*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi går for meget op i, hvad andre tænker om os

Vi taler om, at vi lever i en tid, hvor frisindet har kronede dage, hvor du kan se ud, gøre, mene og tænke hvad du vil. Men paradoksalt nok virker det til, at vi ikke rigtig hviler i os selv.

Vi taler om, at vi lever i den narcissistiske tidsalder, men spørgsmålet er om det er rigtigt? Er vi forelskede i vores eget spejlbillede eller kigger vi os så meget i spejlet, fordi vi forsøger at efterligne andre? Lignes andres billede.

Mange mennesker render rundt og har ondt i livet. Statistikkerne taler deres tydelige sprog. Depressioner, angst og tvangstanker. Mange, måske særligt de unge, føler sig utilstrækkelige og kan ikke leve op til samfundets forskruede idealer. Hverken i forhold til uddannelse, karriere, udseende og social omgangskreds. Hvem af os kan egentlig det?

Og nu siger jeg det fortærskede, men det gør det ikke mindre rigtigt. De sociale medier visualiserer verdenen og mennesker på en virkelighedsfjern måde.

Livet er ikke som på de sociale medier. Vi viser det kønne, imponerende og polerede. Kun solsiderne og aldrig skyggesiderne.

Men hvordan skal vi egentlig vide det, hvordan skal vi huske på at minde os selv og hinanden om det hele tiden? For det er nødvendigt. Det er nødvendigt, at vi tager snakken kollektivt om, at man skal være som man er, og ikke påtage sig en livsstil, fordi den gør sig godt bag et filter på et billede på instagram. Vi skal tale om, hvordan man bliver tro mod sig selv og hvordan lykken findes.  

Vi higer og søger efter en identitet, som på den ene side er unik, men som på den anden side ikke må være så unik, at den ikke passer til illusionerne på de sociale medier. Vi må ikke gå glip af andres anerkendelse. Vi frygter for at gå i ét med tapetet, livet må ikke gå ubemærket hen, men samtidig bruger vi al for meget tid på analysere, hvad andre tænker om os.

Vores stræben efter en særlig identitet er sjældent rodfæstet i os selv, men handler mere om at imponere omverdenen.

Når jeg selv tænker tilbage fra mine teenageår og frem til et par år siden, så gik jeg frygtelig meget op i, hvad folk tænkte om mig. Jeg gjorde en dyd ud af at være ”på”, folk skulle gerne både se og høre mig, og de skulle gerne kunne lide mig. Jeg skulle jo ”være noget” som forudsætning for at blive til noget.

I dag har jeg det anderledes. Jeg er den jeg er. Jeg behøver ikke at være ”på”, og folk må slå sig på mig, som de vil. Ikke mit problem.

Næsten i hvert fald. Jeg falder også i. Jeg skriver om succeserne, de høje karakterer fra mit jurastudie, min virksomheds fremgang, lægger billeder op af hjemmet, lige når der er ryddet op og gjort rent. Til gengæld så viser jeg sjældent billeder af mig selv tømmermandsramt, når jeg fået 7 til en eksamen, når mit hjem roder eller skriver om, når jeg synes livet gør ondt og er uretfærdigt.

Men i mødet med folk, der prøver jeg at være mig selv, med al min duelighed og uduelighed. Med al min selvtillid og usikkerhed. Med mit nærmest sydlandske temperament, mine overdrivelser og mine store følelser.

Dermed ikke sagt, at jeg er afstumpet, uhøflig eller dårligt opdraget. Jeg har bare ikke længere brug for alles opmærksomhed og anerkendelse, jeg har brug for at være ærlig, og for, at dem jeg sætter pris på og holder af, også holder af mig.

Jeg vil i det private slå mit lille slag for at der skal være lidt mere plads til det fulde billede. Jeg vil forsøge at være ærlig om mit livs sol- og skyggesider. Slå instagram filteret fra. I mere end én forstand.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Camilla Schwalbe (f.1986) er debattør og kommunikationsrådgiver og partner i SIVIL, Danmarks første socialøkonomiske kommunikationsbureau.
Seneste blogs
Af Naser Khader
17.11.17, 15:53
For mig at se, er lakmusprøven om man er en ægte brun feminist, at man tør udfordre de kvindeundertrykkende passager i Koranen. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
17.11.17, 15:30
Kommunal- og regionsvalget er også et valg om fælles europæiske løsninger helt tæt på vores hverdag. Læs mere
Af Christel Schaldemose
17.11.17, 14:20
Udfasning af kulkraft inden 2030 er i bund og grund et godt mål. Men det er ikke regeringens eget. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.17, 21:09
De svenske politikere arbejder i hvert fald på det. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.17, 12:04
En opdeling af Københavns Kommune er ren logik. Læs mere
Af Mikael Jalving
16.11.17, 09:30
Politikerne overlader os til halal. De giver os islam. De giver os militserne, det religiøse politi og moskeerne. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.11.17, 22:10
I stedet for at træde i karakter og løse de mange problemer, vi står i til halsen, stirrer de på vores 29 minutters pause. Det er - for at sige det ligeud - ren idioti! Læs mere
Af Christina Egelund
15.11.17, 11:28
Forleden var der et vælgermøde på Frederiksberg i Københavnsområdet. Her rejste en lille pige sig op og spurgte de lokale politikere, hvad de vil gøre ved, at hun har en veninde i 3. klasse, der har været sygemeldt i tre måneder med stress. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.11.17, 10:55
Ungdomshuset er endnu engang arnested for hærværk og anti-demokratiske aktiviteter Læs mere
Af Christel Schaldemose
14.11.17, 17:59
Malta er hverken som Polen eller Ungarn. Men landet har brug for en hånd, og den har de selv rakt ud efter. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her