*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg skammer mig over Venstre

Der er såmænd ingen grund til at skamme sig over Danmark. Det er Venstre, som er problemet. Deres provinsielle politik skader os.

Lad mig begynde med at afsløre en hemmelighed:

Da jeg i 1987 første gang stemte ved et folketingsvalg, faldt min stemme naturligt og uden tøven på Venstre. 

Hvorfor? Fordi den store politiske kamp i 1980erne handlede om at vælge side – mellem frihed og tvang, mellem demokrati og tyranni, mellem retten til at være et individ og til at blive tvunget ned i et kollektiv, mellem Vest og Øst.

Jeg var lige gået ud af 3.g, hvor to stærke bøger havde formet mig. George Orwells ’Kammerat Napoleon’, som ubarmhjertigt afslørede kommunismens nedrighed, og Aleksandr Solsjenitsyns ’En dag i Ivan Denisovitjs liv’, der grufuldt beskrev totalitarismens virkelighed.

Uffe Ellemann-Jensen, dengang Venstres formand og udenrigsminister, stod som eksponent for det gode. Han havde evnen til at få øje på det enkelte menneske midt i et kollektiv. Han vidste, at bag det enkelte ansigt i Østblokken gemte der sig et individ, som gerne ville være fri.

Dengang – og i alle de år, hvor Ellemann-Jensen var formand – var Venstre et liberalt parti, som tog globalt ansvar, som kæmpede for demokrati overalt, som troede på ulandsbistand, og som først og fremmest anerkendte det enkelte menneskes ukrænkelige rettigheder.

Det var dengang.

Lige siden Anders Fogh Rasmussen tog over i 1998, har Venstre langsomt, men sikkert, forladt liberalismen. Under Lars Løkke Rasmussen er derouten fortsat, så Venstre i dag er reelt er et nationalistisk provinsparti  – der vil hegne Danmark ind, isolere os, fraskrive os ansvar.

Listen over eksempler er desværre lang, men lad her fokusere på fem voldsomme tilbageskridt:

For det første udlændingepolitikken:

Ét er, at Venstre har det som erklæret mål at holde flygtninge fra krige, heriblandt den ulyksalige Irak-krig, som partiet har medansvar for, ude. Værre er den fjendske og ubehagelige grundtone, som mistænkeliggør og ydmyger mennesker på flugt. 

For det andet integrationspolitikken:

Alt, hvad Inger Støjberg, den såkaldte integrationsminister, siger om muslimske medborgere, er ekskluderende. Hendes generaliseringer er så langt fra liberale, at man skulle tro, hun var fra Dansk Folkeparti. Find en positiv ytring fra hende om muslimer, så giver jeg en is.

For det tredje udviklingspolitikken:

Al Venstres tale om, at de vil hjælpe folk i fattige lande med udvikling, så de ikke behøver flygte, er afsløret som fup. Siden partiet overtog magten, har den barberet milliarder af ulandsbistanden – og i øvrigt gjort Danmark til største modtager af hjælpen. Udsynet er væk.

For det fjerde europapolitikken:

Er Løkke overhovedet EU-positiv? Jeg tvivler. Det nej, som han (desværre sammen med de øvrige ja-partier) nærmest bad om med den uambitiøse retsforbeholds-afstemning, tog han let på. I dag hænger han i den britiske premierministers skørter og håber på mindre EU.

For det femte vores omdømme:

Der er efterhånden en klar tendens: Hver gang Venstre har statsministerposten, rasler Danmarks globale brand ned, fordi de er så provinsielle. Fogh med sin håbløse håndtering af Muhammed-krisen. Løkke i dag med sin sognerådstilgang til flygtningekrisen.

Venstre er nu så langt fra det Venstre, som Uffe Ellemann-Jensen gjorde stort, at det nærmest ikke er til at genkende. Det parti, som indtog en ædel rolle, da kommunismen skulle nedkæmpes – også når det kostede – kæmper kun i ringe grad for frihed for den enkelte i dag.

Der er desværre grund til at tro, at hvis Løkke, som vi kender ham i dag, havde været formand for Venstre i 1980erne, så ville han havde ageret anderledes afdæmpet end Ellemann-Jensen. Så ville vi ikke have kæmpet for Walesa, Havel og Sakharov, men kun tænkt på Danmark.

Det er derfor, der er grund til at skamme sig over Venstre i dag. De er slet ikke liberale.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
David Trads (f. 1967) har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.06.17, 09:48
Den tid hvor der blev røget pibe på trænerbænken er desværre forbi Læs mere
Af Mikael Jalving
25.06.17, 17:33
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
23.06.17, 22:41
Nu med skandalejournalisten Sandy French som øverste chef Læs mere
Af Mikael Jalving
23.06.17, 17:18
Jeg stirrede på hans kontrafej, den kæmpe næse i midten af det kødfulde ansigt. En smuk mand, ja, på samme måde som skuespilleren Denzel Washington, skønt hans storhed var ikke skuespil, men åndelighed indlejret i musik. Læs mere
Af Annika Smith
23.06.17, 16:27
… og får næsten ondt i maven af det. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
23.06.17, 14:35
25 år efter EM-guld: Tilskuere og tv-seere falder fra. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.06.17, 08:55
Næ, mennesker, som de er flest, har kun fordomme, hvis de ikke har andet at gå efter. Læs mere
Af Josephine Fock
23.06.17, 06:38
Hele sagen om Inger Støjbergs ulovlige instruks har været fyldt af spin, løgn og lovbrud. Vores demokrati fortjener ministre, der taler sandt og agerer efter lovens regler. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her