*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Byd butiksdøden velkommen – især hvis vi så slipper for de Samvirkende Købmænd

De Samvirkende Købmænd forsøger at gøre politisk, hvad de ikke kan kommercielt: Tiltrække og fastholde kunder. Jeg ville opfordre til forbrugerboykot, men det er allerede godt i gang.

I landpolitikken er der kæmpe frygt for ”butiksdøden”. Det er et fænomen, som primært har det med at overgå De Samvirkende Købmænds medlemmer, ikke de populære Bilka’er. De lader til at trives relativt godt. Men når nu købmændenes forretningsproblemer skal gøres til alle andres problem, er der intet bedre end lidt landidyl til at mobilisere de politiske venner. Seneste eksempler finder vi i en kronik – eller annonce – bragt i Berlingske ved navn ”Vi skal bevare butikker over hele landet”. De skriver meget, de købmænd.

Situationen er ellers ikke særlig kompliceret. De Samvirkende Købmænd vil gerne tjene penge. Det er ganske fair. Det er også ganske tydeligt, at folk ikke har lige så meget lyst til at handle hos dem – og dermed hjælpe dem med at tjene penge –som de har lyst til at handle hos andre butikker. Især Bilka. Bilka er, hvis det ikke skulle være gået op for alle, ondskaben selv, fordi de ikke bare lokker kunder til, men – endnu værre! – lokker folk væk fra de mindre byer og til landets 20-25 største byer.

Den enes brød, den andens død, kunne man kalde det. Det er udmærket, men det passer ikke alle.

"Købmændene" – altså, de folkekære gårdmandsbutikker 7-Eleven, SPAR, Kiwi, REMA og MENY – er fornærmede. Endnu en ting, der er ikke særligt svært at forstå, hvorfor de bliver valgt fra. De er dyrere, har dårligere og mindre udvalg af varer. Herudover repræsenteres de af en af landets mest forbrugerfjendske interesseorganisationer, hvilket i sig selv burde føre til boykot.

Hvis de ikke kan lokke dig derind på ærlige vilkår, så står de klar til at lobbye alt hvad de kan for at få deres konkurrenters vinger klippet, og dermed gøre livet mere besværligt for alle mennesker, der hellere vil handle i store, moderne indkøbscentre.

DSK elsker lukkeloven – de ved bedre end dig, hvornår du må købe ind. De er imod store butikker – fordi de bedst ved, hvor du må købe ind. DSK er imod liberaliseringer i planloven, imod urbanisering og imod at du køber ind i Netto. Du skal ind og betale 20 kr for en liter mælk på 7-Eleven eller en af de andre bikse, som DSK repræsenterer, fordi det passer dem. Og fordi der er politikere, der er villige til at lægge benspænd ud for de butikker, der faktisk formår at fastholde kunder, så de selv kan pudse glorierne. 

Deres fornemste repræsentanter på Christiansborg er nok Det Konservative Folkeparti, men de favner bredt, når det gælder at svække konkurrencen i detailhandlen og forsure tilværelsen for alle de danskere, der ikke bor, som de skal, og ikke handler som de skal. Deres allierede er mange. Boligejere i landdistrikter – som altså også gerne vil tjene penge – er imod at andre områder bliver mere attraktive end deres egne. Derfor er dé også imod nybyggeri og butiksvækst i større skala.

Ejendomsmæglerne i landdistrikterne er også forargede. I undersøgelser, gerne bestilt af købmandsmafiaen selv, siger folk, at de helst vil bo i nærheden af butikker, at de foretrækker det lokale. Javel ja. Mange er måske også imod etablering af større supermarkeder, hvis man spørger på den rigtige måde – bortset fra når det kommer til at købe ind. Hvis det er så væsentligt at være lille, lokal og hedde noget der lugter at høns i gården og idyl, hvorfor strømmer kunderne så ikke til i hobetal?

Sandheden er jo, at købmændene kollektivt har et bedre brand, end de har butikker. Det mener de tilsyneladende også selv, siden de bruger så meget tid på at bekæmpe andre butikker politisk frem for at forsøge at tilbyde bedre priser og bedre kvalitet.

Det lyder hyggeligt med lokale købmænd, og butiksdød lyder skræmmende. Det er det ikke. Det, der er skræmmende, er at bo i en udmark uden adgang til ordentlige indkøbsfaciliteter, hvad en hundedyr lille købmandsbutik tilsyneladende ikke udgør.

Det største problem er imidlertid de politikere i Venstre, hos de Konservative og den samlede venstrefløj, som lægger øre til 7-Eleven-lobbyen. Det er ikke politikere og lobbyister, der skal beslutte, om vi skal have butikker i hele landet. Det er forbrugerne selv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Erik Winther Paisley (f. 1988) er cand.scient.anth. fra Aarhus Universitet. Med en fortid i dansk og nordisk konservativ ungdomspolitik, er han nu fast inventar på den liberalistiske fløj, hvor han blandt andet har været bidragyder til Libertas og er skribent på den økonomiske- og samfundsvidenskabelige blog Punditokraterne. Gennem tiden beskyldt for at være såvel reaktionær som anarkist, og nogenlunde tilfreds med dét.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her