*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Se mere tysk tv!

Vi kan lære af debatkulturen i vort sydlige naboland.

Billedet viser en mand på en let motorcykel på vej gennem en sandsynligvis indisk by. Nederst på billedet lyder spørgsmålet: "Hvor går turen hen?" Og svaret kommer, hvis man vender det farverige Go-Card om: "...vi foreslår en smut forbi Nabolandskanalerne." Man kan også læse, at fotografiet stammer fra en dramaserie på SVT1, og i det hele taget er kortet altså en reklame for at gøre brug af norsk, svensk og tysk public service tv.

Jeg kan helt tilslutte mig anbefalingen. Og når jeg tager emnet op her, er det fordi jeg netop har været nogle dage i Sydslesvig, og især har fået min opdatering om tragedien i Manchester via ARD og ZDF, altså Tyskland1 og Tyskland2. Det har endnu engang tydeliggjort, hvad jeg tit har konstateret hjemme foran skærmen her i Ærøskøbing: Tyske nyhedsudsendelser og aktuelle debatter har ofte en kvalitet man både kan glæde sig over og blive misundelig over.

OK, jeg er helt med på at Forbundsrepublikken har op mod 85 millioner indbyggere, mens vi her i Dronningeriget må nøjes med knap 5 1/2 millioner. Tyskernes talentmasse er med andre ord langt større end vores. Men der er også nogle kulturforskelle, som er meget markante, og som ikke har noget med kvantiteten at gøre.

Formålet med de tyske tv-aviser er så ganske tydeligt at oplyse seerne. At fortælle os, hvad der er sket. Samt at gøre det ud fra, at Tyskland ikke er verdens navle, men et levende samfund i verden i gensidig afhængighed af omgivelserne. Og man fastholder med hård hånd de gamle journalistiske dyder: at der er forskel på konkret, tilstræbt objektiv nyhedsformidling, og den mere subjektive kommentar til begivenhederne.

Sammenlignet med den hjemlige butik virker tyske nyhedsudsendelser derfor nemt noget stive og kølige. De er totalt blottede for falsk hyggesnak. Til gengæld bliver man oplyst!

Talentmassen får betydning når man ser på, hvad vi får at vide. Her er det ikke nok at give os en let oversættelse af udenlandske avisoverskrifter til dansk. Korrespondenterne er inde i stoffet på en velgørende professionel måde. 

I debatprogrammerne - og dem er der mange af på både ARD og ZDF - er der igen en kulturforskel. Deltagerne råber ikke i munden på hinanden, men taler ud af studiet. Formålet med debatten er jo nemlig ikke blot at brillere med egen viden, men fuldt så meget at gøre publikum i studiet og seerne hjemme ved fjernsynsmodtageren klogere. Man holder sig med andre ord for øje, at en tv debat er en teaterforestilling med et bestemt formål, nemlig at oplyse seerne. Derfor er det også sjækdent at man oplever ordstyreren som domptør i et cirkus med drillelystne dyr. Deltagerne her er nemlig vidende mennesker, der er optaget af det, der står på dagsordenen.

Kulturforskellen viser sig også ved, at man i de tyske debatter siger De til hinanden. Ganske som man gør i samfundet, med mindre der er tale om et sådant personligt bekendtskab, at man er blevet dus. Tyske debatter er også anderledes end vore hjemlige derved, at det i den tyske samfundsdebat bestemt ikker er forbudt at være gammel. Der er jo nemlig en chance for, at den gråhårede har lang og personlig erfaring med det emne, der skal drøftes. Men selvsagt er det også her talentmassen igen kommer i spil. Der er flere spændende seniorer i Forbundsrepublikken end hos os.

Overordnet set er der således i tysk tv fortsat bevaret en række gamle dyder og kvaliteter, som vi har ofret på hurtighedens og smarthedens alter. Man skal jo endelig ikke kede seerne. 

Jeg mindes somme tider et medarbejderseminar i DR for 12-15 år siden i den afdeling, der hed DR Kultur. Hver enkelt deltager i seminaret blev bedt om at nævne et udenlandsk tv program, som man kunne ønske vi havde en parallel til i Danmark. Det lykkedes mig at skabe absolut tavshed i den begavede forsamling. For det første fordi jeg nævnte et program, som ingen nogensinde havde hørt om. Det var et ugentligt program med den daværende tyske talk-show dronnning Sabine Christiansen. For det andet altså dette at jeg mnente, der kunne være noget at lære i Tyskland.

I de forløbne år tror jeg desværre ikke det danske snæversyn og optagetheden af først og fremmest amerikansk tv har flyttet sig. Så jeg tilslutter mig med fuld musik bagsiden af det Go-Card, jeg fandt på en café i Svendborg: "...vi foreslår en smut forbi Nabolandskanalerne."     

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her