*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ryd op i det kommunale udligningskaos

Behov for nytænkning i spillet mellem kommunerne.

"Udligningsordningerne skal tænkes igennem fra bunden, så kløften mellem centre og periferi udjævnes." Sådan står der i det Udkantsmanifest vi i Oprør fra Udkanten vedtog på vores første landskonference i september 2014. At få ryddet op i udligningsordningerne var det andet af ni punkter vi oplistede som nødvendige arbejdsområder, hvis vi skal sikre et land i bedre balance. Det første punkt var at "Planloven skal lempes og øget kommunal handlefrihed etableres". Det ser ud til at falde på plads med vedtagelsen af en ny Planlov inden Folketinget tager på sommerferie. Og nu kan vi glæde os over, at det stadig oftere lyder fra kvalificeret hold, at vi er nødt til at se på udligningsordningerne. For nogle måneder siden var det borgmestre i hovedstadsområdet, der klagede over at de betaler alt for meget til udkanten. Og nu er det en række af provinsens borgmestre, der påpeger hvilke fordele hovedstadsområdet har. I begge tilfælde gælder det, at det er meget vanskeligt for den almindeligt interesserede borger at finde ud af, hvad der er op og ned i problemstillingen.

Udgangspunktet for det hele er glimrende. Nemlig at den kommunale service borgerne i vort lille land oplever skal være ensartet. Ideelt set skal der ikke være nogen forskel på niveauet i eksempelvis folkeskolerne eller ældreplejen uanset om man bor i Lemvig eller på Frederiksberg. Men da der nu engang er store forskelle mellem hvad de forskellige kommuners indbyggere tjener og på grundværdierne, er der nogle kommuner der har langt større skatteindtægter end andre. Altså er det nødvendigt at lave udligninger for at sikre en vis ensartethed i levevilkårene for borgerne. Problemet er imidlertid, at disse ordninger i årenes løb er blevet stadig mere komplekse og svært gennemskuelige. Det er velkendt, at mange kommuner helt må opgive at regne ud om de får det rigtige beløb eller skal betale det rigtige beløb, hvorfor de gået over til simpelthen at tage beregningerne, der meldes ud fra Slotsholmen, for gode varer.

Der er tre vigtige udligningsordninger. Der er den såkaldte landsudligning, der er hovedstadsudligningen og endelig også en ordning for provinskommuner med højt strukturelt underskud.

Landsudligningen fordeler her i 2017 godt 50 milliarder mellem alle kommuner, som er sikret dækning af 61% af deres underskud. Den særlige hovedstadsudligning går tilbage til 1930'erne, hvor Københavns kommune havde store økonomiske problemer. Ordningen er kørt videre uanset den økonomiske udvikling og er et anliggende for de nu 34 kommuner omkring hovedstaden, incl. de velstående kommuner i Nordsjælland. I år fordeles der 2,8 milliarder i denne pulje. I praksis betyder ordningen, at hovedstadens kommuner ud over de 61% af underskuddet, der dækkes via landsudligningen, kan få yderligere 27% dækket via hovedstadsordningen. Den særlige provinspulje omfatter i år 59 kommuner uden for hovedstaden og fordeler 6,2 milliader. Her bliver det for alvor teknisk, idet kommunerne kan få dækket 32% af deres underskud, der overstiger 95% af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger.

Som sagt skaber disse ordninger et efterhånden uigennemskueligt billede. Senest har nu borgmestrene fra otte kommuner under overskriften "Bedre balance" rettet skytset mod hovedstadsudligningen. Det er borgmestrene fra Aarhus, Herning, Holstebro, Hjørring, Odsherred, Vordingborg, Randers og Esbjerg, der har taget initiativet. Esbjergs borgmester, venstremanden Johnny Søstrup, spørger i Avisen Danmark:"Hvorfor skal der være en særlig klub omkring hovedstaden, der får flere penge end alle andre? Det vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved." Skævheden opstår især ved, at hovedstadskommunerne som nævnt kan få ekstra tilskud gennem hovedstadsordningen til en del af hele deres underskud, mens provinskommunerne kun kan få 32% til den del af deres underskud, der er større end 95% af det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. 

En anden venstrepolitiker, borgmesteren i Randers, Claus Omann Jensen, siger stilfærdigt til samme udgave af Avisen Danmark: "Det er ikke rimeligt, at man lukker øjnene for den her skævhed. Vi skal have udligningssystemet diskuteret og nuanceret. Vi synes at alle kommuner skal stilles lige".

Det kan forudses, at borgmestrene vil fortsætte med at skændes om, hvem der har det sværest, og at det vil foregå på et niveau almindelige borgere kun vanskeligt kan følge med i. Der er behov for klarhed på området, og derfor tillader jeg mig at gentage hvad vi spillede ud med i Oprør fra Udkanten for 2 1/2 år siden:"Udligningsordningerne skal tænkes igennem fra bunden, så kløften mellem centre og periferi udjævnes."       

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her