*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Krig i Europa i 500 år. Fred i EU i 65 år!

I et fællesskab som EU giver vi selvfølgelig – lille Danmark eller store Storbritannien – afkald på lidt suverænitet. Til gengæld undgår vi, at vores unge dør på kontinentets slagmarker.

LONDON: Det var Jacques Delors, den magtfulde franske formand for EF-kommissionen fra 1985 til 1995, som engang sagde, at man ikke kan blive forelsket i Det Indre Marked. Han havde næsten ret – men lige præcist kun næsten.

Jeg er i hvert fald vild med EU – ja, vild med den konstruktion, som har ændret vores kontinent. Fællesskabet, solidariteten, den frie bevægelse, de åbne markeder, de grundlæggende rettigheder, spredningen af demokratiet, fremgang, velstand, fred.

Sommetider glemmer man, hvor fantastisk EU er – og på den slags dage har man brug for at komme helt op i helikopteren for virkelighed at forstå, hvad der er på spil. Det gjorde jeg i denne uge:

Inde på National Portrait Gallery her i London ledte jeg efter billedet af fredsforhandlingerne i 1604 mellem England og Spanien, datidens europæiske stormagter. Billedet er til restaurering, men en venlig kustode fandt et print. Et smukt maleri af ni alvorstunge mænd i Somerset House, som markerer afslutningen på 19 års krig – og dybt tankevækkende, fordi det er så tidstypisk:

I mindst 500 år blev Europa trukket gennem den ene krig efter den anden. Krig blev kortvarigt afløst af fred. Så brød en ny krig ud. Om religion, om ideologi, om territorium, om magt. Kulminationen kom med de verdenskrige, som kostede millioner livet. Der skulle et Holocaust til, før det stoppede.

For umiddelbart efter nazismen var nedkæmpet, holdt krigene op. Robert Schuman, fransk udenrigsminister, udtænkte i 1950 de tanker, som lige siden har samlet os i fred og velstand. En simpel tank: Lande, der bindes sammen af handel og samkvem, går ikke i krig med hinanden.

Det virkede – for den Kul- og Stålunion, som blev oprettet i 1952, udviklede sig til et demokratisk mirakel. Frankrig og Vesttyskland, som havde været fjender under Anden Verdenskrig, udgjorde kernen. Bølger af udvidelser har siden samlet os. Diktaturer er blevet til demokratier.

I dag har vi ikke brug for fredsforhandlinger i Europa: Vi har nemlig fred – og det har vi haft i snart 70 år. Det er enestående.

Årsagen er, at alle Europas lande, store og små, mødes hele tiden i EU. I et selvsagt besværligt fællesskab, hvor nordeuropæiske, sydeuropæiske og østeuropæiske kulturer mødes, går det fremad. Jo, polakkerne og ungarerne er svære lige nu, men de er heldigvis indenfor. Ikke ude.

Europa er sammen med Nordamerika klodens rigeste og frieste kontinent. Rigere dele af fællesskabet har løftet fattige egne op. Præcist som man gør i Danmark, hvor man udligner rigdommen mellem egnsdele, gør man det samme i hele EU. Vi løfter hinanden.

Det er fred og velstand – mere end noget andet - som er på spil, når briterne i disse timer stemmer. Siger de farvel, går udviklingen den forkerte vej. Vi får selvsagt ikke krig i morgen, men vi skifter kurs. Tilbage til en tid, hvor nationalisme herskede. Det vil være en ulykke.

I et fællesskab som EU giver vi selvfølgelig – hvad enten vi er lille Danmark eller store Storbritannien – afkald på lidt suverænitet. Til gengæld undgår vi, at vores unge dør på kontinentets slagmarker. En lille pris for en enorm gevinst.

Jeg håber, at briterne, når de stemmer i dag, husker de kloge ord, som Edmund Burke, deres store filosof fra 1700-tallet, sagde:

”Samfundet er baseret på en kontrakt mellem de, som er i live; de, som er døde; og dem, som endnu ikke er født.”

Den fred, vi har i dag, er skabt af tidligere generationers kampe. Den kan vi ikke være bekendt at sætte over styr for vores børn og børnebørn.

Let’s stay together.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
24.10.17, 09:04
Næ, det er der intet, der tyder på. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her