*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gør op med uligheden i datingmarkedet

Vi skal turde tage de fordelingspolitiske briller på, når vi taler romantik.

Det er velkendt, at vi fortrinsvis vælger partnere med samme uddannelsesmæssige niveau som os selv - med mindre tendens til at kvinder foretrækker mænd med lidt højere social status. I et samfund som det danske, hvor så mange institutioner er bygget op om, at man mødes på tværs af samfundslag og samles om de fælles institutioner, er det paradoksalt, at der skal gælde junglelov på en så afgørende del af samfundsstrukturen som parforholdet.

Liberalister er vilde med at tale om individets frie valg, men vi bliver også nødt til at værne om de store fællesskab og beskytte dem, der kan mindst selv. Og det frie datingmarked er lige så meget en myte som det helt frie, uregulerede marked. Vi er netop ikke bare fritsvævende atomer.

Allerede i dag har man et ansvar for sin ægtefælle og sin samlever. Vi anerkender som samfund, at man ikke bare kan lade individualismen løbe løbsk, så den stærke part uhæmmet kan løbe fra sit ansvar. Det gælder på boligmarkedet, arbejdsmarkedet, transportområdet.

Nu må vi også erkende, her i 2017, at det er på tide at gøre op med den borgerlige, reelt reaktionære idé om, at ægteskab og parliv skal stå udenfor demokratiet og fællesskabet. Vi skal have nære, varige, meningsfulde fællesskaber, hvor ingen efterlades alene, fordi de ikke lever op til forbrugerkapitalismens idealer. 

Man kan ikke komme udenom, at enlige, især mænd, oplever store problemer og er i større fare for alkoholisme, hjemløshed og misbrug. Den enkeltes frie udfoldelse lyder skønt, men det er en gang naiv konfirmandliberalisme at se bort fra de negative sociale konsekvenser, den evindelige lykkejagt har.

Samtidig er datingverdenen præget af en enorm ulighed ikke bare mellem kønnene, men mellem de kønne og de mindre kønne, de yngre og de ældre, de charmerende og de belastede. Og manglende succes på kærlighedsfronten vender den tunge ende nedad. Det er jo ikke alle, der har tid til at gå i træningscenter eller læse The Game. Ideen om den fri konkurrence om partnere er en illusion, der kun tjener de allerflotteste, så længe vi ligger under for alle de uligheder, der dominerer datingverdenen.

Dem med de rette gener, de rette forældre, de rette mål om hofter og armene, har kronede dage. De gifter sig med hinanden, dater hinanden, går i seng med hinanden. Vi taler – endelig! – om The One Percent, når det gælder storfinansen. Skal vi så bare acceptere samme oligark-agtige tilstand der, hvor det virkelig gælder – på det mellemmenneskelige plan?

Samtidig er det jo grotesk, at nye apps som Tinder og Grindr har skabt et datingmarked, som er det rene vilde vesten. Der er ikke nogen forbrugersikkerhed. Hvem som helst kan etablere sig og invitere folk hjem til sig. Der er ingen kontrol med hvem det er, hvilke forpligtelser de har, og om de er dem, de giver sig ud for. Der burde som minimum være krav om ren straffeattest, så man kan netdate uden at føle sig utryg. Uber er slemt nok på vejene. Vi skal ikke have det ind i soveværelset. 

Diskursen om frit valg og samtykke er alt for ofte et påskud for at diskriminere usagligt, og vrage dem der er "uperfekte". Det er letkøbte slagord, som ikke kan trylle samfundsansvar væk. Selv i USA har man efterhånden taget hul på bylden. De idéer skal til Danmark. 

For vi skal videre. Vi skal turde stille krav – også til solidariske samlivsformer. Hvor vi gør plads til hinanden. 

Hvis frit skolevalg er for socialt problematisk, skal vi så ikke også tage tyren ved hornene og tale om den individualistiske "kærlighed" som den borgerlig-liberale myte, den er?

Det er på tide, at vi får en debat om, hvordan alle uanset køn, herkomst, udseende, social status eller sundhed kan få et værdigt forhold. Vi skal turde tage de fordelingspolitiske briller på, når vi taler romantik.

Vi skal turde kræve ordnede forhold. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her