*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

En tak til præsident Trump.

USA's leder har sendt et wake up call til Europa.

Den 1. juni nåede det sidste års konstante undren over, hvad der dog sker i USA, et nyt højdepunkt. I de smukke omgivelser i rosenhaven ved Det hvide Hus meddelte præsident Trump på vanlig bombastisk vis, at USA ikke længere er en del af den store globale  klimaaftale fra COP 21 i Paris.

Meddelelsen kom ikke uventet, og det gjorde skuffelsen fra statsledere over hele verden heller ikke. Og så alligevel. For første gang var der nemlig ikke bare tale om en hovedrysten over endnu et Trump udspil. I lige så høj grad noterede man sig en ny beslutsomhed mange steder. Det blev taget alvorligt, at vi nu ikke længere kan nøjes med endnu engang at fortælle hinanden, at Donald Trump er anderledes. Vi er nødt til også at tage nogle konsekvenser af det.

Vi skal nu for alvor se i øjnene, at slagordet om "America First" betyder, at Trump er mere optaget af de arbejdsløse kulminearbejdere i West Virginia end han er af at være den vestlige verdens leder. Vi står med andre ord ved afslutningen af den internationale tilstand vi har levet med i over 70 år. Nemlig at USA lige siden Den 2. Verdenskrigss afslutning var "den frie verdens" stormagt og lagde den kurs vi andre fulgte. Vi europæere svøbte os ind under den amerikanske dominans militært, økonomisk og kulturelt. Men nu er vi i den situation, at USA ikke blot er blevet svækket i førerrollen på grund af især den kinesiske fremmarch, men at USA slet ikke længere ønsker førerrollen.

Det kan selvsagt føre til mild panik - som når vi oplever de nordiske statsministre i samlet flok rette en appel til Trump om ikke at forlade klimaaftalen. Men det kan også føre til helt anderledes tung realpolitik, som når den kinesiske premierminister og den tyske forbundskansler på deres møde i Berlin samtidig med Trumps udmelding både sværger fortsat troskab til Paris aftalen og intensiverer deres samarbejde blandt andet på  klimaområdet. 

I det hele taget har Angela Merkel med al tydelighed beskrevet, hvad det er, der sker i disse uger. Nemlig at vi ikke længere kan regne USA for en pålidelig allieret i arbejdet for at sikre klodens fremtid. Og derfor må Europa i højere grad selv tage ansvar for at stafetten kan gå videre. Ganske nødvendigt i nye alliancer, da aksen tværs over Atlanterhavet svækkes.

Måske vil det vise sig, at vi har grund til at sige tak til Donald Trump. Ikke fordi han fører en håbløst konservativ politik som er ude af trit med den teknologiske udvikling. Men fordi denne politik skaber et tomrum i de politiske balancer, vi har vænnet os til. Et tomrum som Europa er tvunget til at være med til at fylde ud. At han med andre ord - og sandsynligvis ganske utilsigtet - sender os et wake up call, som får os til at lukke øjnene op oven på vores af USA beskyttede Tornerose søvn. 

Den amerikanske politik tvinger os til at genopdage vore naboer. Den forgæves fælles henvendelse fra de nordiske statsministre til Washington D.C. kan være et signal om fornyet bevidsthed om nordiske fællesinteresser. Og på det større europæiske plan kan Trumps signaler medvirke til, at EU's ledere og EU's medlemslande omsider indser, at det ikke er tilstrækkeligt at drage et lettelsens suk, når EU-skeptiske populister må nøjes med 20-30% af stemmerne ved parlamentsvalg. Virkelige reformer, som kan forankre EU i langt højere grad i den europæiske bevidsthed, er nødvendige.

Vi har endnu ikke haft en Trump administration i Det hvide Hus i et halvt år. Overraskelserne vil sikkert fortsætte. Men der er nu ikke længere tvivl om, at manden faktisk mente hvad han sagde i valgkampen i fjor. Hvis denne erkendelse medvirker til at vi europæere vågner op til vores nye virkelighed og agerer konstruktivt, har han gjort os en tjeneste.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere
Af Annika Smith
15.10.17, 10:13
Så kunne jeg føre panodilpolitik og håbe, at vælgerne ikke opdagede symptombehandlingen Læs mere
Af Mikael Jalving
15.10.17, 08:23
Tænk, hvis de nationale forpligtelser stod over de internationale forpligtelser. Tænk, hvis opgaven var bunden, ikke en fri leg eller tumleplads for kaospiloter. Læs mere
Af Jens Kindberg
14.10.17, 10:03
En tidligere socialdemokrat og tidligere DF'er, nu NB, betvivler om jeg er konservativ. Her er mit svar. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her