minister

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fremstiller landbrugspakken som grøn, men fakta er at pakken betyder markant mere udledning af kvælstof de kommende år. Det skyldes især, at landbrugspakken afskaffer de reducerede kvælstofnormer og de obligatoriske randzoner.

Landbruget jubler over landbrugspakken – vedtaget smalt af kun de blå partier før jul. Man har fået det præcis, som man måtte ønske sig. Der er blevet gjort op med de vandløb, som ministeren omtaler som ”de forhadte vandløb”. Ja, ministeren har været effektiv. Hun har ikke brugt tid på at lytte til andre end landbruget.

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) fremstiller pakken som grøn, men fakta er at landbrugspakken betyder markant mere udledning af kvælstof de kommende år. Det skyldes især at landbrugspakken afskaffer de reducerede kvælstofnormer og de obligatoriske randzoner.

Det er bare virkelig ærgerligt, at vi nu skal ødelægge vores vandmiljø, når det nu har kostet os så meget at få det bragt op på et fornuftigt niveau efter mange års investeringer.

Det skader miljøet, det skader naturen, det går ud over biodiversiteten – og fru minister, det skader altså også fiskerierhvervet. For udledningen af kvælstof ryger lige ud i vore vandløb, ud i vore fjorde og ud i havet. Til skade for vand- og havmiljøet, til skade for fiskebestandene – og dermed også til skade for fiskerierhvervet.

I Venstres regnestykke er landbrugspakken grøn.

Jeg har set, hvordan dit ministerium har fremtryllet tal, der på magisk vis får landbrugspakken til at reducere udledningen af kvælstof de kommende år.

Men regnestykket er desværre det rene fusk.

Jeg medgiver, at vi på plussiden må indregne effekten af kompenserende miljøtiltag som forpagtningsordning, miljøfokusområder og kollektive indsatser.

Men selv når vi indregner disse tiltag går regnestykket i minus. Der vil blive udledt 1941 tons mere kvælstof i 2016 med landbrugspakken. Og 1.339 tons mere kvælstof i 2019 med landbrugspakken.

Ifølge tal fra dit eget ministerium, fru minister.

Og det er jo nok også lige præcis derfor, at dit ministerium har måttet udvise en vis kreativitet med fakta, for at skaffe en reduktion af kvælstofudledningen.

Så hokuspokus, så har du og dit ministerium i regnestykket på plus-siden medtaget ’målrettet regulering’. Indregner vi resultatet af ’målrettet regulering’, får du med nød og næppe fremtryllet en reduktion af kvælstofudledningen fra år 2019 og årene fremover.

Men ’målrettet regulering’ er slet ikke en del af landbrugspakken. ’Målrettet regulering’ var noget, der blev aftalt under SR-regeringen tilbage i april 2014 – ganske vist med tilslutning fra de blå partier. Men at hævde, at ’målrettet regulering’ har noget med landbrugspakken fra december 2015 at gøre er fusk. Regulær fusk.

Jeg har også bemærket, at du og dit ministerium meget gerne vil trylle landbrugspakken grøn – også på den korte bane. Så derfor har I indregnet noget, der hedder baselineeffekter i kvælstof-regnestykket. Men igen: Disse baseline-effekter har intet med landbrugspakken at gøre.

Så facit er desværre: Landbrugspakken betyder mange tons ekstra sprøjtegifte ud i naturen, ud i vandløb, ud i vore fjorde, ud i vore farvande.

Til stor skade for naturen og havmiljøet. Til stor skade for fiskebestandene – og dermed også til stor skade for vores andet store fødevareerhverv, fiskerierhvervet.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil

Gitte Seeberg er uddannet jurist og advokat. Medlem af Folketinget fra 1994 og siden Europa-Parlamentet for de konservative indtil 2007, hvor hun var med til at stifte Ny Alliance. I otte år, fra 2008-2016, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden. Hun blogger om natur, miljø og bæredygtighed, politik og EU..

Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
30.09.16, 20:09
Den enkeltes danskhed er uinteressant. Det vigtige er danskheden som kollektivt gode. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
30.09.16, 16:54
Stress er en sygdom og skal ikke forveksles med, når der er mere end tre ting på to-do-listen. Hold op med at sige du er stresset, hvis du ikke er syg, det skygger for dem, der virkelig er ramt. Læs mere
Af Victor Boysen
30.09.16, 09:07
Jeg vil ikke lade Martin Henriksens forstokkede kulturordbog afgøre, om jeg er dansk eller ej. Det er da helt og alene min vurdering. Lad os slippe danskheden fri. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
29.09.16, 15:32
Der skal gøres op med velfærdsstatens kvælertag på tilskyndelsen til at tage at tage et arbejde Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
29.09.16, 14:43
I værdikampen er de allierede, men vil de alligevel ende med at bekæmpe hinanden? Læs mere
Af Louise Holck
29.09.16, 11:05
Det er en glædelig nyhed, at unge asylægtepar, der blev tvunget fra hinanden, nu igen kan få lov til at bo sammen. For siden reglen om tvungen adskillelse blev indført, har det haft store konsekvenser for flere af parrene. Læs mere
Af Anders Vistisen
29.09.16, 10:58
Hvorfor har EU kritiske revisorer, hvis man alligevel ikke vil høre på dem, når de overbringer ”dårlige nyheder”? Læs mere
Af Finn Slumstrup
28.09.16, 14:45
Der er langt fra et 56 år gammelt TV-klip fra OL i Rom til FCK's sejr i Parken i tirsdags. Men er fodbolden blevet bedre? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.09.16, 04:44
Ikke helt nemt at afgøre, om der er en vinder. Læs mere
Af Holger K Nielsen
26.09.16, 22:19
Der er nu seks uger til det amerikanske præsidentvalg og tidligere statsminister og NATO-generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen udkommer med sin nye bog ”Viljen til at lede”, der opfordrer amerikanerne til at bruge deres stemme på at vælge en præsident, der er villig til at påtage sig internationalt ansvar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her