*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg ved godt, hvorfor vi er verdens lykkeligste

Vi er verdens lykkeligste, fordi vi værner om fællesskabets evne til at tage sig af alle - især dem, der har det svært. Det er en værdi, som resten af kloden med rette misunder os.

Forleden havde tre gamle mænd – professor emeritus Bent Jensen, pensioneret sognepræst Søren Krarup og forhenværende chefredaktør Sven Ove Gade – indrykket et af de der ’vi-voksne-kan-også-være-bange-og-synge-lange-lange-bange-sange’-læserbreve:

”Den fortsatte indvandring af fremmede fra muslimske lande…kan vanskeligt opfattes som andet end en dødsdom over Danmark. Ingen anden situation har været af samme frygtelighed og farlighed som den nuværende. Det er et enten-eller for danskerne som et dansk folk.”

Læserbrevet, som stod i Kristeligt Dagblad, var ledsaget af sort-hvid fotos af Jensen, Gade og Krarup. Den ene så vredere ud end den anden. Jeg forestiller mig de tre mænd i færd med at skrive indlægget: Mavesure, bitre, dybt, dybt bekymrede over sædernes forfald.

Nå, men mens de ældre herrer forudser verdens – eller i hvert fald Danmarks – snarlige undergang, går verden stille og roligt videre. Ja, af alle vandrer især danskerne rundt i en lykkerus, som er uden lige på hele kloden. En FN-rapport kalder os ’verdens lykkeligste.’

Tankevækkende - for hvis man faldt ned fra månen og kun fulgte danske medier, ville man tro, vi var ’verdens ulykkeligste’. Evindelige artikler om alt det, der er galt: Ventetider på sygehuse, ringe mad til pensionister, sharias snarlige indførsel, den slags.

Danskerne er heldigvis ligeglade – for de fleste af os er simpelthen bare, ja, glade og tilfredse med vores liv. Ifølge FNs ’World Happiness Report’ er vi de mest tilfredse – lige foran schweizerne, islændingene, nordmændene og finnerne.

Målingen er lavet ved at samkøre oplysninger om gennemsnitlig rigdom, adgang til velfærd, muligheden for at leve et sundt liv, graden af personlig frihed, hjælp til de allersvageste og graden af korruption.

Jeg ved godt, hvorfor vi er verdens lykkeligste – for årsagen er naturligvis, at vi har et fantastisk velfærdssamfund, der giver en enestående tryghed, og en forholdsvis lav grad af ulighed, som giver en sans for retfærdighed, der er unik i globalt perspektiv.

Jeg har boet store dele af mit liv i andre lande – og jeg ved præcist, hvad der bekymrer folk mest: Frygten for, at der ingen hjælp er ved sygdom, arbejdsløshed og alderdom. Allervigtigst er den frie og lige adgang til læger og hospitaler.

Prisen for alt det gode – fri uddannelse, sygepleje, ældrepleje, folkepension, dagpenge – er selvfølgelig, at vi betaler høje skatter. Sammenlagt inddriver det offentlige godt 50 procent af alle værdier i skatter, moms og afgifter hos os. Det dobbelte af eksempelvis USA.

Selv om der findes folk, der skælder ud over de høje skatter – dem, som tjener mest, og som ikke er villige til at dele med andre – ja, så er opbakningen til at betale reelt enorm høj i Danmark. Hvorfor? Fordi vi får så meget tilbage.

Der er desværre en del tegn på, at den meget lave danske grad af ulighed er under angreb. Det ser vi eksempelvis tydeligt, når der indføres et kontanthjælpsloft, der gør fattige endnu fattigere; og når der forventeligt snart skæres i topskatten, så de rigeste bliver rigere.

Der er altid anslag mod ligheden – og de kommer altid fra højre. Lige nu med Venstres og Liberal Alliances drømme om at ændre SU’en på kandidatuddannelsen fra ’løn’ til ’lån’. Når man selv skal betale, hævder de, vil man sætte mere ’pris’ på sin uddannelse.

Den slags lyder ofte tilforladeligt, når man først hører det. Kender vi ikke alle en studerende, som tager på skiferie og drikker cafe latte, som selv kunne betale? Jo, men det er ikke pointen. Spørgsmålet burde være: Kender vi ikke alle en, som kun studerer, fordi der er SU? Jo!

Vi er verdens lykkeligste, fordi vi værner om fællesskabets evne til at tage sig af alle. Det er en værdi, som resten af kloden med rette misunder os for. Derfor er vi lykkeligere end andre. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Naser Khader
17.11.17, 15:53
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.11.17, 15:30
Kommunal- og regionsvalget er også et valg om fælles europæiske løsninger helt tæt på vores hverdag. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.11.17, 14:20
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.17, 21:09
De svenske politikere arbejder i hvert fald på det. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.17, 12:04
En opdeling af Københavns Kommune er ren logik. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.11.17, 09:30
Politikerne overlader os til halal. De giver os islam. De giver os militserne, det religiøse politi og moskeerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.11.17, 22:10
I stedet for at træde i karakter og løse de mange problemer, vi står i til halsen, stirrer de på vores 29 minutters pause. Det er - for at sige det ligeud - ren idioti! Læs mere
Af Christina Egelund
15.11.17, 11:28
Forleden var der et vælgermøde på Frederiksberg i Københavnsområdet. Her rejste en lille pige sig op og spurgte de lokale politikere, hvad de vil gøre ved, at hun har en veninde i 3. klasse, der har været sygemeldt i tre måneder med stress. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.11.17, 10:55
Ungdomshuset er endnu engang arnested for hærværk og anti-demokratiske aktiviteter Læs mere
Af Christel Schaldemose
14.11.17, 17:59
Malta er hverken som Polen eller Ungarn. Men landet har brug for en hånd, og den har de selv rakt ud efter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her