*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mobilisering i yderområderne

Udkantsdanmark erkender stadig stærkere, at samarbejde er nødvendigt.

Det er med et stort smil jeg konstaterer, at den bog forskere på Københavns Universitet har lavet om folketingsvalget i sommeren 2015 hedder det samme som den bevægelse, vi startede på Ærø i sensommeren 2014: "Oprør fra udkanten". Bogen udkom her i uge 12, men jeg hørte om den tre uger tidligere. For ved det traditionsrige radikale Isefjordsstævne i Holbæk den 4. marts sad jeg i panel med den ene af bogens forfattere, professor Kasper Møller Hansen, som gennemgik en række af undersøgelsens vigtigste konklusioner. Den, der gjorde størst indtryk på mig, var oplysningen om, at ved valget i 2015 stemte mere end 40% af vælgerne på et andet parti end det de havde givet deres kryds i 2011. Tydeligere kan det ikke siges, at gamle dages partiloyalitet er forsvundet. Professoren så i øvrigt oprøret først og fremmest markeret af det fænomen, man har døbt "det gule Danmark". Altså de egne, hvor Dansk Folkeparti i 2015 blev det største parti, hvilket vil sige stort set hele Sønderjylland og store dele af Vestsjælland. Men oprøret er bredere end som så, og kan ikke blot defineres gennem partisympati.

Når man som jeg rejser meget i Udkantsdanmark og holder stakkevis af foredrag og møder om skævvridningen af landet, er det tydeligt at mærke, hvordan holdningen til den urimelige udvikling flytter sig. Stadig flere steder vinder forståelsen frem om, at man ikke får noget forærende. Der kommer ingen gaver oven fra. Man må kæmpe selv.

Tit starter det med, at købmandsbutikken eller kroen eller noget helt tredje drejer nøglen om. Hvorefter behjertede mennesker siger, at det skal være løgn. Og et borgerinitiativ er født. Det kan vise sig at få stor betydning for overlevelsesviljen i landsbyen. 

Andre steder benytter man den formelle adgang vi har haft siden 1994 til at oprette lokalråd eller udviklingsråd. I Nationalencyklopædien kan man læse, at det ikke er ret mange steder, man har benyttet muligheden. Men det er mit indtryk, at det efter strukturreformen i 2007 forandrede sig. At vi nu kun har 98 kommuner tilbage medførte mange steder behovet for at man organiserer sig på lokalt plan og kan sikre, at lokale ønsker i hvert fald bliver hørt i bestyrelsen inde i den kommunale hovedstad. Lad mig blot nævne, at Silkeborg og Vejle kommuner hver har 26 lokalråd, Sorø har 16 og Hillerød kommune har 11 lokalråd. Og listen kunne fortsættes. Når man har prøvet at deltage i møder og generalforsamlinger med kredse af lokal- eller udviklingsråd, er man ikke i tvivl om, at rådene har stor betydning for den lokale fornemmelse af samhørighed. Om de får noget gennemført via kommunalbestyrelsen er meget forskelligt og afhænger naturligvis af, om ildsjælene også forstår det politiske spil og om det kommunale flertal på sin side er opmærksom på farerne ved den kommunale centralisering - som mange steder er lige ødelæggende som den statslige.     

Initiativer, der række ud over lokalsamfundet, udvikles for tiden i det projekt om "Landsbyklynger" som er sat i søen af DGI, Lokale og Anlægsfonden samt Realdania. Det er planen, at der i perioden 2016-18 skal etableres op til 25 landsbyklynger. De defineres som "en model for landsbyudvikling, som skal understøtte samarbejdet på tværs af landsbyer. Målet er at vise nye veje til, hvordan dette samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet." Projektet er altså under udvikling, og der er ikke lukket for tilgang. Interesserede lokalområder har frist frem til 1. maj, hvis man er interesseret i at søge om at blive godkendt - og støttet - som landsbyklynge. Jeg tænker med glæde tilbage på en herlig dag på Gerlev Idrætshøjskole i det sydvestlige Sjælland, hvor den lokale landsbyklynge havde en lang række initiativer, og det var tydeligt at netop dette bredere samarbejde var tilrettelagt på en spillevende måde, der gik på tværs af generationerne.

Jeg er helt med på, at hverken lokalråd eller landsbyklynger forandrer samfundsudviklingen afgørende. Men jeg er sikker på, at de har stor mobiliserende effekt. De er nemlig tegn på, at lokale kredse har forstået til bunds, at kun hvis man aktivt kæmper for at sikre sit landlige lokalområdes overlevelse, har det en chance. Og denne erkendelse er en helt central del af kampen for et Danmark i en bedre balance, end den vi ser i dag. Et Danmark præget af en langt mere alsidig udvikling til gavn ikke blot for yderområderne, men for hele landet.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Finn Slumstrup (f. 1941) er forfatter og foredragsholder. Han har altid været aktiv inden for folkeoplysning og var i 20 år lærer og forstander på folkehøjskoler. 1986-91 informationschef i Dansk Flygtningehjælp, ligesom han arbejdede i 16 år på DR P1, som han var chef for 1991-99. Formand for Grænseforeningen 2005-14. I september 2014 medinitiativtager til ”Oprør fra udkanten”, som fra Ærø har bredt sig til et landsdækkende netværk. Har sammen med Viggo Mortensen redigeret ”Oprør fra udkanten. Mulighedernes Land 2.0” på Forlaget Hovedland.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her