*

Jeg elsker Amerika!

Jeg bliver altid grebet, når jeg hører historien om den amerikanske drøm. Friheden til at søge sin egen succes.

Jeg har boet og rejst i Amerika i velsagtens ti år af mit liv – og jeg indrømmer uden blusel, at jeg elsker dette vidunderligt, ekceptionelle land, som vi skylder så uendeligt meget:

Det var USA, der med dets Uafhængighedserklæring i 1776, dets forfatning i 1787, og, ikke mindst, med dets ti tillæg til forfatningen i 1789, undfangede de demokratiske værdier, som Vesten er baseret på, og som sætter det enkelte individ i centrum.

Det var USA, som med dets modige intervention i Første og Anden Verdenskrig, som kostede titusindvis af amerikanere livet, sikrede, at fascismen og nazismen blev slået tilbage, så vi i stedet kunne leve i fred og med velstand i Europa.

Det var USA, der med dets vilje og udholdenhed under Den Kolde Krig først besejrede Sovjetunionen og dets syge kommunisme, og derefter kæmpede for, at vores tidligere fjender i Østeuropa blev vores allierede i NATO og EU.

Og så er det USA, som har lært os det dyrebareste af alt – nemlig at hvert eneste menneske, hvis det er villigt til at kæmpe for det, skal have alle de samme muligheder for at opnå den succes, som han eller hun ønsker i netop sit liv.

Alt dette tænkte jeg over, da jeg forleden stod på først en virksomhed og siden en restaurant ude på landet i New Hampshire i det nordøstlige Amerika og lyttede til vælgermøder med Marco Rubio og Ted Cruz, to af de førende republikanske præsidentkandidater.

En ældre mand fortalte, at han havde kæmpet i Europa under Anden Verdenskrig, og han spurgte Cruz om, hvad han ville gøre for at sikre en bedre verden – midt under krisen med Islamisk Stat, og med et Iran, som muligvis er ved at lave en a-bombe. Cruz svarede:

”Må jeg ikke begynde med at takke dig for den tapre indsats, du udførte under Anden Verdenskrig. Din villighed til at kæmpe for dine børns og børnebørns fred og velstand dengang, er den inspiration, vi alle har brug for – også i dag: Vi kan, hvis vi vil. Tak, veteran!”

Folk klappede i det tætpakkede rum. Jeg klappede med – for jeg anerkender også den ældre mands kamp. Uden ham og hans slags havde Hitler formentlig vundet. Europa ville være ond.

Rubio var også dybt inspirerende, da han fortalte sin egen historie – for den unge præsidentkandidat er søn af et cubansk flygtningepar, der kom til USA. Hans far og mor knoklede, som henholdsvis bartender og rengøringskone for at hjælpe deres børn på vej.

”Der er kun i Amerika, at en søn af indvandrere, som kun lige kunne få deres indtægter til at slå til, nu står her som kandidat til præsidentembedet. Det beviser, at ingen kraft på kloden er stærkere end den amerikanske drøm. Er du villig til at arbejde, er alt muligt,” sagde Rubio.

Jeg bliver altid grebet, når jeg hører historien om den amerikanske drøm, som er så stærk en drivkraft, at den gør nationen til verdens rigeste. Friheden til at søge sin egen succes – og, som der så smukt står i Uafhængighedserklæringen, retten til at ’forfølge lykken.’

USA er ikke noget perfekt land. Der er mange ting, som er uforståelige, når man kigger med danske øjne: Ubegribeligt, at klodens rigeste nation ikke har råd til sygesikring til alle. Uforståeligt, at uligheden får lov at løbe amok. Meningsløst at opretholde Guantanamo-lejren.

Men:

Af alle lande, der er store nok til at bestemme over klodens udvikling, ja, der findes der ikke noget, der tilnærmelsesvist er så godt som Amerika. Der er en grund til, at udvandrere fra hele verden instinktivt søger et nyt liv netop her: Kun i Amerika får du virkelig en ny chance.

USA's optimisme er smittende og berusende. Som Hillary Clinton, kvinden, jeg inderligt håber bliver nationens næste præsident, siger det: ’Der er intet galt ved Amerika, som ikke kan løses ved det, der bedst i Amerika.’ Enig! Det er derfor, jeg elsker dette mit andet hjemland.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
David Trads har i to årtier været en fremtrædende journalist, redaktør og ofte kontroversiel debattør med stor indsigt fra fremtrædende poster i ind- og udland. Blandt andet tidligere Moskva-korrespondent og politisk redaktør på JP, Washington-korrespondent for Berlingske, chefredaktør på Information og Nyhedsavisen. Forfatter til flere bøger, blandt andet ‘Danskerne først! En historie om Dansk Folkeparti’ og ‘Islam i flammer: Danskerne og det muslimske oprør’.
Seneste blogs
Af Annika Smith
30.07.16, 00:01
Er du som danskere flest, ved du det næppe. Men den nye færøske flagdag i Danmark – og især den færøske nationaldag, der blev fejret på Færøerne i denne uge – var noget helt særligt. Tro mig Læs mere
Af Mikael Jalving
29.07.16, 21:29
Forestillingen en den muslimske guldalder er en illusion, og vort lands regering har holdt badeferie siden folketingsvalget sidste år bortset fra popsmart symbol- og smykkepolitik. Læs mere
Af Samira Nawa Amini
28.07.16, 15:38
Det er uværdigt at udsætte sine medborgere for uretmæssig mistænkeliggørelse, og jeg er personligt en af dem, der bliver gal over dette tilbagevendende afstands-cirkus. Men ind til videre har vreden ikke hjulpet mig spor og debatten kører i ring år efter år. Så må jeg jo hellere i gang med at tage afstand. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
28.07.16, 10:42
Venstrefløjen går for langt, hvis staten skal til at sørge for morgenmad i Folkeskolen. Det personlige ansvar er en forudsætning for, at vores velfærdssamfund fungerer. Læs mere
Af Angela Brink
28.07.16, 02:49
Blå blok skyder SF's forslag om morgenmad til alle skolebørn ned. Men det bør den ikke: Det er en fornuftig samfundsinvestering – ikke et indgreb i forældrenes råderet over børnenes kost – hvis skolerne tilbyder et sundt måltid som begyndelse på dagens indlæring. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
27.07.16, 20:23
Jeg skylder et svar, men det gør de liberale også. Læs mere
Af David Trads
27.07.16, 18:24
Kom nu bare på banen moderate muslimer og imamer. Arranger en stor manifestation: Imod Islamisk Stat! Imod islamistisk terror! For demokrati! For frihed! Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
26.07.16, 18:51
Søren Pind er ikke bare en strudsepolitiker, men en strudsepolitiker med beskidte debatkneb. Det er både uskønt og skuffende. Læs mere
Af David Trads
26.07.16, 16:23
Hvordan i alverden er det gået til, at jeg er bragt i en situation, hvor jeg bringer det værste op i folk? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
26.07.16, 11:19
Officiel kandidat for Republikanerne, men det bliver op ad bakke hele vejen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her