*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Tilliden til politikerne er væk, og det er godt det samme

Danmarks Radio har skrevet om det, lærerne og politiforbundet har klaget over det, og tillidsforskere gyser over det. Tilliden til politikerne er udhulet. Politikere taler ikke med den autoritet, de gjorde før, og det gør de andre myndigheder heller ikke. Og det er godt det samme - tiden er løbet fra blankochecks og ærbødighed.

Folkeafstemningen senere i dag ender antageligvis med et nej.

Hvor målingerne før pegede entydigt på et ja, har ja-siden undergravet deres position gennem en arrogant, magtfuldkommen og nedladende kampagne. Ja-sigere er blevet omvendt. Nej-sigerne bekræftet.  Hvis det går som ventet, vil landets ledende kabale af politikere have fejlet i deres bestræbelser på at lokke en fuldmagt ud af vælgerne, så de på egen hånd kunne disponere over Danmarks forhold til EU. Fejlet eklatant.

Overvej alvoren i det her: Det, de beder om ved en hver afstemning – folkets fuldmagt – har de ikke kunnet få, når det virkelig gjaldt.

Ja-siden har tabt  – om ikke hele valget, så i det mindste titusindvis af stemmer – fordi de dovent har troet, de havde tillidsreserver at tære af. Man skal ikke se meget længere til Carl Holst eller den belejrede Esben Lunde Larsen for at se, at det mildest talt ikke er tilfældet. Reserverne er opbrugt, og det er deres egen skyld.

Måske virkede de reserver uudtømmelige førhen – nok især fordi pressen var mere ærbødig. Der er en fornemmelse blandt politikere, at de bliver behandlet uretfærdigt, og at man da godt kan unde dem en lille middag eller lille Caribiens-studietur. Og at det er opslidende med al den mistillid.

Så har de sgu valgt den forkerte branche.

Ledende politikere og deres fanskarer kan længes alt det, de vil, efter en verden, hvor der er vægt bag deres ord. De kan drømme om en verden, hvor man ikke kun får en gratis iPhone og god pension når man bliver valgt til Folketinget, men også noget gratis værdighed og autoritet. De kan drømme forgæves.

I dag er der er ingen sådan ærbødighed over for den ledende klasse, fordi de ikke fortjener den. Enkelte politikere er nok populære, men det er fordi de til forskel fra andre politikere anses for troværdige. Fordi de til forskel fra andre politikere vækker tillid.

Men eliten vrider hænder over mistilliden. Det forstår man godt. At nyde tillid har været et magtfuldt redskab, der har skjult bilagssager og kørt ændringer gennem trods ubehag ved indholdet. Er der et eneste menneske der tror, politikerne ikke har raget til sig, indkvarteret ægtefæller på hoteller, tømt minibarer, fået dobbeltrefunderet rejser eller fået embedsmænd til at føre valgkamp for sig før i tiden? Nej. Den eneste forskel er, at vi hører om det nu om dage.

På sin vis har de systemglade meningsdannere ret. Øget bevågenhed kan selvfølgelig koste tillid – når myndighederne har opført sig dårligt. Der er jo en grund til, at politifolk som Claus Oxfeldt protesterer over at blive filmet af borgere eller som en del af deres uniformering. Nej, det er os som borgere, der skal udvise tillid - altså, at vi bare skal tage deres forklaringer for gode varer, selvom vi positivt ved, at der sker misbrug.

Der skal ikke gælde en omvendt tillidsbyrde. Det er ikke os borgere, der skal granske vores sjæle og reflektere skyldigt over, hvordan vores mistillid ødelægger det for politikere og myndigheder. Det er myndighederne og politikerne, der skal vise, at de er til at stole på. At de holder, hvad de lover; at de handler korrekt, bade lovligt og etisk.

Tillid er for slapt og svagt et grundlag for et velfungerende, komplekst samfund. Det er uansvarligt at sætte sin lid blindt til, at andre vil handle, som de lover, for det gør de ikke altid, og det kan være svært at gennemskue og sværere at få bugt med. Så enkelt er det.

Vi opererer ikke med tillidsbaserede refusionsregler. Vi kræver bilag. Vi har ikke tillidsbaseret myndighedsudøvelse. Vi kræver lovhjemmel, skriftlighed, referater. Vi har ikke tillidsbaseret stemmeoptælling – stemmetællere fra forskellige partier holder øje med hinanden. Det er godt sådan.

Det er gennem kontrol, inspektion, revision og afslørende journalistik, at der er råd til tillid. Det er hygiejnen i det offentlige liv. Vi skal kunne regne med, at ting foregår korrekt, før det overhovedet giver mening at have tillid. Vi skal kunne regne med, at løfter betyder noget, før vi tror på dem.

Tilliden er en kerneværdi i det danske samfund, hører vi. Men tillid er et mål, ikke et middel. Tyve stjæler ikke mindre, fordi man lader hoveddøren stå åben, og myndigheder opfører sig ikke bedre af, at man bare antager, at de gør som de skal.

Lad mistillid være grundlag for det politiske liv. Rod de bilag igennem. Tjek kalenderne. Læs afhandlingerne igennem. Lad være med at tage politikeres forklaringer for gode varer. Og lad være med at stemme ja i dag, medmindre du stoler på, at V, S og de andre partier altid og eviggyldigt vil holde de højhellige løfter, de har udstedt under denne her valgkamp.

Men det plejer de jo, ik ogs'?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her