*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Udkanten betaler bandepakken

Provinsen bliver igen Sorteper i politisk prioritering.

Justitsminister Søren Pape Poulsen har efter manges mening klaret sig godt i den nu fire månder gamle regering. Og det kan man på mange måder godt forstå. Jeg hørte ministeren på det seminar tidsskriftet Ræson og Rødding Højskole holdt om "Folket og magten" midt i marts. Søren Pape gjorde et overbevisende indtryk og det lyste ud af ham, at han nyder at være minister.

Den 24. marts fik ministeren den store bandepakke på plads med et bredt flertal i Folketinget, og har dermed præsteret sit politiske svendestykke. Men desværre blev det et svendestykke, der er meget problematisk. Her tænker jeg ikke på selve pakken, selv om det er tydeligt, at folk med forstand på de dele er ganske uenige om, hvorvidt pakken kommer til at virke. Hvad man må håbe, for naturligvis skal bandeuvæsenet bekæmpes så effektivt som muligt.

Nej, det er bandepakkens finansiering, der skaber dyb undren. Vi lever jo i et politisk klima hvor enhver større vedtagelse kræver, at man også kan svare på spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra. Og i det aktuelle tilfælde medfører bandepakken, at byfornyelsesmidlerne bliver sat på pause i 2018 og 2019 samt at puljen fra 2020 bliver halveret til blot 83 millioner kroner. Desuden skal den beskårede byfornyelsespulje også løfte den kontantbonus, der nu skal gives til langtidsledige, der kommer i arbejde.  

Denne finansiering skal så holdes op mod, at det på Christiansborg blev besluttet i fjor, at der skulle endnu mere tryk på byfornyelsen, og at det nu var i provinsen, der skulle satses. Det var en beslutning, der gav god mening, for puljen til byfornyelse er i mange år bevet brugt på en måde, der tydeligt har favoriseret hovedstadsområdet. Og det var der også oprindeligt god mening i. For da arbejdet med byfornyelse tog fart i 1980'erne var København nødlidende. Det har vi glemt i dag, hvor vi kun kender hovedstaden og Aarhus som vækstcentre, men faktisk forholdt det sig sådan, at København i de tre tiår fra 1950 til 1980 mistede 270.000 indbyggere. Den situation er for længe siden ændret -  bl.a. på grund af byfornyelsesmidlerne. For det er en støtte, der giver resultater. Statens Byggeforskningsinstitut har analyseret sig frem til, at for hver statslig kroner, der investeres i byfornyelse, følger der 3.5 kroner i private investeringer. Så byfornyelsespuljen har virkelig effekt. 

Men nu har Folketinget altså foretaget en 180 graders vending. I fjor blev det vedtaget, at der skal satses på byfornyelse i provinsen.Nu er det til gengæld vedtaget, at pengene i stedet skal bruges til bekæmpelse af bandekriminalitet. Det er en beslutning, hvor der ikke er grund til at anvende det udkantsfilter, jeg flere gange har skrevet om, og som regeringen nu også har besluttet vi skal have, så det bliver tydeligt hvilke konsekvenser en ny lov har for Udkantsdanmark. Her kan enhver ganske uden filteranalyse  se, at provinsen bliver Sorteper.  

Samtidig med, der er bred politisk enighed om, at vi i højere grad skal have et Danmark i balance, som slagordet lyder, kommer der her atter en vedtagelse, som entydigt rammer yderområderne. Man sidder igen med følelsen af, at snakken om "vækst i hele Danmark" når det kommer til stykket mest er en kliche til brug i skåltaler. Så det er ikke underligt at borgmestre på stribe har udtalt sig meget kritisk om finansieringen af bandepakken. For som den socialdemokratiske borgmester i Norddjurs kommune, Jan Petersen, siger: "Den er jeg faktisk ret irriteret over. For man har jo sådan set haft en retorik, der siger, at vi skal passe på, at Danmark ikke knækker, og at vi skal have fokus på provinsen, og så kommer det her udspil, som suverænt trækker i den anden retning." 

Hans kollega i Ikast-Brande kommune, venstremanden Carsten Kissmeyer, er selvfølgelig med på at staten må prioritere, "men jeg havde gerne set, at man havde fundet pengene andetsteds, for den pulje har været en kærkommen håndsrækening til kommunerne." Og Carsten Kissmeyer tilføjer, at det generelt er et problem, at hovedstaden har for vane at stå i første række ved statslige finansieringer. Det kan man kun være enig med Kissmeyer i - i hvert fald hvis man synes at udviklingen Danmark er unødvendigt skæv.

Også i konklusionen på hele historien kan man nikke til Ikast borgmesteren, når han fastslår, at vi som sædvanlig er i den situation, at provinsen igen må kæmpe lidt hårdere for tingene end man må i hovedstaden.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her