*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi har brug for en tidsbank!

Vi burde have en tidsbank på det danske arbejdsmarked. En bank, hvor man sparer tid op. En bank, som kan være med til at sikre en bedre balance mellem privatlivet og arbejdslivet. En bank, hvor vi får mere selvbestemmelse over vores tid uden at trække tæppet væk under ens økonomi.

Det er mest dyrebare vi har, er vores tid. Når den først er brugt, så får man den aldrig tilbage. At spilde tiden fører til ærgrelse, men at bruge tiden forkert fører nemt til fortrydelse.

Jeg er inderligt bange for, at vi kommer til at fortryde, hvordan vi bruger vores tid. Danskerne er vel og mærke et utal af gange blevet kåret til verdens lykkeligste folk, men vores bestræbelser på at forbedre livskvaliteten må ikke høre op.

Når jeg en gang ser tilbage på mit liv, så vil jeg håbe, at jeg har levet det sådan, at dét, der skaber reel værdi for mig har fyldt mest. Kærlighed, fordybelse i det der pirrer mit hoved, forfølgelse af mine instinkter, bjergtagende oplevelser og ikke mindst stille stunder til tanker.

Uden at generalisere for meget, så lever de fleste af os vel et pligtfuldt liv i dag, hvor det hele tiden handler om, at det gode ligger ude fremtiden. Det handler om at arbejde og spare sammen til en alderdom, som man ikke ved hvor lang bliver. Det handler om at få enderne til at mødes i hverdagen, så vi kan holde hovedet oven vande uden at blive for presset af alle vores påtvungne og selvvalgte gøremål.  Vi er ambitiøse – måske også for ambitiøse.

Det er vel i grunden ret absurd, at alle de år, hvor vores krop og ånd er mest velfungerende, der dedikerer vi al vores tid til at arbejde. Nuvel er det arbejdende fællesskab med en høj produktivitet forudsætningen for at kunne bevare og fremtidssikre vores velfærdssamfund, og livet i sin reneste og naturligste form handler selvfølgelig om at skaffe føde til dagen og vejen, men når vi nu har muligheden for at indrette tilværelsen lidt anderledes, hvorfor gør vi det så ikke?

Vi burde have en tidsbank på det danske arbejdsmarked. En bank, hvor man sparer tid op. En bank, som kan være med til at sikre en bedre balance mellem privatlivet og arbejdslivet. En bank, hvor vi får mere selvbestemmelse over vores tid uden at trække tæppet væk under ens økonomi.

I dag er det sådan, at mange må foranstalte sig på uhensigtsmæssige måder for at kunne hengive sig andet end arbejdslivet. Enlige mødre vælger at gå på deltid og tage dyre forbrugslån, flere flytter på landet, hvis de vil holde orlov, for at sikre, at økonomien kan holde til det, og størstedelen afskriver helt muligheden for at stemple ud i løbet af arbejdslivet.

Med en tidsbank kunne man i praksis skrue en model sammen, hvor man kan spare sin overarbejdstimer op i banken, hvor man så selv bestemmer om man vil have dem udbetalt som penge eller i tid som ferie, nedsat arbejdstid eller orlov, når man vil. På den måde ser man et arbejdsliv i et længere perspektiv med større fleksibilitet. Ideelt set vil man også kunne tage sine opsparede timer med på tværs af ansættelsesforhold – både i det private og offentlige.

Knap halvdelen - 46 procent - af lønmodtagerne siger i en undersøgelse af Ugebrevet A4, at de ville gøre brug af en tidsbank – så opbakningen er der.

Jeg betragter ikke tidsbanken som et selvrealiseringsprojekt, men et sundt princip i en tid, hvor flere og flere bliver stressede, hvor mange har svært ved at få familie- og arbejdslivet til at hænge sammen, og hvor den høje pensionsalder betyder, at vi forlader arbejdsmarkedet med få gode leveår i behold.

Vi lever under et tidstyranni. Det bør derfor være vores tids samlede ambition at skabe mere frihed for den enkelte til at planlægge sin egen tid.

Tiden flyver som bekendt, og for mange leves livet baglæns frem for forlæns. Men det behøver ikke at være sådan. Der er ingen fremtid i at bruge nutiden på at ærgre sig over fortiden, så det gælder om at bruge tiden klogt, mens man har den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Når du kommenterer, accepterer du Jyllands-Postens debatregler
  • Har du spørgsmål? Find svaret her
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Olav Skaaning Andersen
21.10.17, 12:57
Vi lever i en tid, hvor vores demokrati er truet. Derfor må vi finde os i, at undtagelsestilstande bruges til at beskytte vore samfund. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
20.10.17, 16:37
Nogle gange gør folk sig selv ligegyldige. Det er sket for David Trads. Han ved det bare ikke selv endnu. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.10.17, 11:35
Hvert folk er nødt til at finde en vej ud af det teologisk-politiske morads, det har skabt for sig selv ved at guddommeliggøre menneskerettighederne. Læs mere
Af Anders Vistisen
20.10.17, 09:34
Trods massive migrant- og flygtningestrømme til Europa de senere år ønsker et flertal i EU-Kommissionen og EU-Parlamentet lovlig adgang til Europa for adskillige hundredtusinder af migranter. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.10.17, 00:05
Eller hvorfor den borgerligt-liberale kommer for sent til historien. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
19.10.17, 15:33
Det gælder om at vi banker svensken og så må alt andet rykke i baggrunden Læs mere
Af Morten Løkkegaard
19.10.17, 10:30
EU-kommissionen har fremlagt et forslag til en social søjle i Europa. Spørgsmålet er, om EU skal være en ’social union’, hvor socialpolitikken fremover delvist styres fra Bruxelles? Mit svar er klart; nej tak! Læs mere
Af Siddik Lausten
18.10.17, 13:18
Så skete det. DBU har aflyst kvindelandskampen mellem Danmark og Sverige på fredag – jeg tvivler på, at det samme var sket, hvis det var mændene. Læs mere
Af Gitte Seeberg
18.10.17, 13:08
Symbolpolitik er betegnelsen på politiske initiativer, der skal illustrere handlekraft, men som i virkeligheden er blottet for indhold Læs mere
Af Jens Kindberg
18.10.17, 11:48
Man prøvede at være et bredt borgerligt parti, men er endt som et yderligtgående populistisk projekt med kun én sag på dagsordenen: At være mere negative overfor folk, der ikke ligner Pernille Vermund Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her