*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vollsmose-bøller skal ikke krumme ét hår på Postmand Pers hoved

Det er horribelt og komplet uacceptabelt, at kriminelle Vollsmose-bøller truer Postnords medarbejdere, der ikke længere tør komme i bydelen. På den korte bane skal der slås hårdt ned på de kriminelle. På den lange hjælper alene opgør med parallelsamfund.

Arkivfoto: Ernst van Norde/POLFOTO

Mandag aften sendte Transportminister Ole Birk Olesen et kortfattet brev til postforligskredsen. Ministeren oplyste efter et møde med Post Nord, at… selskabet pr. dags dato har stoppet postomdelingen i Vollsmose af hensyn til PostNord Danmarks medarbejderes sikkerhed, idet flere medarbejdere er blevet truet, når de har varetaget deres arbejde i området.

Situationen i Vollsmose – ikke i Caracas eller Cape Town – er altså lige nu den, at Postbudene ikke kan passe arbejdet af frygt for liv og helbred.

En trussel, uanset om rettet mod politi eller brandvæsen, er uacceptabel, men at true det lokale postbud er komplet vanvid. Desværre er problemet ikke nyt. I tidligere sager er trusler, chikane og stenkast gået ud over arbejdet inde i Vollsmose for organisationer så forskellige som Dyrenes Beskyttelse, lokale taxavognmænd og Odense Brandvæsen.

Vollsmose-bøller skal ikke krumme et hår på Postmand Pers hoved. Loven gælder også i Vollsmose. Politiet må simpelthen tage hårdere og mere effektivt fat, så trygheden for postbudene sikres. Hvis ikke politiet har de rette redskaber, må vi evaluere Politiets værktøjskasse. Posten skal ud.

På den korte bane er det hårdt mod hårdt overfor de kriminelle. Men hvis trusler mod postbude og andet godtfolk i fremtiden skal undgås, skal problemet adresseres ved afsenderen. Parallelsamfundet i Vollsmose.

Uanset hvor meget politi (eller militær som Venstre-transportordfører og tidligere Major Kristian Pihl Lorentzen i, hvad man må formode var, et oprevet øjeblik foreslog) der udkommanderes, kommer vi først vold, chikane og socialt armod til livs, hvis vi opløser Vollsmoses parallelsamfund.

Det dur ikke, at børn vokser op i en virkelighed, hvor det er reglen fremfor undtagelsen, at de voksne er uden for arbejdsmarkedet. Hvor det danske sprog ikke for alvor tilegnes før mødet med folkeskolen. Hvor piger pga. negativ kulturel arv udsættes for social kontrol og diskriminering, der ødelægger deres muligheder for at engagere sig i det omkringliggende samfund. Eller hvor vold og afstumpet, truende adfærd er dagligdag og det sprog, der tales højest.

Vi skal have genetableret trygheden for postbudene i Vollsmose. Det er en politiopgave. Men hvis ikke vi igen og igen skal ende som vidner til groteske udslag af asocial og udansk opførsel, er der ingen vej udenom at løfte integrationen i vores udsatte boligområder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christian Rabjerg Madsen (f. 1986), medlem af Folketinget for Socialdemokratiet valgt i den Sydjyske storkreds. Christian er miljøordfører - og interesserer sig derudover for integration, værdidebatten og for at skabe et Danmark i bedre balance. Christian er opvokset i Syddanmark, uddannet i Statskundskab fra Aarhus Universitet og har arbejdet både i den private og offentlige sektor.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
27.06.17, 17:38
I så fald skal han stort set ophæve tyngdeloven. Læs mere
Af Camilla Schwalbe
27.06.17, 13:26
Jeg bliver forarget, og er lige ved at gå i fælden, men så minder jeg mig selv om, at mediestanden er ukritisk, og at virkeligheden sjældent afbilledes proportionelt i medierne. Læs mere
Af Christina Egelund
27.06.17, 12:51
Jeg tænker på jer i disse dage, når jeg læser og hører debatten om nutidens curlingforældre. I vil på Roskilde, selvfølgelig vil I det. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
27.06.17, 12:34
DR- dokumentar tegner et nyt billede af hele EU-sagen. Læs mere
Af Jens Kindberg
27.06.17, 11:48
Udlændingedebatten raser som aldrig før i landet, hvem kan stramme mest? Læs mere
Af Harun Demirtas
27.06.17, 10:13
Jeg nægter at høre på en minister, der efterlader syge børn og svage patienter i deres seng uden menneskeligt hensyn. Læs mere
Af Siddik Lausten
26.06.17, 17:46
Selvfølgelig skal statsministeren ønske ”glædelig Eid”. Og måske var der langt flere danskere, der skulle gøre det samme. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
26.06.17, 09:48
Den tid hvor der blev røget pibe på trænerbænken er desværre forbi Læs mere
Af Mikael Jalving
25.06.17, 17:33
Menneskesyn er forklædt religiøsitet, det er åndelighed i metermål: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dumt svin. Læs mere
Af Finn Slumstrup
24.06.17, 09:41
Hvorfor taber Fyn i kampen om statslige arbejdspladser? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her