*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvor er jeg træt af Özlem Cekic

Özlem Cekics dialogkaffe er et glimrende initiativ. Men hvorfor det konsekvent skal serveres sammen med en lortespand udover Christiansborg, er mig en gåde.

Der er ingen tvivl om, at Özlem Cekic har betalt en urimelig høj pris for sit demokratiske engagement. Langt højere end jeg selv, og højere end man med rimelighed kan forvente, at noget menneske skal finde sig i. På trods af hemmelig adresse, hademails og trusler har Özlem Cekic holdt fast. Det afkræver respekt.

Siden Özlem stoppede i politik har hun brugt sin tid og fået massiv medieomtale på såkaldt dialogkaffe. Et Jacob Holdt-inspireret set-up hvor Özlem bevæbnet med kaffe søger dialog med diverse yderliggående personager. Jeg er stor tilhænger af dialog, og tror som sådan på, at dialog kan skabe refleksion og forandring hos den enkelte. En forandring som måske med tiden kan forplante sig til resten af samfundet.

Uden at opsøge det er jeg flere gange de sidste måneder stødt på fortællingen om Özlems koncept i radio, TV og på tryk. Hver eneste gang overrasker det mig, at Özlem insisterer på at sælge sit dialog-initiativ tilsat en gedigen og useriøs sviner af folkestyret fra alt til, at partierne ledes som religiøse sekter over politisk mod som en total mangelvare til Özlemklassikeren over dem alle om, at S og SF har solgt ud. Özlem har ligefrem ”mistet tilliden” til Christiansborg. Jeg kender ikke andre brobyggere, der har det som primær erhverv at brænde broer.

Özlem Cekics fortælling er, at hun er modig og reflekteret, fordi hun gang på gang havde ’modet’ til at gå imod sit tidligere partis linje – i modsætning til hendes partikollegaer forstås. Og at Özlem Cekic - fordi hun har ”frivilligt” fravalgt Christiansborg og ministerposter– nu er fri, oprigtig og ægte i modsætning til Christiansborgpolitikere.

Man kan selvfølgelig beskylde mig for at være en ømskindet folkevalgt. Det skal stå enhver frit for. Men jeg har svært ved at se det modige, ægte eller bare objektivt korrekte i Özlems grove eftertackling og desavouering af det politiske liv. I langt, langt de fleste tilfælde er der intet modigt i at gå i mod partiets linje, når man arbejder i en folketingsgruppe. Det er tværtom verdens nemmeste adgang til medier og vælgeropbakning.

Hvis Folketinget skal være andet end en debatklub, skal der indimellem træffes beslutninger, der driver Danmark frem. Det sker ved, at en politiker indenfor et demokratisk vedtaget mandat og på vegne af en folketingsgruppe forhandler med de andre partier.

Det er uhyre sjældent, at et forhandlingsresultat er en-til-en, som man ønsker sig. Den følelser kender alle, der har siddet i en folketingsgruppe. I situationen kan man vælge at bakke op om sin forhandlende kollega, eller man kan løbe skrigende væk fra ansvaret og sine partifælder, der så må bøvle med resten. Det siger sig selv, at hvis Folketinget primært består af Özlem Cekic’er, bliver der sjældent truffet beslutninger.

Jeg forlanger ingen stående applaus til de hundredvis af ansvarlige politikere fra byråd til Folketinget, der hver eneste dag arbejder seriøst, benhårdt og sagligt for, at deres parti går et lille skridt længere i den retning, de tror på. Men som samtidig - når debatten er taget – klapper hælene sammen og accepterer, at hvis der skal kunne forhandles og træffes beslutninger, så må man stå sammen som parti.

Men det ville løfte debatten hvis Özlem – næste gang hun vælter skidtspanden i spalterne – i det mindste blev konfronteret med, at det er den slags politikere, der er garant for, at demokratiet ikke alene er en samtaleform, men i sidste ende - og vigtigere – også er en måde at træffe beslutninger på.

Det er glimrende med insiderkritik af Folketinget. Der er masser af eksempler på spin og udenomssnak, der kortslutter debatten. Men skal Özlem Cekic’ kritik tages seriøst som demokratikritik - og dermed som andet og mere end selvhævdende galde fra turnerende forfatter - bliver Özlem Cekic nødt til at forholde sig til, at demokrati handler om mere end debat og soloudmeldinger.

Debat er primært vigtig, når der også konkluderes. Det kræver ansvarlige politikere, der forstår at ideologi, tvivl og holdninger kun har værdi, hvis de kan medvirke til at forme de kompromisser, der udgør de beslutninger, der har gjort Danmark til verdens bedste land.

I Özlems dialog-roadshow er det ekstreme i centrum. Faktisk, tror jeg, det ville være mere udfordrende, om Özlem tog en kop dialogkaffe med nogle af de politikere, hun så ofte går i kødet på.

Jeg stiller mig gerne til rådighed til en snak om vanskelige kompromisser om alt fra havbrug til pesticidstrategi. Er de aftaler udtryk for grønne miljørevolutioner? Nej. Men aftalerne ville saftsuseme være værre, hvis ikke Socialdemokratiet havde taget ansvar.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
23.10.17, 21:50
Frihed, tolerance og solidaritet. Det kræver noget så fladt og leverpostejsagtigt som enshed. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her