*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Glemmer vi frisindet?

Frisindet skal udleves, ikke bare hyldes i skåltaler.

Som kulturminister satte Bertel Haarder gang i arbejdet med at udforme en Danmarkskanon. En samling værdier, der definerer Danmark og danskerne, og som vi forventer at bære med os ind i fremtiden. Den kristne kulturarv, lighed for loven og frihed var blandt de 10 værdier, der blev udvalgt. Det samme var frisind.

Frisind har længe været noget, vi automatisk pegede på, når vi skulle pege på noget særligt dansk, særligt det seksuelle og kropslige frisind. Her var altid plads til det skæve, det anderledes. Men måske kommer frisindet snart til at være noget, der var, og måske er frisindet netop noget vi peger på per automatik, uden at overveje hvor vi frisindede vi egentlig er, når det kommer til stykket.

Et aktuelt eksempel:

De seneste tre dage har TV2 fortalt historier om unge og deres kroppe. Først en tilbagevendende historie om unge piger, der var flove over hvordan de så ud, siden en historie om at, denne udvikling nu også rammer drenge – og endelig en historie om, at flere og flere unge, der i øvrigt bliver yngre og yngre, får foretaget kosmetiske operationer. Større læber, nye bryster, balleimplantater, fladere maver, tyndere lår. Efterhånden sætter kun fantasien grænser for de indgreb, unge beder om at få udført. Ifølge TV2 ønsker hver tredje gymnasieelev sig en kosmetisk operation.

Under konstant bombardement af eksempler på den perfekte krop forledes de unge til at tro, at kun den perfekte krop også er den gode og sunde krop. Væk er accepten af den tykke krop, den tynde krop, den krop der ikke er helt som de andre.

Denne generation vokser op med, at det er i orden at ofre enorme summer og gennemføre kirurgiske indgreb for at komme til at ligne idolerne, uanset om de finder dem i klassen eller på Instagram. Hvilke værdier giver de videre til deres egne børn?

Der er ingen grund til at forsage det skæve og anderledes. Tværtimod.

Frisindet skal ikke kun være noget, der hyldes i skåltaler, men skal udleves i dagligdagen, så frisindet ikke bliver en forhenværende dansk værdi, der kun fandtes dengang Bertel Haarder lavede kanon.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Eva Kjer Hansen (f. 1964), medlem af Folketinget for Venstre siden 1990, fhv. minister, fhv. medlem af Europa-Parlamentet. Uddannet cand. polit. Blogger om det danske velfærdsgilde og regelcirkus.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her