*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis vi kan ødelægge verden, kan vi også redde den

Politisk fnidder må lægges til side, når COP23 starter i dag. Klimaet er for vigtig en sag til ikke at samarbejde på tværs af partier og på tværs af kontinenter.

I dag starter COP23. FN’s årlige klimakonference. Selvom der ikke har været den samme opmærksomhed omkring konferencen som den i Paris i 2015, så er konferencen vigtig. I Paris blev der sat en række målsætninger for indsatsen imod klimaforandringerne. Konferencerne efter, blandt andet den der starter i dag i Bonn, skal bruges til at sikre, at landene der støttede op om Paris-aftalen, rent faktisk også leverer.

Målene kan vi genopfriske: Klimaindsatsen skal målrettes til at undgå, at klodens temperatur stiger mere end 2 grader. Og allerhelst under 1,5 grader, målt i forhold til niveauet før industrialiseringen. Målsætningen er vigtig. Handling er endnu vigtigere. For det ser ret skidt ud. Allerede nu er klodens temperatur steget 1,1 grader. CO2-udledningen er stagneret, men der skal et regulært fald til, hvis vi skal gøre os håb om at nå målet.

Selvom COP23 afholdes i tyske Bonn, så er det Fiji, der har formandskabet. Den lille østat i Stillehavet, er et af de lande, der rammes rigtig hårdt af klimaforandringerne. Flere ødelæggende storme. Borgere der må flytte op i højderne, for at undgå oversvømmelser. Og landbrug der ødelægges af saltvand. Fiji risikerer at forsvinde.

I Danmark mærker vi ikke konsekvenserne på samme måde. Endnu. Vi har omvendt været i gang med den grønne omstilling i mange år. Vi er, målt på indbyggertal, verdens største vindmøllenation. En førerposition som skyldes mange årtiers indsats for en grøn omstilling.

Desværre ser det ikke helt så godt ud for Danmark, som det har gjort. Ifølge Eurostat steg Danmarks CO2-udledning med 4,1 procent i 2016, imens EU's samlede udledning af CO2 faldt med 0,4 procent. Regeringen siger, det skyldes en kold vinter. Måske. Men der var også kolde vintre i Sverige og Tyskland, og alligevel ser tallene ikke tilsvarende ud for dem. Det er ikke et godt signal fra Danmark.

Begrænsningen af klimaforandringerne er ikke bare tal på et papir. Bag tallene er der millioner af mennesker, hvis livsforløb afhænger af, at vi leverer. Allerede ved 1,5 graders stigning får det kolossale konsekvenser for lande i lavtliggende områder og øsamfund som Fiji. For når havene stiger, vil det gøre det svært for mange at blive boende. Klimaflygtninge er allerede en realitet, men der vil komme flere millioner af den slags mennesker, hvis ikke vi tager klimaproblemerne alvorligt.

Forhindringerne for at nå målene er mange. Og en af dem hedder USA. For nyligt underskrev Nicaragua Paris-aftalen, så det i hele verden nu kun er Syrien og USA, der ikke er med. Og mens Nicaragua ikke har ville underskrive aftalen før nu, fordi den ifølge landets præsident ikke er ambitiøs nok, så har præsident Trump trukket USA ud af aftalen, fordi den er for ambitiøs. Verdens næststørste udleder af CO2, vil altså ikke være med til at handle. Og mens USA ikke vil, så vil verdens største CO2-udleder, Kina, heldigvis godt være med. Kina er i gang med den grønne omstilling, og har ovenikøbet udråbt sig selv som klima-front-runner.

Danmark skal også tilbage i førertrøjen. Og jeg kunne sagtens bruge min spalteplads på, at kritisere regeringen. Men helt ærligt, så er der ikke tid til politisk fnidder. Klimaet er simpelthen for vigtig en sag til politiske drillerier. Både nationalt, men så sandelig også internationalt.

Det gælder klimaet som så mange andre ting i politik. Vi skal selv handle, som vi prædiker. Ellers bliver vi ikke taget seriøst. Så når Danmark rundt om i verden og i EU taler om behovet for en grøn omstilling. Når vi skælder ud på Trump for at melde sig ud af klimaaftalen fra Paris. Og når vi kræver reduktion af CO2 i EU. Så gælder det altså også os selv.

COP23 kunne passende være et sted, hvor regeringen melder nye ambitioner ud for CO2-reduktionen i Danmark og i verden. Det er helt afgørende, at verden begynder en seriøs reduktion af CO2, hvis vi skal nå målene i Paris-aftalen. Danmark bør være i front med reduceringen og ikke med udledningen af CO2.

Vi har dygtige virksomheder. Vi har mange af teknologierne. Og vi har en forstående befolkning. Og mest af alt så kan regeringen sagtens finde et flertal i Folketinget, der støtter op om en progressiv klimapolitik. Brug COP23 til at sætte klimaambitionerne op. Verden kan ikke vente.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Christel Schaldemose (f. 1967) er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet og har 10 års erfaring med EU-politikken. Hun er medlem af udvalget for det indre marked, miljø, fødevare og folkesundhed samt undersøgelseskomitéen, der blev oprettet i kølvandet på VW-skandalen. Fair konkurrence, flygtningepolitik og kampen mod farlige stoffer hører til hendes interesseområder.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
22.11.17, 13:16
Merkels problem er også vores problem. Migranterne kan ikke fortsætte med at komme herop, uden at vores samfund forvandles til uigenkendelighed. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
22.11.17, 09:13
Der er plads til en ret stor religiøs sekt hertillands. Læs mere
Af Anders Vistisen
21.11.17, 12:23
Danske skatteydere kan glæde sig over, at det europæiske lægemiddelagentur ikke endte i Danmark. Læs mere
Af Rune Lund
20.11.17, 23:16
Alle steder i kommuner og regioner, hvor vi kan forhindre skattespekulanterne i at få snablen ned i fælleskassen, er en sejr. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
20.11.17, 20:42
På en god dag er DR's Detektor bare mildt ubegavet og venstreorienteret. På en dårlig er det sammenligneligt med propganda fra den gamle østblok. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.11.17, 15:46
Efter 100 år med Socialdemokratiet ved magten i København er der brug for forandring og nytænkning Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
20.11.17, 13:23
Da Socialdemokratiet i 2015 advarede om, at Venstre ville skære velfærden, afviste V-borgmestrene det som en skræmmekampagne. I dag kan vi desværre konstatere, at Socialdemokratiet fik ret. Venstre har skåret dybt i velfærden. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.11.17, 11:02
Magtmisbrug og sexchikane er alvorligt. Det må Alternativet forholde sig til - partinavn eller ej. Læs mere
Af Christel Schaldemose
20.11.17, 09:54
EU har pæne og grimme ansigter. I dag kommer vi til at se et af de grimmeste. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.11.17, 09:30
Protesten kan sagtens komme nedefra og igen og igen, det er faktisk livsnerven i et demokrati. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her