*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kampen mod øjenbæerne er vigtig!

Nedrivningspuljen i det landlige Danmark skal bevares og styrkes.

KORA er forkortelsen for intet mindre end Det nationale institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Instituttet har netop udsendt en ny rapport med oversigt over, hvor mange tomme og nedrivningsklare huse, der findes i vort lille land. Rapporten har vakt opsigt, fordi den anslår, at antallet af tomme huse i landsogne langt væk fra de store byer er steget med 50% siden årtusindskiftet. KORA betoner, at tallet er behæftet med stor usikkerhed, og derfor ender man med at skønne, at et sted mellem 10.000 og 22.000 huse står tomme og er tjenlige til at blive fjernet. Og selv om det altså er forbundet med usikkerhed at påstå en vækst på 50%, er instituttet ikke i tvivl om at antallet af disse huse, som jo har den folkelige betegnelse "øjenbæer", har været kraftigt voksende siden år 2000. 

Problemet er ikke nyt, og det var allerede omfattet af den "Vækstplan DK", som Thorning-Schmidt regeringen fremlagde i 2013. Det daværende Ministerium for By-, Bolig- og Landdistrikter fik gennemført den såkaldte "nedrivningspulje", som i 2014 og 2015 blev udstyret med 200 millioner kroner om året. Der kunne ydes støtte til nedrivning eller istandsættelse af saneringsmodne bygninger i byer på under 3.000 indbyggere eller i det åbne land. Det blev vurderet, at 70 kommuner var berettigede til at søge under ordningen, og tilskudsfordelingen blev 60% fra staten og 40% fra kommunen.

I Lars Løkke regeringernes tid er puljen blevet reduceret til 55 millioner årligt for perioden 2016-19, og antallet af kommuner, der kan komme i betragtning, er også beskåret fra 70 til 45. I anledning af KORA rapporten har Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance markeret, at han mener ordningen skal ophøre, når vi når til vejs ende med den eksisterende aftale. Til P4Fyn udtaler ministeren, at "grundlæggende er indsatsen en kommunal opgave og skal varetages og finansieres kommunalt. Kommunerne har selv ansvaret for at udvikle og vedligeholde de byer, som de prioriterer lokalt, ligesom private ejere også selv har ansvar for at vedligeholde deres bolig."

Ministeren afslører her en grundholdning som igen dokumenterer, hvor vanskeligt regeringen har ved at holde kursen, når den så smukt taler om at ville skabe vækst i hele Danmark. For gang på gang falder den i fælden og fører en politik, som forstærker skævvridningen af landet. 

Listen over borgmestre, der har prist ordningen med nedrivningspuljen i høje toner, er ganske lang. Men det ændrer ikke ved, at de første evalueringer af puljens anvendelse, vakte en del opsigt, fordi det kun var lidt over halvdelen af de tildelte statslige bevillinger, der faktisk blev brugt. Det viste der sig at være en række grunde til, lige fra det helt elementære, at man ikke kan rive huse ned under ejernes samtykke, til den økonomiske virkelighed at kommunerne havde brugt de penge, man havde afsat på budgettet til nedrivning og derfor ikke kunne bruge de sidste statslige bevillinger.

Detaljerne kan altid diskuteres, men ordningen er indlysende rigtig. Enhver, der bevæger sig rundt i Danmark uden for motorvejene vil vide, at vi har sørgeligt mange "afviklingsøer", som får et yderligere skub mod afgrunden ved at landskabet skæmmes af huse, der bebos af mus og rotter, men ikke af mennesker. Man vil også vide, at de tomme huse er meget ujævnt fordelt. Af en oversigt i avisen Danmark den 3. maj fremgår det, at mere end hver fjerde hus - eller 26.6% af ejendommene - på Langeland står tomt. Af disse forladte huse skønner man, at knap halvdelen er nedrivningstjenlige. I nabokommunen Svendborg er situationen en ganske anden. Blot 5.1% af husene står tomme, og knap halvdelen af dem er tjenlige til nedrivning.

Naturligvis bør ordningen fortsætte også efter 2019, og nogle fornuftige forhandlinger mellem staten, Kommunernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd vil kunne skære ordningen til, så vi får den rette puljestørrelse og at den bliver anvendt optimalt. Ole Birk Olesens udtalelser hører hjemme i et teoretisk samfundsbillede, og ser ganske bort fra den virkelighed, vi lever i. Det er i høj grad netop den statslige centraliseringspolitik, der har bidraget til at tømme mange landdistrikter for funktioner og skabt den skævvridning, der har fået tomme huse som en konsekvens. Alene af den grund har staten et medansvar for at rette op på miseren. Men dertil kommer naturligvis et overordnet statsligt ansvar for rigets almindelige tilstand. Det er såmænd en grundholdning som blev fastlagt allerede af finansminister Viggo Kampmann i 1957, da hans optagethed af "De forsømte landsdele" fik H.C. Hansen regeringen til at sætte både egnsudvikling og landsplanlægning på den politiske dagsorden.     

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Om temaet

Flytningen fra land til by er taget til de seneste år. Jyllands-Posten undersøger, om Danmark er ved at knække over.

Annonce
Redaktionen anbefaler

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her