*

Jeg elsker Amerika!

Jeg bliver altid grebet, når jeg hører historien om den amerikanske drøm. Friheden til at søge sin egen succes.

Jeg har boet og rejst i Amerika i velsagtens ti år af mit liv – og jeg indrømmer uden blusel, at jeg elsker dette vidunderligt, ekceptionelle land, som vi skylder så uendeligt meget:

Det var USA, der med dets Uafhængighedserklæring i 1776, dets forfatning i 1787, og, ikke mindst, med dets ti tillæg til forfatningen i 1789, undfangede de demokratiske værdier, som Vesten er baseret på, og som sætter det enkelte individ i centrum.

Det var USA, som med dets modige intervention i Første og Anden Verdenskrig, som kostede titusindvis af amerikanere livet, sikrede, at fascismen og nazismen blev slået tilbage, så vi i stedet kunne leve i fred og med velstand i Europa.

Det var USA, der med dets vilje og udholdenhed under Den Kolde Krig først besejrede Sovjetunionen og dets syge kommunisme, og derefter kæmpede for, at vores tidligere fjender i Østeuropa blev vores allierede i NATO og EU.

Og så er det USA, som har lært os det dyrebareste af alt – nemlig at hvert eneste menneske, hvis det er villigt til at kæmpe for det, skal have alle de samme muligheder for at opnå den succes, som han eller hun ønsker i netop sit liv.

Alt dette tænkte jeg over, da jeg forleden stod på først en virksomhed og siden en restaurant ude på landet i New Hampshire i det nordøstlige Amerika og lyttede til vælgermøder med Marco Rubio og Ted Cruz, to af de førende republikanske præsidentkandidater.

En ældre mand fortalte, at han havde kæmpet i Europa under Anden Verdenskrig, og han spurgte Cruz om, hvad han ville gøre for at sikre en bedre verden – midt under krisen med Islamisk Stat, og med et Iran, som muligvis er ved at lave en a-bombe. Cruz svarede:

”Må jeg ikke begynde med at takke dig for den tapre indsats, du udførte under Anden Verdenskrig. Din villighed til at kæmpe for dine børns og børnebørns fred og velstand dengang, er den inspiration, vi alle har brug for – også i dag: Vi kan, hvis vi vil. Tak, veteran!”

Folk klappede i det tætpakkede rum. Jeg klappede med – for jeg anerkender også den ældre mands kamp. Uden ham og hans slags havde Hitler formentlig vundet. Europa ville være ond.

Rubio var også dybt inspirerende, da han fortalte sin egen historie – for den unge præsidentkandidat er søn af et cubansk flygtningepar, der kom til USA. Hans far og mor knoklede, som henholdsvis bartender og rengøringskone for at hjælpe deres børn på vej.

”Der er kun i Amerika, at en søn af indvandrere, som kun lige kunne få deres indtægter til at slå til, nu står her som kandidat til præsidentembedet. Det beviser, at ingen kraft på kloden er stærkere end den amerikanske drøm. Er du villig til at arbejde, er alt muligt,” sagde Rubio.

Jeg bliver altid grebet, når jeg hører historien om den amerikanske drøm, som er så stærk en drivkraft, at den gør nationen til verdens rigeste. Friheden til at søge sin egen succes – og, som der så smukt står i Uafhængighedserklæringen, retten til at ’forfølge lykken.’

USA er ikke noget perfekt land. Der er mange ting, som er uforståelige, når man kigger med danske øjne: Ubegribeligt, at klodens rigeste nation ikke har råd til sygesikring til alle. Uforståeligt, at uligheden får lov at løbe amok. Meningsløst at opretholde Guantanamo-lejren.

Men:

Af alle lande, der er store nok til at bestemme over klodens udvikling, ja, der findes der ikke noget, der tilnærmelsesvist er så godt som Amerika. Der er en grund til, at udvandrere fra hele verden instinktivt søger et nyt liv netop her: Kun i Amerika får du virkelig en ny chance.

USA's optimisme er smittende og berusende. Som Hillary Clinton, kvinden, jeg inderligt håber bliver nationens næste præsident, siger det: ’Der er intet galt ved Amerika, som ikke kan løses ved det, der bedst i Amerika.’ Enig! Det er derfor, jeg elsker dette mit andet hjemland.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
David Trads har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Holger K Nielsen
30.06.16, 15:44
EM i fodbold har indtil nu ikke været en udelt fornøjelse. For mange hold, for mange dårlige kampe og slidte spillere gør, at der har været langt mellem snapsene. Med det islandske vulkanhold som undtagelsen. Om end det må erkendes, at fascinationen mere ligger i myten om David mod Goliath end i smukt fodboldspil. Læs mere
Af Finn Slumstrup
30.06.16, 11:01
Det er et deprimerende politisk teater, der udfolder sig i kølvandet på den britiske folkeafstemning. Læs mere
Af Louise Holck
30.06.16, 10:51
Vi kan ikke være bekendt at isolere børn helt ned til 15-årsalderen i op til flere uger. Det er i strid med Børnekonventionen og en lang række internationale anbefalinger. Læs mere
Af Anders Vistisen
30.06.16, 10:11
Disse dage er skelsættende i Europa, det er en tid, hvor folk er gået amok i snæversynede nationalistiske interesser. Hvor landene i Europa kæmper mod hinanden i en indbydes kamp, hvor der kun kan være en vinder - resten er tabere. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.06.16, 12:33
EU-kommissæren har stadig ikke fattet en krone af krisen og lader som om, at fem og syv er lige. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.16, 19:19
Det er ikke så let, når man går mere op i taktik end i at gøre noget for Danmark. Læs mere
Af Angela Brink
27.06.16, 17:42
Udskamning fra elitære debattører kombineret med oplevelsen af at stå over for problemer, hverken meningsdannere eller politikere synes at tage alvorligt, fører til såkaldt hadefuldt sprog. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
27.06.16, 17:32
23. juni er langt mere end en lærestreg. Det er en gedigen knockout, hvor resterne af EU’s gebis ligger spredt i alle fire ringhjørner. Læs mere
Af Anders Vistisen
27.06.16, 13:33
23. juni kommer til at stå som en skelsættende dag i EU´s historie. Det blev dagen, hvor briterne med deres direkte fuck-finger til jubel-europæerne vendte EU - ikke Europa - ryggen! Læs mere
Af Mikael Jalving
27.06.16, 11:52
De tror, at jorden er flad, og at Bruxelles er det nye Rom. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her