*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Den frie bevægelighed skal ikke udnyttes af østeuropæiske bagmænd

Vi bliver nødt til at vise Østeuropa, at man ikke bare kan sende sine hjemløse og sociale problemer vestpå.

I bund og grund bliver jeg mest af alt trist til mode, når jeg ser fattige tiggere rundt om i København. Når de skilter på engelsk eller forsøger sig med et gebrokkent dansk, så bliver det tydeligt, at der er tale om udlændinge, meget ofte EU-borgere. Jeg føler med dem. Det er ikke nogen misundelsesværdig tilværelse, disse udsatte borgere har. Vi har i Danmark udviklet vores velfærdsamfund, blandt andet for at hjælpe folk ud af fattigdom og give alle en chance. Desværre er det ikke tilfældet i hele EU.

Men uagtet at jeg føler med disse udsatte borgere, så er deres tilstedeværelse vokset i omfang og udgør nu et problem for vores større byer. Når disse fattige omrejsende sover på gaden i grupper og bruger gaden som toilet, så skaber det både sundhedsproblemer og utryghed for folk, der bor eller har forretninger i nærheden.

Folketinget er på vej med nye regler, som gør, at tiggeri skal føre til fængselsstraf. Det er et fornuftigt tiltag, men i bund og grund kun symptombehandling. Fra blandt andet undersøgelser i Sverige, ved vi, at mange af disse fattige tiggende gadesovende EU-borgere udnyttes af bagmænd, der endvidere udnytter EU's regler om fri bevægelighed og ophold i et andet EU-land. De transporterer folk afsted til de rigere EU-lande i vest, kræver de skal tigge, samle dåser eller stjæle og indkasserer så store dele af fortjenesten. De fattige, der udnyttes, har ikke mange valgmuligheder.

Der er således mindst to problemer. Det ene er fattigdommen og forholdene i hjemlandet. Det andet er EU's regler om fri bevægelighed og ophold. Det første tager længere tid at løse. Det andet kan vi bedre selv gøre noget ved nu og her.

Mange af gadesoverne kommer fra Rumænien. Vi omfordeler hvert år enorme summer i EU. Ser man på, hvad Rumænien modtager af midler fra EU, så får de årligt over seks milliarder euro. Rumænien og andre af de fattige lande har fået meget ud af EU-medlemskabet og hjælp til udvikling. Derfor har de også både en moralsk og juridisk forpligtelse til at tage ansvar for deres egne borgere og egne problemer. Desværre sker det ikke. Og så kan vi altså ikke bare lade stå til herhjemme. Derfor er der behov for at gå ret håndfast til værks og også skrue på de EU-regler, der regulerer området for ophold og bevægelighed, nemlig EU's opholdsdirektiv.

Overborgmester Frank Jensen foreslog, at vi skulle stille krav om, at folk der kommer til Danmark, skal have en opholdsadresse. Der skal være krav om, at man skal dokumentere, at man har et sted at sove, som ikke er på gaden, ellers er opholdet ulovligt. Jeg mener, det er et forsøg værd. Folketinget bør således i bekendtgørelsen om opholdsdirektivet indføje et krav om opholdsadresse.

Det vil formodentlig betyde, at de fleste udenlandske gadesovere vil forsvinde fra gaden og kan forhåbentlig gøre livet for bagmændene sværere. Det giver med andre ord et værktøj til myndighederne i Danmark, som nu og her kan gøre det sværere at udnytte fattigdom og den frie bevægelighed til tiggeri og lignende. Samtidig skaber det også et pres på de EU-lande, som i dag lader stå til og egentlig overlader deres egne sociale problemer til os andre.  

Det er ikke sikkert EU-Kommissionen kan lide det. Men så må vi tage en sag ved EU-domstolen om kravet. Formodentlig vil der være en række lande, der vil støtte os i kravet, og det er en måde at give sagen tyngde i EU på, som er mere slagkraftig og handlingsorienteret, end blot at snakke med ministerkollegaer på et EU-ministerrådsmøde.

Fattigdom er forfærdeligt. Ikke mindst for de mennesker, der udsættes for det. Men rumænske fattige skal være Rumæniens ansvar, ligesom vi i Danmark har ansvar for vores egne fattige medborgere.

Hvis ikke vi gør noget for at dæmme op for den triste og grove udnyttelse af den frie bevægelighed, så er min frygt, at vi på sigt ender med, at der slet ingen opbakning er til dét, der er hensigten, nemlig fri bevægelighed for arbejdstagere, studerende og turister.  

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
19.08.17, 18:40
Tilbederne af Fremskridtet forstår ikke, hvorfor deres multikulturelle eksperiment er gået galt. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
19.08.17, 14:05
Psykologisk er der tale om en kognitiv dissonans, hvor ens eget verdensbillede af islam, ikke passer overens med virkelighedens islam. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
19.08.17, 12:07
PRIDE: Vi skal ikke acceptere, at ens sociale status, selvrespekt og respekt fra andre afhænger af, at man ikke træder udenfor. Alle bøsser skal være pridebøsser, hvis de ellers tør og kan. Læs mere
Af Annika Smith
18.08.17, 15:18
Jeg ved ikke, hvem der fandt på, at den naturlige kvindekrop skulle skæres ud af modebilledet. Men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg synes, vedkommende var en idiot. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.08.17, 08:19
Trump har vist sig at være problemet. Ikke løsningen. Læs mere
Af Holger K Nielsen
17.08.17, 14:59
Det hævdes ofte, at kun handlinger betyder noget i politik. Hvad man går rundt og siger er ligegyldigt, for det er kun ord. Læs mere
Af Jens Kindberg
17.08.17, 08:32
Tolerancen og mangfoldigheden har trange kår på Berlingske. Læs mere
Af Finn Slumstrup
16.08.17, 17:07
Farvel og tak. Jeg trækker mig bukkende tilbage. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.08.17, 16:14
Jeg spår, at alt-right vil vinde frem i USA i de kommende år. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.08.17, 13:40
Hvis blot de muslimske ghettoer var parallelle fænomener – lidt som ufo'er – kunne vi sove roligt om natten. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her