*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er jo nok iboende forskelle mellem kønnene. Og hvad så?

Der er nok nogle iboende forskelle mellem mænd og kvinder. Men det er banalt at lade det stå alene som forklaring, og det er noget møg at tilskrive mænd og kvinder forskellig moralsk status ud fra hvilke tendenser man kan se i mænd og kvinders adfærd i milliardskala.

Den Store Kønsdebat forplumres ofte af en banal biologisme, under hvilken alle forskelle mænd og kvinder imellem tilskrives generne eller en udefineret essens, der bor inde I mænd og kvinder. Den får drengebørn til at kunne lide farven blå og kvinder til at hade bestyrelsesarbejde. Det er noget pjat.

Menneskets sociokulturelle variation i verden er umåde større end vores biologiske, om vi så ser på køn, etnicitet, miljø, mv. Der er variation, men små genetiske forskelle kan ikke forklare, hvorfor de gamle grækeres kønsnormer ikke længere gælder i Europa, hvorfor kvinder i Indien chikaneres i bussen, eller drengebørn skal omskæres for at blive rigtige mænd. At kvinder har lakket bagud uddannelses- og erhvervsmæssigt gennem den vestlige civilisations historie har antageligvis mere at gøre med, at kvinder eksempelvis var forment adgang til højere læreanstalter indtil starten af forrige århundrede. Hvis der er særlige egenskaber ved de kvindelige kønshormoner som gør det farligt for personer i besiddelse af disse at lære fysik eller russisk litteratur, så er de i hvert på nuværende primitive stade i forskningen endnu ikke påvist. Men man har forsøgt. Mirabile dictu.

Det betyder ikke at der ikke er biologiske forskelle mellem mænd og kvinder, som rækker udover det rent kropslige og ind i det adfærdsmæssige, kognitive og følelsesmæssige, som vi oplever selv at suverænt herre – undskyld ordvalget – over. Det er fundamentalt provokerende at få sin personlige autonomi draget i tvivl af en eller anden udefrakommende, især når der er en så stærk tradition for at argumentere imod kvinders (og homoseksuelles og alle mulige andres) rettigheder ud fra deres påståede defekter.

Arvelige faktorers indvirkning på adfærd og dermed livsforløb er et igangværende forskningsfelt, som kommer til at kaste lys på nogle af forskellene mellem hvordan forskellige mennesker lever og forholder sig. Hvor meget af forskellene der dermed bliver forklaret, kan vi endnu ikke vide. På nogle områder – f.eks. hvor de sociale omstændigheder er påvirket af stærkt arvelige sygdomme – lader der til at være stor forklaringskraft i forskellene mellem mennesker på individniveau.

Men biologismen, således som den kommer til udtryk i den offentlige kønsdebat, er ikke forskningsformidling. Det går fra at forklare til at bortforklare eller legitimere nogle omstændigheder, som lader til at ramme kvinder på en negativ måde. Hvis piger bare ikke er interesserede i naturvidenskab, så frikender det meget belejligt chauvinistiske kemilærere fra deres ansvar. Hvis piger skubbes væk fra nogle områder og ind i andre og ansvaret for den omstændighed kan placeres i deres letpåvirkelige damehjerner, så kan man slippe for en masse ubehagelige spørgsmål. Spørgsmål som, ”hvordan kan det være at så mange kvinder føler sig utrygge i gadebilledet”, ”hvorfor har kvinder sværere ved at blive taget seriøst i debatter”, ”hvorfor er der så mange kvinder der ikke kommer videre i deres karrieforløb” kan affejes med henvisning til deres kvindelighed. Sådan er det bare.

Det er banalt at lade det stå alene som forklaring, og det er noget møg at tilskrive mænd og kvinder forskellig moralsk status eller værdighed ud fra, hvilke tendenser man kan se i mænd og kvinders adfærd i milliardskala. Dét er det værste. Mænd er i gennemsnit markant stærkere end kvinder. Altså er du en dårlig mand, hvis du ikke er fysisk stærk. Hvis kvinder har større plejegen end mænd, så er du en ravnemor, hvis dit liv ikke drejer sig om dine børn. Det er et skridt for vidt. Det er ti skridt for vidt.

Men vi ser i verdens kulturer -- og nu kan jeg i det fjerne høre lyden af antropologer, der spytter i kaffen over den generalisering jeg skal til at komme med -- er en tendens til at overdrive, romantisere og fastholde de biologiske forskelle i en skala, som biologien overhovedet ikke kan retfærdiggøre. Og at meget af det her er antageligvis drevet af, at voksne mænd gennem et utal af generationer har kunnet udnytte deres større fysiske styrke og aggression til at dominere socialt. Hos sociale dyrearter hvor hunnen er stærkere end hannen, gør det modsatte sig gældende. ”Patriarkatet” kan meget vel være førmenneskeligt -- en arv fra vores forfædre på savannen. Og hvad så? Det giver os ikke ret til noget som helst.

Det betyder heller ikke, at iboende forskelle på mænd og kvinder ikke kan påvirke, hvor de ender i livet. Små forskelle individuelle forskelle henover lang tid i befolkningsgrupper på smart fire milliarder mennesker skal nok påvirke udfaldene i en skala, man kan se. Paradoksalt vil større social og kulturel ligestilling mellem kønne føre til, at biologiske forskelle bliver mere tydelige. Hvis børn bliver udsat for mindre pres fra det omgivende samfund til at opføre sig på bestemte måder, så vil det være deres individuelle valg – som afspejler deres personlighed, som jo også er et produkt af både arv og miljø – der afgør det. Hvis der er kønsforskelle i præferencer for visse fag, som skubber bare en promille i den ene eller anden retning, så burde man kunne se det, når man ser på befolkningsniveau. Måske er vi allerede nået dertil i ligestillingen mellem mænd og kvinder, at kvinders faktiske, personlige, individuelle præferencer forklarer forskelle i for eksempel løn og karrierevalg, men hvad skal vi lægge i det?

Det er nedladende og virkelighedsfjernt at opfatte det som falsk bevidsthed, hvis en mandsperson egentlig helst vil være på arbejde frem for at passe børn hjemme, eller hvis en kvinde ikke gider bruge al sin tid på arbejde når hun kunne være derhjemme og nyde sine børns tidlige år. Det er der ikke noget i vejen med. Der er ikke noget finere i at have præference for det ene eller andet.  

Hvor den feministiske skepsis har berettigelse er der hvor man kan begynde at overveje, om de valg afspejler de pågældendes præferencer – som de altså nok ved noget om – eller et ydre pres fra forældre, skolevæsen, politikere. Det er et kulturelt problem, når folk føler sig presset til at vælge det ene eller det andet, og det gør de.

Men det er mere kompliceret end som så. Personlige præferencer og socialt pres kan snildt sameksistere; personlige valg kan både falde i hak eller bryde med konventionen. Fremfor at benægte der kunne være et problem eller problematisere frie og oplyste valg, bare fordi de ligner noget andet, kunne det være en opgave for en liberal, individualistisk feminisme at hjælpe med at skelne det ene fra det andet.

Men dét er et helt andet indlæg.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her