*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Venstre siger to ting, men mener kun den ene

Ny lovgivning om databskyttelse er på vej i EU. Venstre foregiver godt nok, at ville tænke på forbrugerne, men der er ingen tvivl om, at det er virksomhederne, de reelt vil hjælpe.

”Venstre ved du, hvor du har”, lød Venstres slogan for år tilbage.

Måske kom de selv i tvivl, og det kan man ikke fortænke dem i, men godt er det, at de fik det ændret. For når det handler om beskyttelse af forbrugerne, er jeg ikke sikker på, at det gamle slogan holder.

Venstre siger, at de vil forbrugerne det godt, men når jeg ser på hvad Venstre gør i Europa-Parlamentet, så holder det ikke vand. MEP Morten Løkkegaard sagde i sidste uge til Ritzau, at der er lovgivning på vej, der skal gøre det lettere for forbrugerne at tage stilling til, hvad deres oplysninger skal bruges. Det er korrekt, at vi sidder og arbejder med en lovgivning, der skal styre hvad virksomhederne må og ikke må i forhold til vores data, når vi bruger telefon, betalingskort, surfer på nettet mm. Men det er ikke korrekt, at det bliver lettere for forbrugerne, hvis Løkkegaard får flertal for hans synspunkt. Løkkegaard og hans kollegaer foreslår, at det skal være sværere at være forbruger, men lettere at være virksomhed.

Jeg er ikke imod virksomhederne. Men jeg er med forbrugerne. Og derfor har jeg stillet forslag om og støtter de forslag, der sikrer, at indstillingerne på vores pc, telefon, tablets mm, sikrer et højt beskyttelsesniveau af vores data. Som standardindstilling. Hvis du så ønsker at give virksomhederne lettere adgang til dine data, skal du aktivt tage stilling til det og ændre sikkerhedsindstillingerne i nedadgående retning.

Løkkegaard og hans liberale partifæller ønsker det omvendt. At indstillingerne fra starten af skal være således, at virksomhederne får let adgang til dine data. Og så skal du foretage en aktiv handling for at beskytte dig selv bedre.

Hele diskussionen kommer, fordi vi er ved at opdatere den lovgivning, der blandt andet har betydet at vi udsættes for de hundredvis af cookies-accepter og mange andre datatransmissioner dagligt, der er guld værd for virksomhederne. Uden at vi egentlig tænker over det eller bemærker det.

Den nuværende lovgivning er fra 2002. Og der er sket en del siden den så dagens lys. Blandt andet derfor bliver vi nødt til at finde en vej til at undgå, at vi hele tiden skal give samtykke, uden reelt at vide hvad vi giver det til. Mit forslag er, at vores sikkerhed skal indbygges i de apparater vi bruger, og i den software vi bruger. Og at sikkerhed skal indstilles til maksimal beskyttelse fra starten. Vil den enkelte forbruger så gerne give tilladelse til virksomhedernes datafangst, så skal man kunne dette. Men så skal det være en aktiv handling at nedsætte sikkerheden. I dag er det omvendt. I dag skal du som forbruger tage at aktivt valg for at beskytte dig.

Ja, det vil betyde at flere virksomheder må gentænke deres datafangst og deres forretningsmodel. Men det tror jeg sagtens de kan. Vores data er vanvittig mange penge værd for dem, så lidt mindre i indtjening klarer de nok. Bare tænk på Facebook og Google og den værdi de repræsenterer. Jeg ved godt, der også er andre virksomheder, der lever af vores data, som kan være lidt mindre polstret end de nævnte. Men det ændrer ikke ved, at forbrugerne har krav på beskyttelse og så må virksomhederne indrette sig på det. Det mest afgørende for virksomhederne er, at reglerne er ens på det indre marked.

Men her er det altså, at Venstre og EU’s liberale påstår, de vil gøre det nemmere for forbrugerne at styre, hvad vores data skal bruges til. Hvis de virkelig mente det, så støttede de mit synspunkt om, at databeskyttelsen som standard skal være indstillet på højeste sikkerhedsniveau. Og så overlade det til forbrugeren at tage et aktivt valg for at slække på sikkerheden ved pengeoverførsler, surfing på nettet, brug af telefon, tablet, mm. Det at sikkerhed er førstevalg, det er reelt det nemmeste for forbrugerne.

Det, Venstre reelt mener, er, at de stiller sig på virksomhedernes side. Det er legitimt, men det ville være mere fair, at sige det som det er, i stedet for at pakke synspunktet ind i gavepapir til forbrugerne, når gaven reelt er tiltænkt virksomhederne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
19.09.17, 15:02
Vi elsker mytologien om den europæiske familie og det europæiske hus. Det smager af Mikhail Gorbatjov og dufter af forår i Europa, dengang Uffe Ellemann var ung. Men virkeligheden er en anden. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.09.17, 12:20
EU og det indre marked er som helhed en stor gevinst for Danmark, dansk økonomi er til gavn for både vækst og velstand. Men der er også en bagside af medaljen, som vi bliver nødt til at tage hånd om, inden problemerne vokser sig store og tilliden til EU-samarbejdet falder. Læs mere
Af Jens Kindberg
19.09.17, 11:53
Vi sætter slet ikke pris nok på de mennesker, der kommer til Danmark og gør os rigere. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
19.09.17, 07:46
Hvis DR skal levere til alle grupper, bliver det også en public-service-opgave at lave pornoprogrammer af høj kvalitet. Læs mere
Af Josephine Fock
18.09.17, 13:33
Vi skader Danmarks mulighed for at varetage vores politiske og økonomiske interesser ude i verden, hvis Danmark løber fra vores ansvar i FN og nægter at hjælpe verdens mest udsatte flygtninge. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
18.09.17, 11:03
Danmark har ikke brug for et pusterum, men reelle varige forandringer på udlændingeområdet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.09.17, 15:32
Man kan roligt fastslå, at Kristian Thulesen Dahl går efter ministerbilerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
17.09.17, 14:18
Hvorfor skal fru Jensen bare tilbydes en kørestol, mens nogen bliver tilbudt at køre i super seje biler? Læs mere
Af Annika Smith
16.09.17, 20:26
Og det nytter ikke noget at ringe til min mor, for hun gør det samme. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
16.09.17, 17:21
Noget der minder om et samlet bud på, hvad nationalkonservatisme er. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her