*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Løkke er Danmarks David Copperfield - de mindre samfund betaler prisen

Jeg tvivler på, Lars Løkke har plejet amourøs omgang med Claudia Schiffer. Alligevel er der flere ligheder mellem statsministeren og 80er-ikon og illusionist David Copperfield.

Alle øjne på venstre hånd. Imens fjerner Copperfield Frihedsgudinden med den højre. Kig på Løkkes udflytning af statslige arbejdspladser. Stur, stur nummer. Men inden applausen har lagt sig, har Løkke med den ledige hånd fjernet uddannelsesmuligheder, børnepenge og den lokale skole.

Ingen. Absolut ingen har forvoldt så meget skade på de mindre, nære samfund som Lars Løkke Rasmussen. Venstre vil bevare og styrke det nære samfund, sagde Henning Christoffersen i 1980’erne. Lars Løkke har forvaltet arven med samme omhu som den legendariske Vanderbilt-familie. Der er intet tilbage.

Lars Løkkes kommunalreform kostede massevis af lokale arbejdspladser. De vigtigste samfundsfunktioner rykkede længere væk. En udvikling med fraflytning, lukkede skoler og et nedadgående aktivitetsniveau lokalt har mange steder været konsekvensen.

Hvis man tror, at tidligere tiders dårlige erfaringer med centralisering, hvor stordriftsfordele er blevet udhulet af administrationsomkostninger i de nye større enheder, gør varigt indtryk i statsministeriet, tror man fejl. Lars Løkke version 2.0 fortsætter en skæv kurs for Danmark.

Lars Løkke har netop foreslået skattelettelser for 23. mia. kroner. Det kan lyde fristende. Men de milde gaver kommer med en pris. Velfærden betaler gildet og regeringens politik er geografisk så skæv, som man kan forvente, når Løkke svinger tryllestaven.

Borgerne i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal får i gennemsnit 7.500-8.100 kr. mere mellem hænderne om året, hvis Løkke får sin vilje. Bor man på Langeland, Ærø eller Lolland kan man gennemsnitligt betragtet se frem til væsentlig mindre. 2.600 kr.

Zoomer man ind på konsekvenserne af regeringens planer om at skære i børnepengene står det klart, at jyderne rammes markant hårdere end familier i storbyen, fordi familiemønstret er anderledes vest for Valby bakke.

Et andet skoleeksempel på centraliseringens pris findes på uddannelsesområdet, hvor besparelserne rammer langt hårdere i tyndt befolkede områder end i byerne. Det siger sig selv, at det er nemmere og mindre omkostningstungt for brugerne at lægge funktioner sammen, der er spredt over Storkøbenhavn end over Syd- og Sønderjylland. Så sent som i denne uge meldte AMU-Vest i Esbjerg, at de risikerer at lukke i foråret, hvis regeringen fortsætter sine nedskæringer.

Alle uddannelseslukninger og nedskæringer er alvorlige i tyndt befolkede områder, men det er særligt alvorligt, når regeringens politik rammer erhvervsskoler og AMU-centre midt i en tid, hvor de store industrivirksomheder – der primært ligger i Jylland – skriger på faglært arbejdskraft.

Milde økonomiske vinde blæser over landet. Det er godt. Men hvis alle skal med, skal vi sikre at velfærd, udvikling og uddannelse dækker hele landet. Løkkes regering trækker i en anden retning. Og selv ikke den bedste illusionist kan skjule konsekvenserne af Løkkes svigt af de mindre samfund.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her