*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gråt på frost og tristesse i løsvægt: Supermarkederne viser Danmarks vækstproblem

Skænk de store partier og Samvirkende Købmænd en kærlig tanke, når du bliver lænset i kassen gang på gang for de samme kedelige varer.

Som barn boede jeg i Norge. Det er et vakkert, forbrugerhadende land, hvor butikkerne er golde og tomme, en agurk koster 129 kroner – en halv, vel at mærke, og man køber smør af en mand i en lang frakke på parkeringspladsen. Som barn husker jeg også, hvilken lettelse det var at komme til Danmark, hvor meget bedre vi spiste, og hvor meget farve og variation der var i butikkerne.

Der blev -- som alle nordboer med lidt selvrespekt gør -- smuglet vin, stege, og alt hvad der kunne holde til otte timer i turen nordpå. Ved genbesøg har jeg kunnet konstatere, at det er bedre nu end i halvfemserne, men priserne er hjerteflimmerudløsende, og nordmænd kommer jævnlig ud for at skulle smugle de mest basale varer. Det er pinligt. 

Og vi kan le herfra, fra livsnyder-Danmark, verdens lykkeligste land. Men her er ikke meget bedre.

Der er samme lettelse ved at besøge et velassorteret supermarked i udlandet. Det vil altså sige – hvad store dele af verden ganske enkelt ville kalde et supermarked, som netop er karakteriseret ved deres lave priser og store sortiment sammenlignet med de specialbutikker, de har erstattet.

For eksempel i Tyskland, som ifølge GfK har 1000 varer at vælge mellem for hver 400, vi har. Det er sørgeligt. Sørgelig nok til at ligge i en dansk køledisk.

England, hvor jeg for tiden bor, er ikke kendt for sin prangende madkultur, men hvor er der forskel. I Danmark kan man ikke opdrive en moden avocado. De er enten sørgelige sorter skaller fyldt med sten i egen saft, eller bare en sten. Avocado er måske ikke den mest åbenlyse basisvare, men man kan sige meget om et land på, hvordan det behandler dets avocadoer. Og de friske grønsager, specialvarerne, tilbehøret. Det er nærmest Irma eller intet hertillands, hvis man vil have variationen.

Eftersom de fleste er glade for deres nyrer og det i øvrigt er ulovligt at sætte dem i den Blå Avis, så er det de fjerneste, der har den mulighed. Så det bliver supermarkedet. Det bliver vandring rundt i den samme butik, samme regnfulde onsdag aften, samme tre varer, samme lænsning i kassen. 

Supermarkedernes ringhed er Danmarks vækstproblem i en nøddeskal. 

Jeg vil ikke pege fingre ad danske forbrugere. Der er kun så meget, man kan gøre med Santa Maria-tacokassen. Problemet er politikerne – særlig de borgerlige, der har svigtet på det her område -- og den skamløse lobby til Samvirkende Købmænd, som virker sammen om at tage kvælertag på madkulturen. 

Den højre hånd i dødsgrebet er moms og afgifter på fødevarer, som udhuler alles evne til at handle, som de fleste mennesker i udviklede lande gør. Den venstre, der går efter struben, er planloven.
Når der er loft over, hvor store butikkerne er, er der loft over, hvor mange hyldemeter der kan være – og altså hvor mange varer der kan være. Loft over dine valg. Hvad du må købe, spise og servere. Nogle gange brokker vi liberale os over de negative følger af regulering, men de er næsten altid usynlige. GfK og Politiken stiller det frem til skue: Hvor er varerne? 

Der er næppe mange brancher i Danmark, der må trækkes med direkte forbud mod succes, som detailhandlen har med lukkeloven og planlovene. De må ikke sælge for meget, for ofte, for længe eller for stort. De må ikke tiltrække kunder fra for store områder eller fra deres konkurrenter. Det hedder butiksdød. Det er nok kun i Danmark, hvor opblomstring af store, attraktive butikker med store sortimenter, som faktisk formår at tiltrække kunder, skal kaldes død.

Der er ualmindelig mange dejlige ting ved Danmark. Men hvor kunne det dog være bedre, hvis der var en anden holdning til vækst og fornyelse. Disruptionrådet behøver ikke se meget længere end til køledisken efter tiltrængte nybrud. På tilbud endda - det koster kun lidt velvilje hos interesseorganisationerne. 

Det kræver et opgør med forbrugerfjendtlige kræfter, i særdeleshed på den borgerlige fløj, hvor man har forspildt mere end ti års folketingsflertal, hvor der kunne have været gjort noget.

Men indtil da, så er der frit valg mellem gråt på frost på og tristesse i løsvægt. Velbekomme.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Naser Khader
17.11.17, 15:53
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.11.17, 15:30
Kommunal- og regionsvalget er også et valg om fælles europæiske løsninger helt tæt på vores hverdag. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.11.17, 14:20
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.17, 21:09
De svenske politikere arbejder i hvert fald på det. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.17, 12:04
En opdeling af Københavns Kommune er ren logik. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.11.17, 09:30
Politikerne overlader os til halal. De giver os islam. De giver os militserne, det religiøse politi og moskeerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.11.17, 22:10
I stedet for at træde i karakter og løse de mange problemer, vi står i til halsen, stirrer de på vores 29 minutters pause. Det er - for at sige det ligeud - ren idioti! Læs mere
Af Christina Egelund
15.11.17, 11:28
Forleden var der et vælgermøde på Frederiksberg i Københavnsområdet. Her rejste en lille pige sig op og spurgte de lokale politikere, hvad de vil gøre ved, at hun har en veninde i 3. klasse, der har været sygemeldt i tre måneder med stress. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.11.17, 10:55
Ungdomshuset er endnu engang arnested for hærværk og anti-demokratiske aktiviteter Læs mere
Af Christel Schaldemose
14.11.17, 17:59
Malta er hverken som Polen eller Ungarn. Men landet har brug for en hånd, og den har de selv rakt ud efter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her