*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Et oprydningshold til EU bør bestilles

42 procent af danskerne siger i en ny måling, at vi bør have en afstemning om vores medlemskab af EU. Hvis vi ikke havde et EU-samarbejde i dag, så ville vi opfinde et. Vi har dog brug for at sende et oprydningshold ind til en grundig hovedrengøring.

42 procent af danskerne siger i en ny måling, at vi bør have en afstemning om vores medlemskab af EU. Hvis der var en folkeafstemning i dag, ville 37 procent af danskerne stemme nej til medlemskab. En ret stor del. Det er alarmerende.

Debatten om Storbritanniens mulige udtrædelse af EU spiller sandsynligvis ind. Men uanset årsagen er det alarmerende høje tal.

Jeg er ikke i tvivl om, hvad jeg ville stemme. Mit kryds ville stå ved et fortsat medlemsskab, for hvis vi ikke havde et EU, så burde vi opfinde et EU. Vores hverdag påvirkes af globale vilkår. Hvis vi skal styre disse vilkår bedre, kræver det et forpligtende grænseoverskridende samarbejde.

Samtidig vil jeg gerne sige det krystal klart: Min formand, Mette Frederiksen, har helt ret, når hun siger, at EU har en legitimitetskrise. EU-samarbejdet har nemlig hverken været effektivt, hurtigt eller dygtigt nok til at vise vejen for fremtiden eller til at levere svar på de udfordringer, som borgerne oplever ved globaliseringen. Selvom EU historisk set har skabt både fred og velstand i Europa, så er det ikke længere nok. Vi skal vise, at EU reelt beskytter borgerne. Mange oplever det modsatte.

Det EU, som vi i givet fald skulle opfinde, hvis vi stod på bar bund, skulle være anderledes, end det EU, som vi kender i dag. Det nye EU burde levere en effektiv ramme for et grænseoverskridende samarbejde. Hurtige beslutninger og hurtig udmøntning. EU skulle levere på at forhindre skatteunddragelse, på at håndtere klimaforandringerne, på at regulere de rå markedskræfter, på at skabe en fair konkurrence, på at beskytte arbejdstagerne mod dårligt arbejdsmiljø samt på at fjerne farlig kemi fra forbrugernes hverdag. Listen over de politiske emner, som EU under optimale forhold kunne levere resultater på, er faktisk ganske lang. Men det forudsætter, at samarbejdet fungerer mere effektivt, og at samarbejdet leverer.

Men det er desværre ikke der, hvor vi befinder os i dag. I dag har vi et EU, der ikke fungerer optimalt. Langt fra desværre. Det er også derfor, at vi ser, at borgerne overalt i EU bliver stadig mere skeptiske over for samarbejdet.

Noget skyldes helt sikkert, at EU er blevet symbolet på de skræmmende sider af den teknologiske udvikling og en stigende ulighed. Det er ikke altid en helt fair fremstilling, men den er hjulpet godt på vej af nogle politikere, der har interesse i at give EU-samarbejdet skylden. Derved slipper de nemlig for at tage ansvar selv.

Noget skyldes også, at EU-samarbejdet faktisk ikke for alvor har haft svarene eller viljen til at levere løsninger på de kriser, som vi står i. Det gælder i de store som i de små spørgsmål. Det er både EU’s struktur, der er skyld i det, men også en manglende vilje fra medlemslandene, der har bragt os hertil.

I dag har vi eksempelvis et EU uden indre grænser. Det er jeg sådan set tilhænger af, fordi det giver fordele for borgerne og for virksomhederne. Men flygtningekrisen og terrorangrebene i EU har vist os en svaghed. Forudsætningen for, at et indre marked uden grænsekontrol kan fungere, er nemlig en god og klar kontrol af de ydre grænser. Denne kontrol har dog aldrig fungeret, hvilket ikke er kommet bag på nogen. Alle har vidst, at de ydre grænser ikke var optimalt bevogtet. Alligevel gjorde ingen rigtigt noget, end ikke EU-Kommissionen, som ellers er ansvarlig for at sikre, at medlemslandene overholder love og aftaler. ”Det går nok” synes at være tanken, som alle har tænkt. Men det skal være slut med den tanke, for det gør det ikke.

Denne tankegang er dog ikke kun gældende i de store aktuelle dagsordener. Den viser sig også i hverdagsspørgsmålene, hvor EU også kunne være langt mere handlekrafttig. Eksempelvis har danske forskere i årevis råbt vagt i gevær over hormonforstyrrende stoffer. Stofferne er skadelige, de er skyld i kræft, og de forstyrrer reproduktionen. EU-Kommissionen skulle have leveret definitioner – og dermed beskyttelse - for disse stoffer for længe siden, men kemiindustriens økonomiske interesser har været vigtigere end borgernes sundhed. Sådan ser det i hvert fald ud, når man ser på sagens udvikling. EU-Kommissionen har endda været for EU-domstolen, hvor den er blevet dømt for nøl. Men vi venter stadig.

Når EU-samarbejdet af mange årsager ikke leverer på folks bekymringer - store som små - så er det i virkeligheden ikke overraskende, at 42 procent af danskerne tænker, at vi er bedre stillet uden et EU-medlemsskab end med et medlemsskab.

Men sådan bør det ikke være, for vi har i den grad brug for et velfungerende EU-samarbejde. Og som sagt tidligere: Hvis vi ikke havde et samarbejde i dag, så ville vi opfinde et. Derfor har vi også brug for at sende et oprydningshold ind til en grundig hovedrengøring. Indtil vi har fået gjort rent i alle krogene, bør vi sikre, at samarbejdet fokuserer på at levere hurtigt, kontant og klart på de mest presserende problemer: Ydre grænsekontrol, klima, fair konkurrence, godt arbejdsmiljø, bekæmpelse af skattely og forbrugerbeskyttelse. Mindre snak og mere handling skal der til, ellers når vi lynhurtigt op på mere end halvdelen af danskerne, der kommer til at kræve, at vi gør som briterne.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
23.10.17, 16:17
Generation iPad mister elementære færdigheder og dermed også elementær menneskelighed og dannelse. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.10.17, 14:55
Naser Khader har lagt sine indsigtsfulde analyser af situationen i Mellemøsten på hylden og i stedet transformeret sin politiske kommunikation til usaglige personangreb og perfide latterliggørelser. Det virker desværre super godt på Facebook. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.10.17, 09:11
Hvis dette var en privat virksomhed, var den lukket nu. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.17, 22:51
Så kender vi DR igen: Blegrødt, kulturradikalt og tendentiøst. Hvorfor reagerer borgerligheden ikke? Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her