*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skilsmissen mellem magt og politik

Udfordring: Magten er global - men al politik er lokal.

Globaliseringen er efterhånden en gammel traver. Det var i begyndelsen af 1993 den dukkede op i den politiske sprogbrug. Altså fire år efter Murens fald, tre år efter Tysklands genforening og to år efter Sovjetunionens sammenbrud. I februar beskrev præsident Clinton i et stort økonomisk program de nye betingelser for verdensøkonomien. Markedsøkonomien havdre sejret globalt. Der var ikke længere et kommunistisk eller socialistisk alternativ. Det var en beskrivelse, der gav genlyd. I juni 1993 holdt EU topmøde i København, og ved den lejlighed blev EU Kommissionen bedt om at udarbejde en rapport om "Global konkurrenceevne". En rapport, der forelå i december samme år.

I de 24 år, der er gået siden Bill Clinton lancerede begrebet, er globaliseringen forlængst gået fra teori til virkelighed - med voldsomme konsekvenser til følge. En af de personligheder, som mest indsigftsfuldt har beskæftiget sig med globaliseringen og ikke mindst dens menneskelige omkostninger, er den polskfødte sociolog Zygmunt Baumann. Han døde den 9. januar i år i en alder af 91 år, men i sidste del af et langt og aktivt liv var ikke mindst globaliseringen en udvikling, der optog ham levende. Han nåede at opleve og kommentere Donald Trumps valgsejr i november i fjor og Baumann så den som endnu et tegn på den grundlæggende skilsmisse vi i globaliseringens tid oplever mellem magt og politik. De demokratiske institutioner verden over er i dyb krise, fordi vi i vor tid oplever at kapital og informationer bevæger sig med uhørt hastighed fuldstændig uden hensyn til landegrænser. Men de eneste kontrolinstanser vi har, er alle baseret på landegrænser. Nationalstaterne er uforandret det basale fundament, som vore politiske institutioner er bygget op fra. Ganske uanset om vi taler om FN, EU, NATO eller noget helt femte. Det var denne politikkens binding til de nationale enheder over for kapitalens frie bevægelighed, der fik Baumann til at formulere slagordet om, at i vor tid er magten blevet global, men politikken er kun lokal.  

At tale om en grundlæggende skilsmisse mellem magt og politik er jo i virkeligheden at beskrive en temmelig alarmerende situation. Og Baumann lagde da heller ikke skjul på, at det efter hans mening var et stort spørgsmål om de vestlige demokratier kan overleve i en sådan situation. Tilbage i november 2002 blev Baumann æresdoktor ved Københavns Universitet og gav i den anledning et interview til Weekendavisen, hvor han fastslog, at "hele det 21. århundrede vil komme til at fokusere på dette problem: hvordan skal man hæve demokratiet op på globalitetens niveau?" Det var nemlig karakteristisk for den gamle sociolog, at han aldrig stillede sig tilfreds med de pessimistiske diagnoser. Han ledte med lys og lygte efter positive muligheder i en dyster virkelighed. 

Men den første forudsætning for at man kan komme videre er rigtig nok, at man erkender den dystre virkelighed og derefter har mod til at handle på den. Jeg tror at en stor del af den meget omtalte politikerlede i den vestlige verden - herunder så sandelig også Danmark - hænger sammen med, at politikerne ikke tør se sandheden i øjnene. Eller ikke tror at vælgerne kan holde til den usminkede virkelighed. Resultatet bliver valgkampe præget af stadig mere forenklede og forgrovede budskaber. Uanset om det foregår i USA, Storbritannien eller Frankrig. 

Og hvis der ikke er valg, men blot politisk hverdag som her i dronningeriget, bliver medierne fyldt med symbolpolitik og spørgsmål om, hvorvidt endnu en imam skal på listen over hadprædikanter eller hvor langt forhenværende Søren Krarup kan tillade sig at gå i grove betegnelser i en TV debat.

Vore politikere - nuværende såvel som forhenværende - behøver hjælp. Vi menige vælgere må fortælle dem, at vi godt ved de ikke er særligt betydningsfulde. Altså behøver de ikke puste sig op for at gøre indtryk på os. Vi bliver alligevel ikke imponerede. Hvad vi har brug for er noget helt andet. Nemlig at blive inspirerede, så vi i fællesskab arbejder for at finde måder at forny demokratiet på. Og den første forudsætning for at vi kan blive det, er at vi mødes i øjenhøjde ud fra en fælles erkendelse af, at det folkestyre, vi holder af, er voldsomt udfordret. Så det er på høje tid det deprimerende partidrilleri lægges til side til fordel for optagethed af de fundamentale problemer vi ikke mindst i den vestlige verden står over for.     

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her