*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Da Mette Bock købte Alex Ahrendtsen

Der er masser af korruption i dansk politik. I reglen i mørket, men her er tre nye og helt åbentlyse eksempler.
Man siger altid, at der ingen korruption er i dansk politik, men, jo, det er der:

I reglen foregår det i det skjulte - gennem uigennemskuelige pengestrømme fra rigmænd, virksomheder og organisationer til partierne.
 
I den mørke loge, som gammelpartierne på Christiansborg skjuler sig i, når de aftaler 'reglerne' for 'gennemsigtighed' i donationer til dem selv, ender det altid med lukkethed. 
 
Det eneste krav er, at partierne skal offentliggøre navne på dem, der giver 20.000 kroner eller mere. Ikke det præcise beløb - og vi kan vel godt gætte os til, at der er forskel på, hvilken indflydelse, man får, om man giver 20.000 kroner eller 2.000.000?
 
Men nej, vi må ikke få de præcise tal at vide, og derfor aner vi ikke, hvor meget eksempelvis Joachim von And, alias Saxo Bank-milliardæren Lars Seier Christensen, har givet til Liberal Alliance. 
 
Mit bud - ud fra kilder i partiet - er, at Seier gennem årene har doneret i omegnen af ti millioner. Har han købt sig til indflydelse? Uha, nej, siger fætter Højben, alias partileder Anders Samuelsen, altid. Men, tænker jeg, det er dog tankevækkende at se, hvordan flommeeuropæeren Samuelsen blev til EU-skeptikeren i takt med at pengene rullede ind fra Schweiz.
 
Men det er ikke det hele, som foregår i det skjulte. Noget er åbent.  Se bare disse tre nye eksempler:
 
For det første - Den Liberale Erhvervsklub:
 
Forleden kom det frem, at Venstre har oprettet en ny 'klub' for 'at styrke dialogen mellem danske organisationer, foreninger og Venstre,' forklarede partisekretær Claus Richter. 'Det kommer alle til gavn. Der er naturligvis ingen, der kan købe sig til politisk indflydelse hos Venstre,' fortsatte han. 
 
Selvfølgelig ikke. Hvem kunne dog få den stygge tanke? Fik jeg nævnt, at det koster 20.000 kroner at blive medlem? Og at man til gengæld får intime møde på Marienborg med Venstre-toppen fra statsministeren og ned?
 
For det andet - 'Vi købte en grønlænder':
 
Lige efter nytår kom Karsten Lauritzen, Venstres skatteminister, for skade ved et, troede han, lukket partimøde, at sige det, der helst skal holdes skjult:

"Vi har sikret os stemme 91 ved at købe en grønlænder. Et af de grønlandske mandater har vi gjort til formand for Grønlandsudvalget mod, at hun så ikke stemmer mod regeringen i afgørende spørgsmål."

Han havde ret, idet Aleqa Hammond, grønlandsk folketingsmedlem, mod at få et ekstra ben at gnave i, skiftede fra rød til blå blok. Lauritzen, den pæne mand, tilføjede:

"Så må vi bare håbe, der ikke er nogen, der byder mere på et tidspunkt."

Rene ord for pengene, som ministeren dog hurtigt måtte beklage - for det var jo ikke meningen, at 'købet' skulle opdages. 

For det tredje - Bock køber en DF'er:

For få uger siden gjorde kulturminister Mette Bock, Liberal Alliance, åbenlyst sit eget forsøg på 'at købe en DF'er':

Da Odense Teater skulle have ny formand, valgte hun såmænd Alex Ahrendtsen, den ellers så ofte besværlige kulturordfører fra Dansk Folkeparti. 
 
Et naturligt valg? Næppe. Ahrendtsen, en anelse overrasket, lod forstå, at han ikke ligefrem 'overrendte' teatret. Han takkede dog pænt ja tak - og rager med den manøvre yderligere 100.000 kroner af skatteborgernes (altså dine og mine) penge til sig om året. 

Hvorfor mon Bock valgte Ahrendtsen? Mit bud: Hun ville 'købe sig' til lidt mere arbejdsro. En mand, man stikker ti af de lange hver måned, er i reglen venligere stemt over for en.
 
Er det korrupt? Well, det er i det mindste ikke foregået i det skjulte, men i det helt åbne. Vil det hjælpe på kulturministerens evne til at få sine forslag gennem Folketinget? Det vil tiden vise. 
 
Og, ja, jeg ved godt, at det ikke kun er hos de borgerlige, at den slags finder sted. Det er bare utroligt tydeligt, hvad der sker lige nu, hvor de har magten. 
Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
25.06.17, 17:33
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere
Af Victor Boysen
22.06.17, 15:01
Det er synd for de kongelige, at de ingen rettigheder har. Lad os slippe dem fri. Læs mere
Af Maria Bille Høeg
22.06.17, 13:18
Vores ekstremt omfattende velfærdsstat har den slagside, at det personlige ansvar er ved at lide en stille kvælningsdød. Det så vi et skræmmende godt eksempel på forleden. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her