*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære Mette Frederiksen: Drop det hykleriske angreb på friskolerne

Friskolerne skal ikke reserveres til dem, der deler lønniveau med Mette Frederiksen og Helle Thorning-Schmidt. I stedet for at udstede en stor regning til friskolefolket bør vi udstede et stort TAK.

En usandhed bliver ikke sand – bare fordi man siger den højt. Det gør den heller ikke i Mette Frederiksen og socialdemokraternes tilfælde.

Mette Frederiksen har nemlig fået en idé. En idé om at kaste sig ud i et angreb på friskolerne, med forkerte tal. Socialdemokraternes statsministerkandidat påstår således, at regeringen har skåret på folkeskolen.

Det er forkert. Faktisk er det ikke alene forkert –det stik modsatte gør sig nemlig gældende. For sandheden er, at Mette Frederiksens EGET parti har været med til at fastlægge økonomien for folkeskolen i årene 2014-2017 som en følge af folkeskolereformen. Derudover har regeringen, altså den BLÅ regering, valgt at putte yderligere 500 millioner kroner i en skolepulje – målrettet hjælp til de svageste elever. Så nej, vi har ikke skåret i folkeskolen. Vi har derimod givet flere penge til folkeskolen end det, der er aftalt med socialdemokraterne.

Og hvor er det i det hele taget hyklerisk, når Mette Frederiksen foreslår at skære i bevillingen til friskolerne. Konsekvensen af det forslag er nemlig, at forældrenes egenbetaling stiger. Bare fordi Mette Frederiksen selv har økonomi til at sende sine børn i privatskole, behøver hun jo ikke fratage andre danskere den mulighed. Og det er det, hun reelt vil gøre, når hun nu vil øge egenbetalingen for den femtedel af forældrene, der vælger en friskole til deres barn.

Mette Frederiksens eget parti har ude i kommunerne været med til at lukke folkeskoler i landdistrikterne. Mange steder er friskoler opstået i det tomrum, de lukkede folkeskoler har efterladt på landet. Frivillige, engagerede borgere har knoklet for at bevare en skole i deres landsby, og mange steder er det lykkedes at stable en friskole på benene. Det er godt for livet i landdistrikterne, for det lokale sammenhold –og ikke mindst for de børn, der derved skånes for lange transporttider ind til folkeskolen i de større byer. Står det til Mette Frederiksen, skal de forældre nu grave dybere i lommerne for at kunne sende deres børn i landsbyens friskole. Jeg fatter ærlig talt ikke hvor Mette Frederiksens angreb på friskolerne kommer fra. I stedet for burde hun stå sammen med os om at hylde og hjælpe de frie skoler, som er opstået på trods at politisk bestemt centralisering.

Noget tyder på, at Mette Frederiksen har et generelt problem med tal og fakta. I det ideologiske opgør med friskolerne har hun nemlig regnet sig frem til, at friskolerne er overbetalt, fordi de får 75 procent af udgiften pr elev betalt af staten. Hun påstår faktisk, at 75 er et højere tal end 100. Hvis et barn koster 60.000 kroner årligt, får privatskolerne altså 45.000 kroner fra staten. De sidste 15.000 kroner betaler forældrene. Det er ikke overbetaling, det vil et barn i 3. klasse kunne regne ud. Det er egenbetalingen, vi ønsker at gøre mindre –netop for at gøre friskolerne mere tilgængelige for alle typer af familier.

Måske Mette Frederiksen skulle tage det med i bagagen, når hun flyver til Ålborg fra København – til socialdemokratisk kongres. Må jeg bede; drop hykleriet og tag den glade hat på i forhold til de borgere, der har reddet skolelivet i mange landsbyer. Dem skylder vi en stor TAK -ikke større regninger !

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christina Egelund (f. 1977) er medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Hun er politisk ordfører, Europa- og retsordfører. Hun har boet mange år i Paris, og arbejdede før hun blev valgt til Folketinget i 10 år i det familiedrevne Jambo Feriepark i Nordjylland. Har siddet i bestyrelsen for VisitDenmark. Christina er frankofil på nørdeniveau, elsker frihedsrettigheder, Vesterhavet og film.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her