*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der er flere nuancer i handelsaftaler end sort og hvid

Handelsaftalen med Canada er ikke løbsk frihandel på tværs af Atlanten. Vi burde kalde det fair handel.

Do you hear the people sing?

Singing the songs of angry men?

It is the music of the people

Who will not be slaves again

Sådan sang en stor gruppe mennesker I Europa-Parlamentet I sidste uge. De demonstrerede imod de to frihandelsaftaler med henholdsvis Canada og USA nemlig CETA og TTIP. Sangen var fra Les Misérables, og symbolikken var ikke til at tage fejl af.

Demonstranterne mente, at CETA og TTIP vil skade borgerne og gøre os til slaver af kapitalen. De sang faktisk ret godt, og det var en helt igennem fredelig demonstration, der sendte ekkoer ud i hele huset.

I en række af EU’s medlemslande har de to handelsaftaler formået at mobilisere og forene den yderste venstrefløj, anti-globalister, fagforeningsfolk og helt almindelige bekymrede borgere mod disse handelsaftaler. 

Jeg forstår godt en del af folks bekymringer i disse tider, når det gælder disse aftaler. Ordet ”frihandel” klinger i manges ører som løbepas til store multinationale koncerner og finanstyper på Wall Street. Fra politisk side er det ikke lykkes at regulere de multinationale selskaber i tilstrækkelig grad, og cheferne i bankerne, der skabte grådigheden, som førte til finanskrisen, er generelt gået fri af ansvar.

Samtidig oplever verden en stigning i uligheden. De rigeste bliver rigere og rigere på bekostning af de fattigste. Globaliseringens kræfter er ikke blevet tøjlet i det nødvendige omfang.

Men at bruge den delvist berettigede frygt og bekymring til konsekvent at afvise at skabe gode rammer for handlen hen over Atlanten er både ærgerligt og forkert. Og diskussionen af dem bliver ofte kogt ned til den sort/hvide tilgang, hvor der ikke er plads til nuancer.

Jeg ville blandt andet ønske, at vi ikke kaldte dem for frihandelsaftaler. Det, vi laver, er aftaler om fair handel. Helt fri handel skaber frygt og risiko for et ræs mod bunden på standarder og beskyttelse og skaber globaliseringsfrygt.

Og så er handelsaftaler heller ikke to alen af ét stykke. Det er således vigtigt at understrege, at aftalen med Canada ikke kan sammenlignes med den amerikanske handelsaftale.

Canada-aftalen er færdigforhandlet, hvilket aftalen med USA ikke er. Canada er et betydeligt bedre reguleret land end USA, hvilket har en positiv betydning for beskyttelsesniveauerne for forbrugere, arbejdstagere og borgere i almindelighed, som er dem, jeg især kerer mig om, når disse aftaler forhandles.

I CETA er den omdiskuterede voldgiftsmekanisme ISDS ændret, så det er et domstolslignende system med mere åbenhed, gennemsigtighed, som i øvrigt er baseret på gældende retsprincipper. Det er ret vigtigt. Forhandlerne har også slået fast, at politikere på begge sider af Atlanten har ret til at lovgive. Staternes ret til at bestemme deres egen lovgivning er altså ikke sat ud af spillet, og beskyttelsesniveauet for forbrugere, arbejdstagere og miljøet sænkes heller ikke.

Vender vi blikket mod USA, er TTIP-aftalen er slet ikke så langt endnu. Og lige nu tyder alt på, at den aftale slet ikke bliver færdig. Det knaser på begge sider af Atlanten. Der er store lande i EU så som Tyskland, Frankrig og Østrig, hvor skepsissen er stor. Desuden vil ingen af de to præsidentkandidater i USA godtage aftalen.

Jeg er også på nogle punkter skeptisk, når det gælder TTIP. Jeg er bekymret for arbejdstagernes beskyttelse i USA, og jeg er bekymret for den måde, hvorpå kemiindustrien i USA reguleres. Eller snarere ikke bliver det.

Samtidigt er det også vigtigt at understrege, at alt ikke er dårligt. Tag eksempelvis VW-skandalen. Den blev opdaget i USA, og på amerikanernes side af Atlanten har forbrugerne allerede fået kompensation. Derovre er reglerne for udledning af de farlige noxgasser strengere end i EU, og så er kontrollen af bilerne ude på vejene betydeligt mere omfattende, end tilfældet er i EU. Det er med andre ord en sag og et område, hvor vi ser bedre forbruger- og miljøbeskyttelse end i Europa.

Så intet er altså sort/hvidt. Heller ikke handelsaftaler. Jeg støtter CETA til trods for et par sten på vejen, fordi den fastholder standarder og beskyttelse for både forbrugere og arbejdstagere og dermed er med til at skabe et værn mod den del af globaliseringen, der kan ramme negativt.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her