*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Stop mistænkeliggørelsen af muslimer

Opbakningen til tosse-imamerne i Grimhøj og omegn er svag. De vil snart blive overhalet af virkeligheden - for næsten alle muslimer vil selvsagt bare leve et godt liv. De er ligeglade med imamerne.

Her er en sandhed, som desværre altid holder stik:

Religiøse ledere – katolske, protestantiske, jødiske, muslimske – hører altid til et samfunds mest konservative kræfter.

De bekæmper alle sociale fremskridt, indtil de bliver banket på plads af de krav, som befolkninger og politikere indfører. Sådan er det også i Danmark: Folkekirkens ledelse var imod kvindelige præster, imod fri abort, imod en ny salmebog, imod homoseksuelle vielser.

Hvorfor nævner jeg overhovedet dette?

Simpelt: Det er aldrig fra religiøse ledere, at vi skal forvente fremskridt. Det er fra os selv.

Vi ved, det er sådan for kristne, så hvorfor er så mange så uforstående over for, at det samme gør sig gældende for muslimer? Alle fremskridt – ja, alle – her i landet er foretaget af folk selv, ikke af præster, provster og bisper, som alle dage har været en del af den konservative elite:

Ville stavnsbåndet have været ophævet, hvis det stod til præsteskabet i 1788? Ville Grundloven have blevet vedtaget, hvis det stod til bisperne i 1849? Systemskiftet i 1901? Kvindernes stemmeret i 1915? Var homoseksualitet blevet afkriminaliseret i 1933? Et cetera?

Religiøse ledere er i sagens natur tilhængere af, at dogmer fastholdes. Nogle i mindre grad end andre – eksempelvis er luthersk-protestanter mere moderne end russisk-ortodokse, som igen er mere moderne end shia-muslimer. Men konservative er de næsten alle sammen.

Jeg tror på, at det er os mennesker, der er ansvarlige for, hvordan vi udvikler os. Gør vi noget godt, er det vores fortjeneste. Gør vi noget dårligt, er det vores ansvar. Det hjælper ikke at bede til højere magter – og det hjælper sjældent at lytte til religiøse ledere.

De fleste af os, der bor på denne klode, søger et godt liv. Vi søger efter personlig og økonomisk tryghed, en lykkelig familie, muligheder for at indfri vores drømme, hvad end de måtte være. Den slags. Kun få, der lever i et oplyst og frit land, ønsker, at autoriteter skal diktere vores liv.

Når jeg lytter til de tossede imamer, som i TV2’s fremragende dokumentar taler om steninger, piskeslag, tvungen sex og tæv til kvinder og børn, som er utro, har fået tæsk eller nægter at bede, ja, så ser jeg et religiøst mønster, som det desværre historisk er nemt at genkende for os.

Det er selvsagt forfærdeligt for dem, det går ud over i dag, og vi skal bekæmpe den slags opfordringer til vold med alt, hvad vi kan, men vi skal huske, at der ingen grund er til at tro, at opbakningen til tosse-imamerne er særlig stor. De vil snart blive overhalet af virkeligheden.

Alle de i tusindvis af almindelige unge og ældre muslimer, jeg har talt med i de forløbne par årtier – ude i den arabiske verden og herhjemme i landet – afviser blankt den slags. Selvfølgeligt. For mange af dem er dog udsat for et socialt pres, som er svært at bekæmpe.

Men:

Jeg kan næsten ikke holde ud, når de titusinder af danske muslimer, som lever helt almindelige liv, passer deres uddannelse, deres job, deres familier og venner, skal mistænkeliggøres for på en eller anden måde at bakke op om tosse-imamerne.

Undersøgelser viser, at mellem hver tiende og hver tredje muslim regelmæssigt går i moske. Det er flere, ja, end kristne, der regelmæssigt går i kirke. Nogle få hundreder, måske tusinder, går i de moskeer, som er omtalt i TV2. Det er slemt, men intet uoverstigeligt problem.

Lad os nu støtte det enorme flertal af danske muslimer, som præcist som alle dem, der er kristne, buddhister, hinduer eller ateister, bare ønsker at leve et godt liv. Den største støtte, vi kan give, er at holde op med at generalisere og mistænkeliggøre alle muslimer.

Vi er alle først og fremmest et individ, ikke en del af et religiøst kollektiv.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her