*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

’Adgang forbudt’ på danske strande? Nej tak!

Uanset om stranden er privat eller offentlig ejet, har danskerne – med ganske få undtagelser - en lovfæstet ret til at bruge den. Den ret bør vi værne om.

Lovtekst kan være svær at forstå for os uden juridisk eksamen. Men ikke Naturbeskyttelseslovens afsnit om offentlighedens adgang til de danske strande: ”Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning… Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres”. Bum.

Alligevel kan medierne gang på gang grave historier frem, hvor husejere langs vandet har afspærret adgangen til stranden med skilte, beplantning eller hegn. Senest historien om en grundejer, der oveni hatten nægter at tage det ulovlige strandhegn ned.

Tror man ikke på alt, der står i avisen, kan man forvisse sig om situationen ved at gå en tur langs vandet. Alt for mange grundejere er faldet for fristelsen, og forsøger at holde offentligheden væk fra vores fælles ejendel – strandene.

Reglerne er ellers krystalklare. Man kan købe et hus. Men man kan ikke købe en privat strand med et tilhørende ’adgang forbudt’-skilt. I Danmark står fællesskabets adgang til naturherligheder over en lille gruppe pengestærke menneskers lyst til at have et stykke strand for dem selv. Reglen siger en del om det fantastiske land, vi lever i. Og jeg er stor tilhænger af danskernes adgang til de åbne kyster og vores strande.

Det er kommunerne, der skal håndhæve loven og sikre den uhindrede adgang til strandene. En fornuftig ansvarsdeling, fordi kommunerne er tættere på borgerne end staten. Desværre tyder mediernes gentagne historier på, at kommunerne ikke alle steder håndhæver reglerne lige nidkært.

Huse langs vandet er dyre og deres beboere følgelig ofte velhavende og måske endda indflydelsesrige. Jeg kan ikke dokumentere, at det er forklaringen på nogle kommuners manglende lyst til at gå til stålet i de pågældende sager. Men uanset forklaringen, er det uholdbart.

De danske strande er for alle, og det er derfor helt afgørende, at myndighederne sikrer, at danskernes lovfæstede ret til at færdes på og nyde vores strande rent faktisk kan udøves.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
17.10.17, 15:55
Politiet får ikke adgang til Europols databaser på mobilen Læs mere
Af Signe Munk
17.10.17, 14:45
Giv det perfekte menneske en fuck-finger. I stedet for at bygge glansbillederne op, så skal vi lade dem krakelere. Bare lidt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
17.10.17, 13:01
Som et forsvar for shariaråd siger detektors vært, at de kun er rådgivende organer som rådgiver i religiøse spørgsmål, og at det intet har med afgivelsen af domme at gøre. Det er direkte misinformation. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.17, 23:28
Jeg giver Nye Borgerlige en chance til at vise, hvad de kan. Læs mere
Af Harun Demirtas
16.10.17, 18:42
Når du åbner dørene op for nye moskeer og imamer, selv om du ikke en gang har styr på dem, der er i Danmark i forvejen, som opfordrer til drab på jøder tre gader væk fra synagogen, låser du mange jøder indendørs med beskyttelse fra politi og militær. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.10.17, 11:56
Vi konkurrer i forvejen med andre lande. Lad os konkurrere noget mere internt. Læs mere
Af Josephine Fock
16.10.17, 09:59
Der er brug for indsatser, der øger trivslen hos de børnefamilier, som har oplevet krig og flugt på alt for nær hold. Det kræver, at regeringen udvider sit stramme fokus på beskæftigelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
15.10.17, 21:04
Der er mange på det fag- og ufaglærte arbejdsmarked, der gerne vil efteruddanne sig. Men vil vi have et arbejdsmarked, hvor det er let at hyre og fyre? Et arbejdsmarked, hvor vi altid skal være klar til at rykke os? Så må vi også indrette efteruddannelserne derefter. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
15.10.17, 14:59
Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
15.10.17, 10:59
Det vil ikke lykkes med en taktisk tilgang til islam, for så længe muslimer bliver ved med at kalde sig muslimer, uden at ændre på islam, så har vi de problemer vi har i dag, og det vil kun blive værre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her